Direkte til indholdet Link til Min Digitale Arbejdsplads Login DAP

Vedtægt for præstegårdsudvalget i Rødding-Øster Lindet Pastorat

§ 1

Det i henhold til lovbekendtgørelse nr. 146 af 24. februar 2012 om menighedsråd § 18 nedsatte præstegårdsudvalg består af 2 medlemmer fra hvert menighedsråd i pastoratet og udgør i alt 4 medlemmer,

Udvalget fungerer i menighedsrådenes funktionsperiode.

 

§ 2

Hovedsognets formand indkalder til udvalgets konstituerende møde og leder det, indtil der er valgt formand.

Udvalget vælger af sin midte formand. Ved stemmelighed afgøres valget ved lodtrækning.

Udvalget vælger sekretær.

Valgene gælder hele udvalgets funktionstid.

 

§ 3

Udvalgets formand indkalder og leder møderne.

Møder afholdes, når formanden finder anledning dertil, eller det begæres af mindst 2 medlemmer af udvalget.

Mødeindkaldelse og underretning om, hvilket sager der vil komme til behandling på mødet, skal så vidt muligt ske med et varsel på mindst 5 hverdage, inkl. lørdage.

Behandlingen af en sag skal, såfremt det kræves af et tilstedeværende medlem, udsættes et senere møde, der dog skal finde sted inden 14 dage.

Udvalgets møder er offentlige.

 

§ 4

Præstegårdens budget og regnskab føres i kirkekasseregnskabet for Rødding Sogn.

 

§ 5

Udvalget fører tilsyn med præsteembedets faste ejendomme, herunder præstegårdens jorder, skov m.v.

Til behandling på et fællesmøde udarbejdet udvalget forslag til kontrakt om bortforpagtning, udlejning og lignende.

Udvalget forbereder køb og salg af fast ejendom og planlægger afhjælpning af større mangler, istandsættelser, nybygninger, nedrivning og lignende og udarbejder et beslutningsforslag til behandling i et fællesmøde.

 

§ 6

Udvalget kan lade foretage mindre vedligeholdelsesarbejder og anskaffelse af redskaber og materialer til vedligeholdelse og drift inden for rammerne af præstegårdens budget.

 

§ 7

Udvalget indstiller budgettet for drifts- og anlægsudgifter på præstegården til behandling på et fællesmøde.

 

§ 8

Udvalget afholder et årligt syn inden 1. oktober.

Ved provstesyn tilsiges udvalgets medlemmer.

Underretning om tidspunktet for synsforretninger skal gives samtlige menighedsrådsmedlemmer.

 

§ 9

Præstegårdsudvalget fører beslutningsprotokol. Heri indføres de af udvalget trufne beslutninger med angivelse af, hvorledes det pågældende udvalgsmedlem har stemt. Ved slutningen af mødet oplæses beslutningsprotokollen, som derpå underskrives af samtlige medlemmer, der har deltaget i mødet. Ethvert af disse medlemmer kan forlange sit særstandpunkt kort tilført beslutningsprotokollen og kræve, at fællesmødet oplyses om vedkommende tilførsel til protokollen.

Medlemmer kan ikke under hensyn til deres stemmeafgivning eller andre grunde vægre sig ved at underskrive protokollen.

Vedtægten forelagt og vedtaget på et fælles møde-

 

Den 13.01.2021 - Underskrevet af formand for hovedsognets menighedsråd.