Direkte til indholdet Link til Folkekirkens intranet FIN

Aftalens parter og grundlag

1.1 Samarbejdsaftalen indgås mellem Faster Menighedsråd og Sønder Borris Menighedsråd.

1.2 Aftalen er indgået i henhold til § 42a, i bekendtgørelse nr. 771 af 24. juni 2013 af lov om menighedsråd.

Formål

2.1 Formålet med samarbejdet er:

At udnytte de fælles ressourcer bedre                             

At opnå en fleksibel anvendelse af de fælles ressourcer i sognene       

At skabe et samarbejde mellem to sogne om én kirke- og kulturmedarbejder

Samarbejdets indhold

3.1 Dette samarbejde indebærer, at kirke- og kulturmedarbejderen ansat af Faster Sogns Menighedsråd, varetager funktionen i begge sogne i denne aftale.

3.2 Al økonomi i relation til kirke- og kulturmedarbejder funktionen varetages af Faster menighedsråd

Personaleforhold

4.1 Kirke- og kulturmedarbejderen ansættes i Faster Sogn, og er forpligtet til også at arbejde for Sønder Borris Menighedsråd.

4.2 Faster Sogns menighedsråd har den daglige ledelse og instruktionsbeføjelse af kirke- og kulturmedarbejderen, hvorfor denne refererer til Faster menighedsråds kontaktperson.

 4.3 Ved nyansættelse af kirke- og kulturmedarbejderen deltager repræsentanter fra begge menighedsråd.

Finansiering

5.1 Samarbejdets økonomi administreres gennem Faster Sogns kirkekasse.

Samarbejdet finansieres ved, at Sønder Borris Sogns menighedsråd afsætter midler i budgettet og indbetaler til Faster Sogns kirkekasse, hvor samarbejdets økonomi administreres fra.

5.2 Fordelingen af udgifterne (løn, befordring og andet hørende under kirke- og kulturmedarbejder funktionen) sker ved:

En fast fordelingsnøgle på ½ til Faster Menighedsråd og ½ til Sønder Borris Menighedsråd

5.3 Der udarbejdes kvartalsvise opgørelse på delte omkostninger til Sønder Borris Menighedsråd.

5.4 Hvert år i januar udarbejder Faster menighedsråd budget og regnskab for samarbejdet, som foreligges Sønder Borris menighedsråd. Der udarbejdes kvartalsvise budgetopfølgninger til menighedsrådene.

 Tilsyn

6.1 Sønder Borris Menighedsråd fører tilsyn med dette samarbejde og at vilkårene i denne vedtægt overholdes.

 Optagelse i samarbejdet

7.1 Øvrige menighedsråd i provstiet kan optages i samarbejdet, såfremt de samarbejdende menighedsråd er enige om det.

7.2 Ved menighedsråds optagelse i samarbejdet udarbejdes et tillæg til vedtægten.

Uenighed om fortolkning af vedtægten

8.1 Eventuelle uoverensstemmelser opstået mellem menighedsrådene om vilkårene for dette samarbejde søges først løst i samarbejde mellem menighedsrådene. Uenigheder kan indbringes for biskoppen.

 Ændringer i vedtægten

9.1 Der kan foretages ændringer i vedtægten, såfremt de deltagende menighedsråd er enige herom.

Udtræden og ophævelse af samarbejdet

10.1 Et menighedsråd kan opsige sin deltagelse i samarbejdet med 12 måneders varsel (til udgangen af et regnskabsår).

10.2 Det udtrædende menighedsråd vedbliver at hæfte for sin forholdsmæssige andel af de samlede udgifter på udtrædelsestidspunktet, indtil denne forpligtelse er afviklet. 

Ikrafttræden og offentliggørelse

11.1 Denne samarbejdsaftale træder i kraft den 1/7-2024

11.2 Stk. 2. Vedtægten er tilgængelig på Ribe Stifts hjemmeside www.ribestift.dk Vedtægten kan rekvireres fra de samarbejdende menighedsråd.