Direkte til indholdet Link til Folkekirkens intranet FIN

Aftalens parter og grundlag

Samarbejdsaftalen indgås mellem Hovborg og Lindknud Menighedsråd.

Aftalen er indgået i henhold til § 42a i bekendtgørelse nr. 771 af 24. juni 2013 af lov

om menighedsråd.

Formål

Formålet med samarbejdet er:

  • at styrke de driftsmæssige og administrative opgaver,
  • at opnå en fleksibel anvendelse af de fælles ressourcer i sognene
  • at skabe en attraktiv arbejdsplads, med et højt fagligt niveau og mulighed for faglig sparring, og/eller
  • at reducere de nuværende udgifter til vikardækning

Samarbejdets indhold

Dette samarbejde omfatter:

  • gensidig afløsning på tværs af sognene for kirkesangerne
  • I ferier ydes den enkelte kirkesanger vikarsats 5 (Kirkemusikerforeningens vejl. Satser) fra den kirke, der har behov for kirkesanger.

Koordinering

Samarbejdet koordineres af:

  • Kirkesangerne ved de samarbejdende menighedsråd

Koordineringsopgaven giver ikke ledelseskompetence i forhold til personalet i samarbejdet.

Personaleforhold

Alle medarbejdere bevarer deres ansættelse i hver deres menighedsråd.

Tilsyn

De deltagende menighedsråd fører tilsyn med dette samarbejde og at vilkårene i denne vedtægt overholdes.

Optagelse i samarbejdet

Øvrige menighedsråd i provstiet kan optages i samarbejdet, såfremt de samarbejdende menighedsråd er enige om det.

Ved menighedsråds optagelse i samarbejdet udarbejdes et tillæg til vedtægten.

Uenighed om fortolkning af vedtægten

Eventuelle uoverensstemmelser opstået mellem menighedsrådene om vilkårene for dette samarbejde søges først løst i samarbejde mellem menighedsrådene. Uenigheder kan indbringes for biskoppen.

Ændringer i vedtægten

Der kan foretages ændringer i vedtægten, såfremt de deltagende menighedsråd er enige herom.

Udtræden og ophævelse af samarbejdet

Et menighedsråd kan opsige sin deltagelse i samarbejdet med 12 måneders varsel til udgangen af et regnskabsår. Et menighedsråd kan udtræde af samarbejdet med kortere varsel, såfremt de øvrige menighedsråd samtykker heri.

Et udtrædende menighedsråd vedbliver at hæfte for sin forholdsmæssige andel af de samlede udgifter på udtrædelsestidspunktet, indtil denne forpligtelse er afviklet.

Ikrafttræden og offentliggørelse

Denne samarbejdsaftale træder i kraft den 1.1.2022

Vedtægten er tilgængelig på Ribe Stifts hjemmeside www.ribestift.dk . Vedtægten kan rekvireres fra de samarbejdende menighedsråd.

 

Dato 22. september 2022

Dato 27. september 2022

 

Hovborg menighedsråd

(formand) Doris Irene Jepsen

 

Lindknud menighedsråd

(formand) Susanne Voss Hansen