Direkte til indholdet Link til Min Digitale Arbejdsplads Login DAP

12. søndag efter trinitatis

Prædikener

Billede af alterbog

”Effata” – ”Luk dig op!”

Med de ord og ved at røre den stumme mands læber, giver Jesus den døvstumme talens brug tilbage.

Dem, der så helbredelsen ske, fik godt nok ordrer af Jesus på at gå stille med det skete, ikke sige det videre, men desto mere Jesus var tilstede blandt folk og gjorde sine gerninger, desto mere talte folk om ham og hans gerninger. Og det er vel egentlig ganske forståeligt, hvordan holde ind med det, som gør en glad. Det er svært, når nu det bobler over inde i en.

”Effata” – ”Luk dig op!”

Egentlig er de ord også et signal – et signal for, hvad evangeliet, det kristne budskab, er og gør ved mennesker, ja gør ved os.

I situationen: Jesus åbner den døvstummes mund, og Jesu tilstedeværelse, hans ord og gerninger, gør at manges munde åbner sig fortælle om ham og for at takke Gud for hans gode gerninger.

Jesus skaber med sin ord og handlinger en åbning ind i vi menneskers liv. Han bringer en glæde og et håb ind i verden, som let sætter ringe i vandet.

Sådan er det, når kærligheden melder sig. Sådan er Gud.

”Effata” – ”Luk dig op!”

Det har været en dramatisk uge. Ingen af os undgå at være berørt af Talibans erobring af Afghanistan. Og den afghanske regerings fald og flugt; og Talibans overtagelse af landet sætter diskussioner i gang og nødvendiggør refleksioner af, hvad de sidste tyve års militære tilstedeværelse fra Vesten har gjort og gavnet. Disse diskussioner vil jeg ikke her gå ind i.

Men, at der nu i Afghanistan er tale om en lukning af et samfund for en række af dets borgere, er der næppe tvivl om, også selv om Taliban skulle have forandret sig. Ikke mindst vil det få indflydelse på afghanske kvinders liv. Der er tale om en lovreligion, som nu får et endnu stærkere greb om det afghanske samfund og som bliver statsbærende.

Jesus forkyndelse, ord og handlinger tilsiger et andet samfund. Han siger jo i evangeliet i dag: Luk dig op. Hans ord er præget af en universalisme og et syn af ligeværd i forhold til alle os hverdagsmennesker uanset køn. I Hans øjne er vi alle børn, børn af Gud, skabte, skrøbelige og gudselskede væsener.

Jeg ved godt, at kristendommens historie også er præget af alt det, som menneskers liv rummer, af vold og had, og at kirke og kristendomsforståelse også har været med til at anspore til meget ondt.

Men det ændrer ikke på det kald, som springer ud af det budskab af kærlighed, fred og håb, som Jesus møder verden med. Det ligger der alt sammen i de få ord, vi hører: ”Effata” – ”Luk dig op!”

Gud, hjælpe os deri.

Det ske i Jesu navn amen