To af søndagens bibelske læsninger er meget spektakulære og fortællermæssigt både dramatiske og meget stærke: 

Det er fortællingen fra 1. Mosebog om slangen, der frister Adam og Eva til at spise af kundskabets træ, og det er beretningen i Mathæusevangeliet, om Jesus, der modsat Adam og Eva, modstår djævelens fristelser. 

I dag vil jeg imidlertid gerne opholde mig ved den tredje bibelske læsning, som let gemmer sig og bliver glemt blandt de to andre læsninger. Det er et uddrag af Paulus andet brev til menigheden i Korinth. 

Paulus minder i dette stykke brevets modtagere om Guds frelse og om, at vi nu lever i en nåderig tid. Paulus fortsætter derpå med en række formaninger afledt af den nåde, mennesket lever i og af.Derfor skal vi, skriver Paulus, ikke volde anstød. 

Vi skal holde ud som Guds tjenere, og vi er forpligtet på at udvise retsindighed, være kloge og tålmodige, møde andre mennesker med tålmodighed og mildhed, ja med oprigtig kærlighed og sandfærdig tale. 

Sådan formaner Paulus brevets tilhørere, og de ord forekommet mig som ord til tiden, også nu i 2025.

Det med den sandfærdige tale skal vi lægge os på sinde i vores tid, hvor fake news og udstilling af andre mennesker i medierne og på de sociale medierne er dagligdag.

En historie, som for nogle uger siden gjorde indtryk på mig, var da et fly og helikopter stødte sammen i Washington. Alle døde. 

Et var det usmagelige i, at der straks blev lavet politik på ulykken, værre var imidlertid et opslag på det sociale medie X om, at den ene pilot var en transkønnet, og at det var denne pilot, som var skyld i ulykken. 

Den omtalte pilot var imidlertid slet ikke død og havde intet med hverken det forulykkede fly eller helikopteren at gøre. 

Vedkommende lagde siden et interview op for at modbevise sin død og beskyldningen om at være skyld i ulykken. En sådan usmagelig nedgørelse af et andet menneske er ikke enestående. Desværre!¤Ondsindet fakenews skal vi være på vagt overfor i denne tid. 

Der er ingen undskyldning for at gøre den slags. 

Det er et eksempel på ondskab, og den skal forsages, sådan som vi gør det søndag efter søndag ved gudstjenesten, når vi i trosbekendelse indleder med ordene: ”Vi forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen”.

Det gør vi vel vidende, at det netop er os mennesker, alle vi Adam´er og Eva´er, som fristes til at ødelægge andre menneskers liv og gøre vores næste ondt. Det er os mennesker, som lægger den verden, vi lever i i ruiner, og det er os, som skødeløst forvalter den jord, vi har til låns.

Hvor er det da vigtigt at høre et håb på trods udfoldet i fortællingen om Jesus, der ikke lod sig friste af djævelen og som ved at modstå det ondes magt gav os håb om,  at livets Gud sejrer.

Må det da med Paulus ord få os til at søge retfærdighed og møde hinanden med mildhed og kærlighed. 

Gud hjælpe os dertil. Det sker ikke kun af os selv.

Amen