Folkekirke for folkeslagene – analyse og handlemuligheder for migrantarbejde og mellemkirkeligt arbejde i Ribe Stift Mellemkirkeligt Stiftsudvalg Ribe Stift 2023.

Indholdsfortegnelse

1. Indledning...................................................................................................................................................... 3

1.1 Baggrund.................................................................................................................................................. 3

1.2 Aktører i stiftet ........................................................................................................................................ 3

1.3 Opdrag og opgavens indhold................................................................................................................... 4

2. Analyse af stiftet............................................................................................................................................ 5

2.1 Befolkningsanalyse .................................................................................................................................. 5

2.2 Relevante samarbejdsaktører ................................................................................................................. 6

2.3 Folkekirkelige aktører.............................................................................................................................. 9

3. Strategiske handlemuligheder..................................................................................................................... 10

3.1 Styrke strukturen for arbejdet i Ribe Stift ............................................................................................. 10

3.2 Igangsætte drøftelser i hvert provsti..................................................................................................... 11

3.3 Iværksætte understøttende tiltag på stiftsniveau................................................................................. 11

Bilag: Analyser og handlemuligheder for hvert provsti................................................................................... 12

1. Indledning

1.1 Baggrund

I de senere årtier er der kommet mange til Danmark med rødder i andre lande. Pr. 1. januar 2023 udgør indvandrere og efterkommere 15,4% af Danmarks befolkning. Mens 83,9% af dem i befolkningen med dansk oprindelse er medlem af folkekirken, så er kun 6,8% af indvandrere og efterkommere medlem. Efter østudvidelsen af EU i 2004 og 2007 er der sket en markant stigning i migrationen til Danmark fra østeuropæiske lande. Denne udvikling har især berørt Ribe Stift, hvor mange arbejdsmigranter fra især Rumænien, Polen og Ukraine er kommet til stiftet for at arbejde. Den østeuropæiske migration er blevet forstærket af krigen i Ukraine, idet næsten 40.000 fordrevne ukrainere har fået ophold i Danmark siden marts 2022. Det har medført en ny folkekirkelig opgave med at lære at navigere i de mellemkirkelige møder med kristne fra ortodokse og katolske traditioner, og hvor mange er rundet af en postkommunistisk samfundsforståelse. Samtidig er det en udvikling, som berører nye lokalområder, idet mange bosætter sig i sogne, som ikke tidligere har været præget af migration. Indvandringen og den stigende kløft mellem sammensætningen af folkekirkens medlemmer og befolkningen som helhed rejser et spørgsmål om, hvad det vil sige er være folkekirke. Er folkekirken primært for de aktive kirkegængere, for medlemmerne eller for folket? Og hvis vi mener at have en opgave som kirke for hele folket, som i stigende grad bliver mangfoldigt, hvad betyder det så for udbuddet af aktiviteter, ressourceforbrug og ansættelser? Hvor mange ressourcer må gå til aktiviteter blandt mennesker, som (endnu) ikke er medlem af folkekirken? Med de senere års bosætning af migranter i alle afkroge af Ribe Stift er migrantarbejdet og det mellemkirkelige arbejde derfor gået fra at være et nicheområde, som kun var forbeholdt udvalgte sogne med en særlig befolkningssammensætning, til i dag at være en del af normalbilledet af det at være lokal sognekirke.

1.2 Aktører i stiftet

Der er forskellige aktører på stiftsniveau, som er etableret for at understøtte stiftets mellemkirkelige arbejde og migrantarbejdet.

