Direkte til indholdet Link til Folkekirkens intranet FIN

Formål

Aftalen skal sikre en stabil, dynamisk og borgerinddragende drift af Folkehuset Kvaglund.

Folkehuset Kvaglund har til formål at styrke sammenhængskraften i Kvaglund og øge tiltrækningskraften til området. Folkehuset skal være et fyrtårn for det lokale kulturliv.

Parterne ønsker, at Folkehuset Kvaglund tilbyder en lang række aktiviteter af generel samfundsgavnlig og alment dannede karakter, med borgere i Kvaglund som hovedmålgruppen, men også åbent og relevant for resten af Esbjerg Kommunens borgere.

Organisering og profil

Folkehuset Kvaglund ejes og drives af Kvaglund Kirke med Esbjerg Kommune som nær samarbejdspartner og lejer.

Som et middel til at nå det ønskede formål om inddragelse af borgere, interessenter og aktører er Folkehuset Kvaglund interne organisering beskrevet her.

Kvaglund Kirke står for ansættelse af den daglige leder af Folkehuset Kvaglund.

Advisory Board  

Formålet er at udstikke retning og profil for Folkehuset Kvaglund, der er i overensstemmelse med Folkehusets værdiger og visioner.

Advisory Board sammensætning: (Forslag)

Repræsentanter fra Kvaglund Kirke Menighedsråd, præst fra Kvaglund Kirke, repræsentant fra Børn og Kultur, Repræsentant fra lokalrådet, repræsentant fra Kvaglund Skolens bestyrelse.

Sekretær: Daglige leder af Folkehuset

Aktørråd

Formålet er at sikre et tæt samarbejde mellem Folkehusets aktører og den daglige leder, der kan løfte Folkehuet Kvaglunds visioner og sikre en god drift i det daglige.

Aktører i Folkehuset Kvaglund er de lejere Esbjerg Kommune har lejet ind i Folkehuset, Kvaglund Skole, Folkekirkens Tværkulturelle Center og Kvaglund Kirke. Det er op til aktørrådet og den daglige leder at sikre en løbende inddragelse af relevante interessenter fra lokalområdet og resten af Esbjerg Kommune.

Parterne er enige om, at Folkehuset Kvaglund skal drives som et åbent og tilgængeligt sted, hvor alle de borgere, foreninger og institutioner som måtte have lyst til at benytte sig af huset til alment dannende formål, har adgang til det under nærmere definerede vilkår.

Tilskud

Esbjerg Kommune yder et årligt økonomisk tilskud til bl.a. ledelse og drift af Folkehuset Kvaglund, samt til afviklingen af aktiviteter og arrangementer.

Tilskuddets størrelse aftales årligt, idet tilskuddet til ledelse og drift gives som en andel udregnet med baggrund i en fordeling mellem Folkehuset og Kirkens aktiviteter. Andelen må ikke overstige den andel, som anvendes til Folkehusets formål og derved får karakter af støtte til kirken.

Esbjerg Kommunes aktivitets- og arrangementsstøtte skal ifølge denne aftale anvendes på alment dannende aktiviteter som fx (men ikke begrænset til) foredrag, workshops og kurser, fællesskabsfremmende aktiviteter, undervisningsforløb, lektiecafe og lignende.

Formålet er at gennemfører kulturelle aktiviteter. Midlerne er øremærket til kulturelle aktiviteter/formål, fritidsinteresser, sundhed, miljø eller lignende almennyttige formål.

Tilskuddet fra Esbjerg Kommune må udelukkende anvendes til aktiviteter, som Esbjerg Kommune lovligt kan støtte. Der må ikke ydes støtte til enkeltpersoner eller til aktiviteter, som har karakter af erhvervsvirksomhed eller religiøse formål. Aktiviteterne skal komme en bred eller sagligt afgrænset kreds af kommunens borgere til gode.

Der udarbejdes regler for udlån/udleje af lokalerne, som Esbjerg Kommune betaler husleje for. Det skal sikres, at reglerne ikke strider mod andre kommunale regler på området.

Esbjerg Kommune er forpligtet til at føre tilsyn i forhold til det kommunale tilskud anvendes i overensstemmelse med reglerne om udbetaling af tilskud. Folkehuset forpligter sig til at indsende nødvendig dokumentation for at tilsynet kan udføres, herunder en beskrivelse af de aktiviteter tilskuddet er anvendt til i det forgangne år sammen med årsregnskabet.

Aftaleperiode

Denne samarbejdsaftale dækker perioden fra 1. august 2021 til 31. december 2031. Aftalen kan opsiges af begge parter med 6 måneders skriftligt varsel til udgangen af en måned.