Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind.

Du skal elske din næste som dig selv.

Det, at disse to bud og fordringer hører samme, kan for et nutids sekulariseret menneske måske synes underlige. Hænger de to nødvendigvis sammen, behøver de det, og er de afhængige af hinanden: kærlighed til Gud og kærlighed til næsten?

Jeg siger ikke at den, som ikke tror på Gud, ikke kan elske sin næste, men der er alligevel noget helt centralt ved den sammenhæng mellem kærlighed til Gud og kærlighed til næsten, som Jesus understreger i sit svar til den lovkyndige i evangeliet i dag.

Når kærlighed til næsten udspringer af og er knyttet til kærlighed til Gud, så er denne kærlighed i sit udtryk og i sine handlinger ikke bundet af menneskelig egoisme og menneskelige fællesskabers snæversyn og selvskabte fordomme om det gode liv og et godt og værdigt endeligt.  

Kærlighed til næsten i lyset af kærlighed til Gud er båret af noget større, noget andet og mere, nemlig både af tro og håb.

Den kærlighed til næsten, som udspringer af kærlighed til Gud bygger på og sker ud af en tro på, at livet er en gave, og ud fra et håb om, at trods alt ødelæggende i menneskets liv, trods al synd og død, så er kærligheden det bærende.

¤

Hvem vil ikke gerne gøre en kærlighedshandling og forsøge at gøre godt?

Tag nu vores statsminister, udenrigsminister og økonomiminister, de er enige om, at der skal være mulighed for drab på begæring også kaldet aktivt dødshjælp.

Det er de, formoder jeg, ud fra et ønske om at mennesker ikke skal lide, og at når nogen gerne vil have hjalp til aflivning, så skal de også have muligheden for det. Det må være menneskets frie valg, hvordan det skal dø. Det er altså, kunne man sige, udtryk for en kærlighed til og omsorg for næsten, at regeringen nu ønsker begæret drab indført.

Det er imidlertid, efter min opfattelse, en pauver form for omsorg for sin næste.

Og tænk sig, at man tør: i en tid, hvor mange har ondt i livet, skamfølelse og mindreværd og hvor mange, unge som ældre føler sig til overs og let kommer til at se sig selv som en byrde. Hvor forfærdeligt det bliver, hvis begæret drab bliver en af vores muligheder.

Erfaringer fra både Holland og Canada viser, at det bliver en glidebane uden lige. Og min store bekymring er, at vi fremmer et samfund, hvor der kun er plads til stærke individer med høj selvværd.

I fordringen om at elske Gud ligger der det at vi skal takke Gud for livet, hvor skrøbeligt det end er, og i denne kærlighed til Gud får vi også vores liv at se i et andet perspektiv. Vi behøver ikke at være stærke mennesker, som skal bære verden på vores egne skuldre.

Her handler det ikke om, at jeg selv skal magte min egen tilværelse og død, men det handler at drage omsorg for hinanden i livet, og at være der for hinanden alle vores livs dage.

Gud hjælpe os dertil, at elske Gud og at elske vores næste.

Amen