Folkekirkens Tværkulturelle Center i Ribe Stift

Folkekirkens Tværkulturelle Center i Ribe Stift (FTC) blev oprettet i 2012 for at understøtte det tværkulturelle arbejde. Centeret har hjemsted i Kvaglund i Esbjerg, er understøttet af Ribe Stift og Skads Provsti, og har tilknyttet en stiftspræst og en tværkulturel medarbejder til at varetage den tværkulturelle opgave i Esbjerg og til at inspirere og udbrede erfaringer i hele stiftet. Dette foregår i et samarbejde med Kvaglund sogn, Jerne sogn og Grundtvig sogn. Det mellemkirkelige stiftsudvalg Det mellemkirkelige stiftsudvalg i Ribe Stift består pt. af stiftsudvalgsformand Else Marie Juul (stiftsrådet), Heinrich W. Pedersen (stiftspræst for mission og religionsmøde 25%) og Peter Sode Jensen (stiftspræst for FTC 100% (60%i Kvaglund og 40% i stiftet). Stiftspræst og landsnetværk Stiftspræsten for FTC, Peter Sode Jensen, er tillige udpeget som Ribe Stifts repræsentant i Folkekirkens mellemkirkelige Råd samt i landsnetværket af ressourcepersoner i Folkekirkens Migrantsamarbejde og spiller således en central rolle i at forbinde Ribe Stift med det landsdækkende arbejde. 4 Modellen for FTC har sin styrke i at være målrettet Esbjerg, som modtager langt størstedelen af migranter især fra ikke-vestlige lande. Men udviklingen de sidste år har vist et behov for decentralisering og udbredelse af arbejdet væk fra FTC til mindre sogne og landområder i Ribe stift med fokus på østeuropæere, da det er her, langt de fleste østeuropæere bosætter sig. For at samle viden, erfaringer og ressourcer til en relevant indsats for en befolkningsgruppe, som fylder mere og mere i landsognene, er der behov for at styrke koblingen og kommunikationen begge veje mellem stiftsniveau (stiftsudvalg, stiftspræster, mv.) og sogne- og provstiniveau. Det vil kræve en organisering og struktur, som stiftsrådet bakker op om – en organisering, som mellemkirkeligt stiftsudvalg kan facilitere udviklingen af.

1.3 Opdrag og opgavens indhold

Det mellemkirkelige stiftsudvalg deltog ved møde i stiftsrådet den 28. februar 2023 sammen med lederen af Folkekirkens Migrantsamarbejde i Folkekirkens mellemkirkelige Råd. På mødet gav stiftsrådet opdrag til stiftsudvalget om at påbegynde en proces med henblik på at udarbejde en rapport med analyse og forslag til prioriteringer for arbejdet i Ribe Stift, som bl.a. skulle indeholde: • Analyse af befolkningssituationen i de enkelte sogne og provstier. • Opsamling af eksisterende erfaringer og aktiviteter via henvendelse til provstierne. • Kortlægning af relevante mulige samarbejdsaktører på området (fx migrantmenigheder, NGO’er, sprogcentre, osv.). • Forslag til fremtidig organisering af mellemkirkeligt og migrantarbejde i Ribe Stift. • Forslag til fremtidige prioriteringer for arbejdet i sogn, provsti og stift. Stiftsudvalget har siden da afholdt fire møder hhv. den 29. marts, 31. maj, 28. juni og 17. august. Mellem møderne har udvalgets medlemmer indsamlet de forskellige oplysninger, som så er blevet gennemgået og analyseret på møderne. Analysen af befolkningssituationen tager udgangspunkt i data fra Danmarks Statistik. Det er både de data, som er åbent tilgængelige fra Statistikbanken samt data fra en særkørsel indeholdende oplysninger om herkomst og oprindelseslande i sogn, provsti og stift pr. 31. juli 2022. Viden om eksisterende tiltag er indsamlet via samtaler med stiftets provster samt den viden, vi i øvrigt har om aktører og arbejdsgrene i stiftet. Kortlægningen af samarbejdsaktører er udarbejdet på baggrund af databasearbejde og omfatter kommunale integrationsråd, sprogcentre, landboforeninger, SoSu-uddannelser, regeringens parallelsamfundsliste, boligsociale enheder, Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp frivilliggrupper, asylcentre, migrantmenigheder, moskeer, samt udvalgte større virksomheder. På baggrund af de indsamlede oplysninger om befolkning, erfaringer og aktører har stiftsudvalget foretaget en analyse af hvert provsti og udarbejdet et materiale med en liste over handlemuligheder. Dette materiale skal ikke betragtes som et færdigt produkt men som et oplæg til videre samtale med provstierne. På stiftsrådets møde den 10. oktober 2023 fremlægger stiftsudvalget det foreløbige udkast til rapport som oplæg til drøftelse. Stiftsrådets input indgår i den efterfølgende tilretning af rapporten. 

