Direkte til indholdet Link til Min Digitale Arbejdsplads Login DAP

Begravelseshandlingen under epidemi og restriktioner: Brug de udendørs muligheder

 

Ved en kirkelig begravelse er det centrale i højtideligheden jordpåkastelsen. Når de ord og den handling har lydt, er der strengt taget foretaget en begravelseshandling. Det betyder, at der er stor liturgisk frihed ved begravelse og bisættelse. Selve jordpåkastelsesdelen med lovprisning, jordpåkastelse, fadervor og velsignelse er autoriserede ritualer og skal følges. De andre ritualer for begravelser og bisættelser er kun vejledende, og det giver rig mulighed for at tilpasse ritualet til de omstændigheder, der er i dag pga. restriktionerne.

Begravelser og bisættelser er undtaget forsamlingsforbuddet for den udendørs del, hvor der kan være op til 50 personer. Det vil ved mindre kirker betyder, at der kan være flere med udendørs end til den kirkelige handling inde i kirkerummet.

Det er derfor vigtigt at overveje, om man kan inddrage deltagerne udenfor ved fx at have højtalere på kirkegården. Eller om en større del af den kirkelige handling kan foregå udenfor. Det kan fx være ved at opfordre pårørende til at holde eventuelle taler ved gravstedet eller foran rustvognen.

Det er desuden muligt at begynde udenfor med selve begravelseshandlingen, hvor der vil kunne deltage 50 personer. I den indledende vejledning til begravelsesritualet nævnes det: ”Hvor det er skik eller nødvendigt, kan jordpåkastelsen ved graven gå forud for gudstjenesten i kirken”. Præsten vil da evt. kunne udvide jordpåkastelsesordene med en indledning og udvide rammen med f.eks. to salmer: salme, læsning, lovprisning, jordpåkastelse, fadervor, velsignelse, salme. Efter kisten er sænket i jorden, eller kisten er kørt afsted, vil man efter de pårørendes tak til følget, vil de nærmeste (I kirkeritualet 1685 benævnt sørgefolket) kunne gå ind i kirken og holde en andagt, som med undtagelse af jordpåkastelsesdelen, følger stedets skik og tradition[1]. Forholdet mellem evt. kort tale i forbindelse med jordpåkastelse og tale inde i kirken kan ske alt efter de konkrete muligheder og aftale med de pårørende.

Der skal desuden henvises til betydningen af klokkeringning i forbindelse med begravelse og bisættelse. En begravelse eller bisættelse indledes med klokkeringning efter stedets skik. I en tid med mange restriktioner kan klokkeringningen være til trøst.

Man kan også genskabe en række smukke gamle lokale traditioner, som man har haft for at vise medfølelse med afdødes familie. Der er eksempler på, at der strøs blomster og grene, og at flaget selvfølgeligt sættes på halv, både på dagen for dødsfald, for henfølge og begravelse.

Endelig kan man overveje, om man ved sognets gudstjeneste med de pårørendes tilladelse og ved indhentet samtykke nævner hvem, der fra sognet er blevet begravet/bisat i den forgangne uge.

 


 

Litteratur

Konfirmation og begravelse. Betænkning 1100, Betænkning afgivet af Kirkeministeriets liturgiske kommission, Kbh. 1987

Vejledning i den danske folkekirkes gudstjenesteordning med de autoriserede ritualer, 1949.

Gudstjenesteordning for den danske Folkekirke, Ritualbog, 1992.

 


[1]Man kan naturligvis også vælge at udsætte denne del evt. til et senere tidspunkt, hvor restriktionerne er ophævet og flere så kan deltage   

 

Hvad kan lade sig gøre?

Hvor mange må man være?

Begravelser og bisættelser er fortsat undtaget forsamlingsforbuddet på 5 personer: Man må være op til 50 personer samlet med 2 meters afstand til den udendørs del af begravelsen.

Men restriktionerne er blevet skærpet, når det gælder antallet af personer, der kan deltage i den kirkelige handling i selve kirkerummet. Nu må man kun være 1 person pr. 7,5 kvadratmeter.

Der skal desuden også inden i kirkerummet være 2 meters afstand, med mindre man er fra samme hustand.

De nye arealkrav betyder, at der en del steder vil være færre indenfor i kirken, end det er tilladt udenfor. Den del af begravelsesfølget, der må blive udenfor, kan fx følge med i handlingen via højtalere. Det bør aftales klart med de pårørende, hvordan denne del af begravelsen skal foregå, så de får kommunikeret til venner og familie, hvem der kan deltage hvor.

I alt må der samlet højst være 50 personer til den del af begravelsen, der foregår udenfor. Dette er eksklusiv præsten og andre ansatte ved kirken.

Indenfor i kirken

Kirkelige handlinger bør nu kun vare max 30 minutter. Det gælder også begravelser og bisættelser. Men de 30 minutter gælder kun højtideligheden inde i kirkerummet. Den del, der foregår udenfor, skal altså ikke regnes med i de 30 minutter.

Der bør ikke være fællessang ved kirkelige handlinger inde i kirkerummet. Salmer kan i stedet synges af kirkekor eller forsanger, eller man kan spille instrumental musik. Sangere og musikere bør stå med mindst 2 meter afstand til hinanden og menigheden. Menigheden kan nynne med lukket mund, eller der kan være læsesamler, som hele menigheden deltager i.

Til inspiration: Folkekirken.dk har her en række samler, der kan afspilles i kirkerummet uden problemer med ophavsrettigheder – se dette link: Salmer | Folkekirken.dk

Der er stadig krav om mundbind, når man kommer og går i kirken, men ikke når man sidder ned. Men nærmeste pårørende skal ikke bære mundbind, når de går ud af kirken. Det vil sige, at man kan være kistebærer uden at have mundbind på. Eller som nærmeste pårørende gå bag ved kisten uden mundbind.

Kirkens lokaler

Kapeller er også omfattet af begrænsningerne i forhold til omfang, antal deltagere etc. Er der flere hændelser på samme dag i kapellet, skal disse afvikles med godt tidsinterval mellem, så der er tid til grundig udluftning, rengøring mv.

Alternativer

Begravelser og bisættelser under disse restriktioner kan opleves stærkt begrænsende. Derfor er det vigtigt at gøre pårørende opmærksomme på muligheden for at udskyde den kirkelige handling. Præsten kan i samtalen med de pårørende informere om, at det er muligt at få foretaget en kremering først og herefter jordpåkastelse. Kremeringen gør det muligt at udskyde selve jordpåkastelsen på ubestemt tid. En anden mulighed er at udsætte en eventuelt mindesammenkomst til den efterfølgende urnenedsættelse.