Direkte til indholdet Link til Folkekirkens intranet FIN

Vedtægt for samarbejdsaftale mellem Hodde Sogns Menighedsråd og Varde Sogns Menighedsråd om udarbejdelse af regnskabsfunktionen på Fælles Regnskabskontor i medfør af § 42 a i lov om menighedsråd, jf. lovbekendtgørelse nr. 771 af 24. juni 2013 om menighedsråd.

DELTAGERE OG FORMÅL

§ 1. Samarbejdet omfatter udførelsen af regnskabsfunktionen på Fælles Regnskabskontor.  

For den konkrete vedtægt påtager Varde Menighedsråd sig udførelsen af regnskabsfunktionen for Hodde Sogn.

Regnskabskontorets ydelser fremgår af et ydelseskatalog, som er udleveret til det pågældende menighedsråd. Ydelser ud over dette katalog afregnes særskilt.

Der afholdes årligt mindst ét møde, hvor samarbejdet i det forgangne år drøftes samt hvorledes samarbejdet skal forløbe i det kommende år.

Møder kan derudover indkaldes af hver af parterne.

Varde Menighedsråd er ansvarlig for regnskabskontorets drift og er ansættelsesmyndighed.

 

Menighedsrådet er oprettet i Brandsoft-systemet og har dermed adgang til at se egne regnskaber.

Menighedsrådet afleverer løbende attesterede, anviste bilag (faktura, arbejdssedler mv.) til regnskabskontoret hver 14. dag (eller inden for betalingsfristens udløb).

Menighedsrådet udsteder bemyndigelse til at regnskabsføreren kan disponere over / har se-adgang til menighedsrådets bankkonti.

HJEMSTED

§ 2. Samarbejdet har hjemsted i Varde Kommune.                   

SAMARBEJDSPERIODE

§ 3. Samarbejdet er påbegyndt / påbegyndes 1. januar 2021.

FINANSIERING

§ 4. Samarbejdet finansieres dels af det deltagende menighedsråds kirkekasse med et beløb svarende til kassererhonoraret i Provstiets vejledning om fastsættelse af honorarer af 9/2 2017, kr. 28.241,47for Hodde i 2021, og dels af ligningsmidler indbetalt til Varde Kirkekasse, afsat på budgetsamråd i henhold til budget for Fælles Regnskabskontor.

TILSYN OG VILKÅR FOR OPHÆVELSE

§ 5. Beslutning om ophævelse af samarbejdet kan gensidigt opsiges med 1 års varsel pr. 31. december.

§ 6. Enhver tvist om forståelse, fortolkning eller udfyldning af denne vedtægt, eller om forholdet mellem deltagerne i denne vedtægt indbyrdes, kan forelægges stiftsøvrigheden til afgørelse.

VILKÅR FOR ANDRE MENIGHEDSRÅDS OPTAGELSE I SAMARBEJDET

§7. Andre menighedsråd i Varde Provsti kan opnå et tilsvarende samarbejde såfremt de har et ønske herom og der er arbejdsmæssige ressourcer på Regnskabskontoret.

IKRAFTTRÆDEN

§ 8. Denne vedtægt træder i kraft den 1. januar 2021.

§ 9. Det berørte sogns beboere kan gøre sig bekendt med vedtægten ved henvendelse til Varde Menighedsråd. Vedtægten er endvidere offentliggjort på www.ribestift.dk

Dato og underskrift:

 

 

 

Dato……………………       ………………………………………………………………..

                                                                 Varde Sogns Menighedsråd

                                                                 Formand Karen Vendler

 

 

Dato……………………       …………………………………………………………………

                                                                 Hodde Sogns Menighedsråd

                                                                Formand Inge Maria Seemann