2. Analyse af stiftet

2.1 Befolkningsanalyse Per 1. januar 2023 havde 12,7% af befolkningen i Ribe Stift udenlandsk baggrund. I 2013 var andelen 7,6%. I denne tiårige periode har befolkningstallet i stiftet været meget stabilt, idet den samlede befolkning er faldet med blot 1704 personer. Men bag disse tal ses et mønster, hvor antallet af personer med dansk oprindelse er faldet med næsten 20.000, mens antallet af personer med udenlands oprindelse er steget med over 18.000 personer. Den stigende indvandring har stor betydning for medlemsprocenten, da personer med udenlandsk baggrund generelt har meget lav tilknytning til folkekirken. Som det fremgår af tabellen nedenfor, er kun 8,8% af dem medlem af folkekirken. Til sammenligning er 91,4% af dem med dansk oprindelse medlem af folkekirken. For den samlede befolkning giver det en medlemsprocent på 80,9% i Ribe Stift. Ser man på udviklingen hen over tid, kan man se, at næsten 80% af den faldende medlemsprocent i Ribe Stift kan tilskrives indvandring. I perioden fra 2013-2023 steg antallet af personer, som ikke er medlem af folkekirken, med 22.824 personer. Heraf udgør personer med dansk oprindelse 4746 (21%), mens personer med udenlandsk oprindelse udgør 18.078 (79%). 6 Bortset fra de to flygtningestrømme i kølvandet på krigene i Syrien og Ukraine, så udgør personer med vestlig baggrund den største stigning. Indvandrere fra østeuropæiske lande er generelt spredt tyndt ud over hele stiftet, mens ikke-vestlige i højere grad ses koncentreret i byerne. Pr. 1. juli 2022 var listen over de største oprindelseslande i stiftet domineret af europæiske lande, men man finder også Syrien, Tyrkiet og Myanmar blandt de ti største oprindelseslande. Selvom antallet af indvandrere i stiftet varierer fra sogn til sogn og fra provsti til provsti, så er tilvæksten alle steder nu nået et niveau, hvor det ikke længere kan betragtes som en særlig opgave, der kun vedrører nogle udvalgte sogne med særlige forhold. Det er derimod nu blevet en del af normalbilledet og involverer små såvel som store sogne. Det mellemkirkelige arbejde og migrantarbejde må i dag indtænkes som en del af det folkekirkelige arbejde alle steder. Samtidig vil der være udvalgte steder, hvor den lokale demografi kalder på en særligt fokuseret indsats.

