Fastetiden er tid til refleksion og eftertanke.

Fastetid er tid til bøn og tid til at mærke efter, og vel og mærke ikke kun studere egen navle, men besinde sig på, at man er et menneske på godt og ondt, skrøbelig og sårbar, selvoptaget og med en høj grad af evne til at glemme og negligere andre mennesker og den jord, vi lever på.

¤

De bibelske læsninger i dag 3. søndag i fasten er fuld af ord, der revser og kritiserer menneskets gøren og laden.

Her er kritik af det folk, som dyrker en guldkalv i stedet for at bede til Gud. Guldkalven kan sådan set repræsentere alle menneskets selvskabte guder, hvad enten det er mammon, magt eller egoisme. Guldkalven er alt det, som vi mennesker så let forfalder til.

Dertil siger Gud til Moses: ”Nu har jeg set, at dette folk er et stivnakket folk”.

Og i læsningen fra Johannes Åbenbaring tilkender Gud nok den menighed, han beskriver, at de er udholdne og har haft mange  udfordringer, men de har alligevel svigtet. De skal derfor, opfordrer han dem til, vende om, vende sig mod Gud og leve i hans ånd.

Og endelig har vi så evangeliet i dag, hvor Jesus bebrejder sin tilhørere, at de ikke forstår eller ikke vil forstå, hvad han siger.

Jesus hudfletter vi mennesker, fordi vi gør det onde. Der er i stedet brug for tro på Gud og ikke dyrkelse af egoisme og egensind.

Vi skal vende os mod livet i stedet for at lade os nære af intrigen, magtkampene og søgen efter egen vinding.

Bag al denne kritik af vi mennesker ligger der dybest set et ønske om og opfordring til os om at gøre det anderledes.

Vi skal ikke lade os nøje med vores selvkonstruerede guldkalve og vi skal ikke forblive i vores egen boble.

Og det behøver vi heller ikke, vi er faktisk kaldet til at søge sandheden og udøve kærlighed til Gud og vores næste.

Vi kan begynde med at folde vores hænder og bede til Gud og holde fast i Guds ord, lade dem inspirere os til at sætte kærligheden og forsoningen først.

Faste er tid til refleksion og eftertanke. Faste er tid til at vågne op.

Gud hjælpe os deri

Amen