”Høsten er en god tid. Der er sådan en summen af liv og aktivitet overalt, og vi udviser samtidig stor interesse for hinanden i sognet. Man spørger til, hvordan det nu går med høsten også for de andre i år.”

Nogenlunde sådan sagde en ung landmand fornyligt til mig med et smil på læberne. Han holdt tydeligvis af høstens tid.

Høsten oplevet og erfaret som dage fuld af arbejde og sved, og samtidigt dage fuld af glæde og fællesskab.  

¤

I dag er også glædens dag, det er efterårets påskedag.

Hver søndag er for så vidt en påskemorgen. Baggrunden for, at vi samles til gudstjeneste, menigheder ud over den ganske jord, netop søndag morgen, er jo at Kristus stod op fra de døde påskemorgen og lagde håbet og sin ånd ind i menneskers liv. Nu og alle dage bærer Jesu ord og ånd kærligheden og håbet frem. Og det er til glæde.

Vi har ganske vist også en påskedag i kalenderen i slutningen af marts eller i april, men der er også en dag her om efteråret, hvor påskedag og opstandelsesbudskabet med særlig kraft melder sig. Det er netop i dag, hvor evangeliets beretning er fortællingen om Jesu opvækkelse af enkens søn fra Nain.

Det er en opstandelsesberetning, en opvækkelse af en død, en fortælling om, hvordan Jesus bryder dødens magt og giver os livet og fællesskabet tilbage.

¤

Beretningen om enkens søn fra Nain er som følger: En enke, som allerede har mistet sin mand, mister nu også sin søn – og hun skal have ham begravet.

Ligtoget bevæger sig udenfor byen mod gravpladsen. Jesus kommer dem i møde. Og han rejser den døde op og giver enken sin søn tilbage. Underet er sket – opvækkelse og opstandelse fra de døde.

¤

I denne oprejste søn skal vi se håbet for hvert et menneske og i synet af enken, hvis sorg blev til glæde vendt, skal vi se det håb, vi alle kan leve ved, nemlig håbet om, at kærligheden er stærkere end døden, at Guds kraft overgår al forstand, ja at for Gud er alting muligt.

Så spejl dig i enken og i hendes søn, og tro det: livet er ikke et sørgetog, døden får aldrig det sidste ord. Gråden har ikke evig magt, det har Gud.

Nu lever vi virkeligt et liv i bevægelse med Gud ved vores side. Derfor er vores opgave da også den at styrke hinanden, drage omsorg for hinanden, værne om hinanden; ikke ved at fjerne lidelsen og give mulighed for begæret drab, sådan som vores statsminister og regeringens top, nu gerne vil. Nej, det handler om at styrke håbet og fællesskabet, ja leve ud af den ånd, som Gud har plantet i os. Værn om livet.

Det ske i Jesu navn. Amen