2.2 Relevante samarbejdsaktører

Kommuner

Kommuner har forskellige fora og indsatser med fokus på etniske minoriteter og integration. I mange kommuner har integrationspolitik typisk haft et beskæftigelsesrettet fokus men med en helhedsorienteret tilgang, som omfatter indsatser inden for bl.a. sprog, sundhed, uddannelse og medborgerskab. Vi ser dog i stigende grad, at integrationspolitik også får et værdipolitisk fokus. I forbindelse med flygtningekrisen i 2015 fik mange kommuner et øget fokus på nødvendigheden af at inddrage og samarbejde med civilsamfundet i integrationsindsatsen. Læring og netværk derfra blev i mange tilfælde genoptaget i forbindelse med modtagelsen af ukrainske fordrevne i 2022. Flere kommuner har ansat personer eller etableret frivilligcentre1 med særligt ansvar for kontakten til civilsamfundet for at understøtte og koordinere det frivillige sociale arbejde samt skabe én indgang til kontakt med kommunen.  Mange kommuner har et integrationsråd, der fungerer som talerør for fagpersoner og etniske minoriteter og rådgiver kommunalbestyrelsen i forhold til den lokale integrationsindsats. 2 Nogle steder har kirken en repræsentant i rådet, hvilket er en rigtig god måde at sikre viden om integrationsindsatsen samt få kontakt til de øvrige aktører og netværk, der arbejder med integration i lokalområdet. Kirke-kommune samarbejde om det frivillige sociale arbejde er et område, som har stigende fokus. Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter (FUV) og Center for Frivilligt Socialt Arbejde (CFSA) udarbejdede i 2017 en rapport ”Jeg tror simpelthen barrieren ligger mellem ørerne” om barrierer og muligheder i samarbejdet mellem kirker og kommuner.3 Da kommunegrænserne mange steder svarer til provstigrænserne, er det naturligt, at folkekirkens kontakt til kommunen på integrationsområdet også koordineres fra provstiniveau af en person, som har det daglige overblik over integrationsarbejdet i hele provstiet. Men i nogle tilfælde er grænserne ikke sammenfaldende. I de tilfælde er det en god ide at være opmærksom på at koordinere kontakten til kommunen på tværs af provstier. Sprogcentre Kommuner har ansvar for at tilbyde undervisning i sprog og kulturkundskab til personer i integrationsforløb og andre udlændinge. Sprogcentrene drives typisk af private aktører, som har driftsaftaler med kommunerne. Det er dog ikke alle kommuner, der har deres eget sprogcenter. Nogle gange henvises til et sprogcenter i nabokommunen. Hvis der er et sprogcenter i kommunen, så er det et vigtigt kontaktpunkt for folkekirken, fordi de fleste nytilkomne udlændinge på et eller andet tidspunkt vil blive tilknyttet sprogcentret. Ligesom der kan arrangeres ekskursioner med besøg i kirken for andre skoler og uddannelsesinstitutioner, så kan det også være en god ide at kontakte sprogskolen og invitere på besøg i kirken. Dermed får nytilkomne udlændinge et førstehåndsindtryk af kirken og de tilbud, som de kan gøre brug af. Hvis kirken har tilbud om dansk fællesskab som fx en sprogcafé, hvor man kan træne det danske sprog, så er der mange sprogcentre, som gerne henviser til disse tilbud i kirken. Sprogcentrene tilbyder nemlig kun undervisning i dansk. Men der, hvor man for alvor lærer sproget, er, når man træner det. Og det sker kun ude i samfundet blandt almindelige danskere. Landboforeninger Landbrugssektoren har mange i jobs fra østeuropæiske lande. Ofte rekrutterer de og får hjælp til ansættelser gennem landboforeningerne. Ofte bosætter de ansatte fra østeuropæiske lande sig også på landet eller de får stillet en bolig til rådighed af landmanden. De bliver dermed også en del af et lokalsamfund som tit er i landsognene. Derfor kan landboforeningerne være en vigtig aktør, der har kontakt til landmænd og deres ansatte, har viden om forhold og behov, som kirken måske kan være en medspiller i. Dertil kommer at de har kontakt til eller kan formidle kontakt til relevante personer/ressourcer. SoSu-udannelser SoSu uddannelsen har vist sig at være en attraktiv vej til uddannelse og senere job for migranter. En af grundene er, at der gives løn under uddannelse og at i starten af et uddannelsesforløb fylder den praktiske del mere end teorien (og dermed sproglige kompetencer). Derfor har de ofte stor viden om det at være migrant i fuld gang med integration i Danmark. Måske er det muligt at bidrage til undervisningen om hvad det vil sige at være kirkelig i Danmark eller blot informere om dødsfald og hvilken rolle kirken spiller i dette. 