Direkte til indholdet Link til Folkekirkens intranet FIN

Vedtægt for samarbejde med Fælles Regnskabskontor, Varde

Vedtægt for samarbejdsaftale mellem Ølgod Sogns Menighedsråd og Varde Sogns Menighedsråd om udarbejdelse af regnskabsfunktionen på Fælles Regnskabskontor i medfør af § 42a i lov om menighedsråd, jf. lovbekendtgørelse nr. 771 af 24, juni 2013 om menighedsråd.

 

Deltagere og formål

§ 1. Samarbejdet omfatter udførslen af regnskabsfunktionen på fælles regnskabskontor. For den konkrete vedtægt påtager Varde Menighedsråd sig udførelsen af regnskabsfunktionen for Ølgod Sogn.

Regnskabskontorets ydelser fremgår af et ydelseskatalog, som er udleveret til det pågældende menighedsråd.

Ydelser udover dette katalog afregnes særskilt.

Der afholdes årligt mindst ét måde, hvor samarbejdet i det forgangne år drøftes samt hvorledes samarbejdet skal forløbe i det kommende år.

Møder kan derudover indkaldes af hver af parterne.

 

Varde Menighedsråd er ansvarlig for regnskabskontorets drift og er ansættelsesmyndighed.

 

Menighedsrådet er oprettet i Brandsoft-systemet og har dermed adgang til at se egne regnskaber.

Menighedsrådet afleverer løbende attesterede, anviste bilag (faktura, arbejdssedler mv.) til regnskabskontoret hver 14. dag (eller inden for betalingsfristens udløb).

Menighedsrådet udsteder bemyndigelse til at regnskabsføreren kan disponere over/har se-adgang til menighedsrådets bankkonti.

 

Hjemsted

§ 2 Samarbejdet har hjemsted i Varde Kommune.

 

Samarbejdsperiode

§ 3 Samarbejdet er påbegyndt 1. januar 2019

 

Finansiering

§ 4 Samarbejdet finansieres dels af det deltagende menighedsråds kirkekasse med et beløb svarende til kassererhonoraret i Provstiets vejledning om fastsættelse ad honorar af 9/2 2017, KR. 65.579,83 for Ølgod i 2019, og dels af ligningsmidler indbetalt til Varde Kirkekasse, afsat på budgetsamråd i henhold til budget for Fælles Regnskabskontor.

Det første år man deltager i det fælles regnskabskontor, kan kasseren honoreres med op til 50 % af det budgetterede honorar. De øvrige 50 % af det budgetterede honorar indbetales til det fælles regnskabskontor.

 

Tilsyn og vilkår for ophævelse

§ 5 Beslutning om ophævelse af samarbejdet kan gensidigt opsiges med 1 års varsel pr. 31. december.

§ 6 enhver tvist om forståelse, fortolkning eller udfyldning af denne vedtægt, eller om forholdet mellem deltagerne i denne vedtægt indbydes, kan forelægges stiftsøvrigheden til afgørelse.

 

Vilkår for andre menighedsråds optagelse i samarbejdet

§ 7 Andre menighedsråd i Varde provsti kan opnå et tilsvarende samarbejde såfremt de har et ønske herom og der er arbejdsmæssige ressourcer på Regnskabskontoret.

 

Ikrafttræden

§ 8 denne vedtægt træder i kraft den 1. januar 2019.

§ 9 det berørte sogns beboere kan gøre sig bekendt med vedtægten ved henvendelse til varde Menighedsråd. Vedtægten er endvidere offentliggjort på www.ribestift.dk