2 Se en oversigt over integrationsråd i hele landet på Det Nationale Integrationsråds hjemmeside dnir.dk/netvaerk/integrationsrad 3 Rapporten og tilhørende materialer kan findes på www.frivillighed.dk. 8 Det må også formodes at de har kontakt med mange som måske kunne være i målgruppen for kirkelige aktiviteter. Migrantmenigheder Traditionelt har vi i Danmark brugt ordet ”migrantmenighed” til at betegne en ”kristen menighed på mindst 10 voksne, der jævnligt holder gudstjeneste eller lignende på et andet sprog end dansk ved en præst/leder, der ikke er født i Danmark”. Det omfatter således alle kirketraditioner, både protestantiske, katolske og ortodokse, og dækker sprog og kulturer fra hele verden. Mange migrantmenigheder mødes i folkekirken eller i missionshuse. Nogle har deres egen kirkebygning eller lejer sig ind i kulturhuse, mv. Man kan se en oversigt på www.migrantmenigheder.dk over de mere end 300 migrantmenigheder, som findes i Danmark. Migrantmenighedernes tilstedeværelse viser, at kirkeligt integrationsarbejde per definition også er økumenisk arbejde. En indvandrer fra Polen er højst sandsynligt også katolik, en fra Myanmar er højst sandsynligt baptist, og en fra Eritrea er højst sandsynligt koptisk-ortodoks. Men samtidig er migration og integration også ofte en anledning til at bryde op i sine oprindelige tilhørsforhold. Mange steder samarbejder folkekirken og migrantmenigheder om fællesgudstjenester, bedearrangementer, middag på tværs, e.l. Det er vigtigt at være intentionel i den personlige relation til lederen af migrantmenigheden, da det ofte er det, som på sigt åbner dørene for økumenisk dialog og samarbejde. Den relation kan lettere holdes ved lige, hvis migrantmenigheden bruger folkekirkens lokaler. Frivillige organisationer Der er en række frivillige organisationer, som er særligt aktive i integrationsarbejdet. Det gælder ikke mindst Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp, som hver især har lokale frivilliggrupper i hele landet.4 Men dertil kommer også en lang række andre landsdækkende og lokale frivillige aktører. Det er godt at sikre koordinering og samarbejde om de sociale indsatser, så man ikke gør noget, som andre gør i forvejen. Boligsocialt arbejde I udsatte boligområder etableres der nogle gange særlige boligsociale indsatser, der skal bringe den kommunale og frivillige indsats tæt på de lokale beboere, som ofte har svært ved selv at finde vej gennem systemet.5 En boligsocial indsats etableres som regel i samarbejde mellem kommunen, boligselskabet og Landsbyggefonden.6 De boligsociale indsatser er afgørende kontaktpunkter for folkekirkens indsats, fordi de har lokalkendskab og overblik over de nydanske miljøer, aktiviteter og indsatser. Boligsociale indsatser kan fx omfatte fritidsjobordninger, sociale aktiviteter, lektiehjælp, juridisk rådgivning, foreningsguider, eller forskellige former for kriminalitetsforebyggelse. Moskeer Ribe Stift har kun ganske få etablerede moskeer, og de fleste ligger i Esbjerg.7 En del moskeer går under navnet kulturforening e.l. og fungerer, ligesom de kristne migrantmenigheder, som en slags hjemstavnsforeninger, hvor man samles om sit hjemlands sprog og kultur. 4 Se oversigt over lokalafdelinger i Røde Kors på www.rodekors.dk/afdelinger og i Dansk Flygtningehjælp på frivillig.drc.ngo/aktiviteter/sog-frivilliggrupper-og-aktiviteter/. 5 Se oversigt over boligsociale indsatser på det boligsociale Danmarkskort på www.boligsocialkort.dk. 6 Se meget mere om boligsociale indsatser på Center for Boligsocial Udviklings (CFBU) hjemmeside www.cfbu.dk. 7 Se kortlægningen ”Moskeer i Danmark II” fra 2017 af prof. Lene Kühle m.fl. på www.samtidsreligion.au.dk/moskeeri-danmark-ii/. 9 Særligt for de tyrkiske og pakistanske moskeer gælder, at imamerne ofte er udsendt fra hjemlandet (lidt ligesom DSUK-menigheder) og er i Danmark så kort tid, at de ikke lærer sproget. Derfor er bestyrelsens formand som en kontinuerlig og herboende figur til tider en bedre indgang, hvis man vil i kontakt med moskeen. Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på, at mange almindelige muslimer ikke har tæt tilknytning til moskeerne. Selvom det er godt at sikre gode relationer til den lokale moske, så vil en folkekirkelig relation til den muslimske lokalbefolkning også skulle ske via andre kanaler.

2.3 Folkekirkelige aktører

Arbejdet blandt nydanskere kan opleves krævende, hvor man ofte bliver kastet ud i nye og uvante situationer, og hvor man ofte oplever at komme til kort. Derfor er det en god ide at arbejde sammen med andre om opgaven samt at kende til de muligheder for støtte og sparring, som findes i folkekirken. Den enkelte står ikke alene men har mulighed for at blive en del af netværk i folkekirken, som arbejder på området. Disse understøttende netværk og tiltag kan man gøre brug af til at sparre omkring konkrete sager, henvise til specialiserede tilbud, eller blot søge moralsk opbakning. Folkekirkens Migrantsamarbejde Folkekirkens Migrantsamarbejde er et nationalt netværk og ressourcecenter for folkekirkens arbejde blandt nydanskere. Biskopperne har udpeget mellem en og tre ressourcepersoner fra hvert stift, som indgår i et landsnetværk. Netværket betjenes af Folkekirkens mellemkirkelige Råds sekretariat i København, hvor der er ansat to landskoordinatorer med ansvar for koordinering og udvikling af indsatsen. Indsatser fokuserer på bl.a. viden, netværk, strategi og teologi, og dækker alle temaer relateret til nydanskere.8 Tværkulturelt Center Tværkulturel Center er en fri folkekirkelig netværksorganisation med næsten 30 år på bagen, som har ca. 180 sognemenigheder og migrantmenigheder som medlemmer. Tværkulturelt Center tilbyder inspiration i arbejdet, fortæller om nydanskeres møde med Danmark og med kirken, udgiver forskellige materialer, og afholder konferencer om det tværkulturelle arbejde.9 Folkekirke og Religionsmøde Folkekirke og Religionsmøde er en folkekirkelig organisation, som har til formål med udgangspunkt i evangeliets forkyndelse at styrke folkekirkens møde med andre religioner og livstydninger i Danmark. Folkekirke og Religionsmøde er et samarbejde mellem folkekirkens biskopper med forankring i Københavns Stift, men med et landsdækkende opdrag. De tilbyder bl.a. faglige arrangementer, rådgiver menigheder og afholder samtalefora med muslimer.10 Kirkelige organisationer En række frie folkekirkelige organisationer er engageret i arbejdet blandt nydanskere, enten lokalt eller i tværgående indsatser. Indre Missions Tværkulturelle Arbejde, Danmission, Mission Afrika, Samvirkende Menighedsplejer, Blå Kors og Luthersk Mission er blot nogle af de organisationer, som er engagerede i mødet med nydanskere i Danmark. Kirkernes Integrationstjeneste er frikirkernes netværksorganisation, som har puljer man kan søge til tværkulturelle sommerlejre og aktiviteter også i folkekirken, og Caritas arbejder med indsatser blandt nydanskere i katolsk regi, herunder rådgivningstilbud for østeuropæiske arbejdsmigranter. Landsdækkende provstisamarbejde Det landsdækkende provstisamarbejde er et samarbejde mellem 12 provstier, som har til formål at virke for 8 Se mere om Folkekirkens Migrantsamarbejde på www.migrantsamarbejde.dk. 9 Se mere om Tværkulturelt Center på www.tvaerkulturelt-center.dk. 10 Se mere om Folkekirke og Religionsmøde på www.religionsmoede.dk 10 evangeliets udbredelse blandt nydanskere inden for særskilte kultur- og sproggrupper samt fremme deres inklusion i samfundet og folkekirken. Samarbejdet har ansat både en farsitalende og en ukrainsktalende medarbejder, som bl.a. hjælper lokale menigheder, afholder faglige arrangementer og holder kontakt til migranter i deres sproggruppe. Det er et mål at udvide arbejdet med flere sproggrupper som fx rumænsk og arabisk.11

3. Strategiske handlemuligheder

Arbejdsgruppen har på baggrund af kortlægning og analyse identificeret tre hovedområder for udvikling af arbejdet i Ribe Stift. 3.1 Styrke strukturen for arbejdet i Ribe Stift Der opleves en afstand mellem stiftet og det lokale niveau i arbejdet. Lokal viden og erfaringer når ikke frem til aktører på stiftsniveau, og viden og tiltag fra stiftsniveauet og det landsdækkende niveau når ikke ud i sognene. Det mellemkirkelige stiftsudvalg har med sine kun tre medlemmer begrænset kendskab til arbejdet i de sammenhænge, som de ikke er involveret i lokalt til daglig. Der savnes i udvalgets arbejde berøring med lokale tendenser og udfordringer på området fra alle provstier i stiftet. Folkekirkens Tværkulturelle Center i Ribe Stift har et veludviklet arbejde i Esbjerg, hvor mange migranter bor – ikke mindst dem med ikke-vestlig baggrund. Men udviklingen i stiftet som helhed de senere år med østeuropæisk migration til landsognene medfører et behov for at supplere indsatsen i FTC med et mere decentralt fokus og fagligt fokus på østeuropæere. Indsatsen på stiftsniveau vil derudover kunne styrkes endnu mere ved at øge kontakten og samarbejdet mellem de forskellige relevante stiftsaktører. På baggrund af de identificerede udfordringer samt strukturelle erfaringer fra andre stifter, foreslås det at arbejde hen imod følgende strukturelle målsætninger: 1. Arbejde hen imod etablering af internationale udvalg i hvert provsti bestående af personer med konkret erfaring og interesse for migrantområdet og det mellemkirkelige arbejde på lokalt niveau. 2. Arbejde for, at det mellemkirkelige stiftsudvalg kommer til at bestå af et medlem fra hvert provsti, som har konkret lokal erfaring og interesse for arbejdsområdet. 3. Styrke den løbende kontakt omkring arbejdet mellem stiftspræster og stiftskommunikation, stiftsudvalg, biskop og andre relevante aktører på stiftsniveau, samt aftale afrapportering med fast frekvens (fx årligt) til stiftsrådet (fremmøde og/eller skriftlig afrapportering). Med disse tiltag er det forhåbningen, at den interne kommunikation i stiftet vil blive styrket, så viden og erfaringer i højere grad bliver delt mellem sogn, provsti og stift og dermed kvalificerer det lokale arbejde. Stiftsudvalget er indforstået med at påtage sig opgaven med at facilitere processen hen imod implementering af en sådan struktur. Det kræver en større kontakt og dialog med det lokale arbejde i sogne og provstier og må forventes at strække sig over en længere periode. 11 Se mere om provstisamarbejdet på www.interchurch.dk/materialer/migrantsamarbejde/omos/kontakt/provstisamarbejde 11

3.2 Igangsætte drøftelser i hvert provsti

Stiftsudvalget så fra starten et behov for at se arbejdet i mere lokalt perspektiv. Hovedvægten af stiftsudvalgets arbejde i forbindelse med udarbejdelsen af denne rapport har derfor været på at analysere og drøfte situationen i hvert enkelt provsti. Der er udarbejdet et materiale for hvert provsti med statistiske nøgletal, kortlægning af erfaringer og aktører, samt identificering af handlemuligheder for provstiet. Dette materiale er tænkt som udgangspunkt for videre drøftelser i hvert provsti, hvor stiftsudvalget er til rådighed i processen med faglig bistand.

3.3 Iværksætte understøttende tiltag på stiftsniveau

Stiftspræsternes og stiftsudvalgets rolle er primært understøttende, mens provstier og sogne er de udøvende aktører lokalt. Det følgende er et bud på en (ikke udtømmende) opgaveliste for stiftsudvalg og stiftspræster i den kommende periode: • Kontakte hvert enkelt provsti med henblik på at formidling af rapportens indhold og dialog om udvikling af arbejdet i provstiet med udgangspunkt i det materiale, som er udarbejdet med analyse og forslag til handlemuligheder. • Tilbyde sig som facilitator, faglig sparringspartner samt oplægsholder til møder, netværksdage mv. i provstierne. • Facilitere proces for implementering af struktur for det mellemkirkelige og migrantarbejdet i provstier og stift som nævnt ovenfor i 3.1. • Afsøge behov og muligheder for etablering af et indviet ortodoks kirkegårdsafsnit i stiftet. • Udarbejde skriftlig afrapportering til stiftsrådet og deltage ved foretræde med fast frekvens (fx årligt). • Sikre tæt forbindelse med stiftskommunikationen med henblik på at formidle relevant viden, ressourcer, materialer, aktiviteter, mv. internt i stiftet. • Deltage og byde ind med faglige input ved fx landemode, stiftspræstestævne, og andre relevante stiftsarrangementer, samt afholde stiftsdage efter behov. • Arrangere studietur for menighedsrådsmedlemmer m.fl. til Rumænien eller Ukraine for at skabe relevant viden og mellemkirkelige netværk, der har sammenhæng med lokale demografi i stiftet. • Bistå med etablering af venskabsmenighedsrelationer for sogne. • Distribuere materialer til sognene til brug i våbenhuset og på kirkekontoret (fx postkort ikoner, velkomstfolder til folkekirken på relevante sprog, evt. opstilling af ikon med mulighed for at tænde vokslys, osv.). • Understøtte makkerpræsteordning med især rumænske og ukrainske præster (jf. anbefaling i ”Pendler til landsbybeboer”-rapporten). • Fortsætte kontakt til aktører og faglige fora på landsdækkende niveau.

 Bilag: Analyser og handlemuligheder for hvert provsti

Der er udarbejdet et materiale for hvert provsti med kortlægning, analyse og identificering af nogle handlemuligheder. Materialerne er er ment som samtaleoplæg med provstierne og er derfor dynamiske dokumenter.