Indledning

Årsregnskabet er aflagt i henhold til bekendtgørelse nr. 55 af 22. januar 2018 om bestyrelse af kirke- og præsteembedskapitalen, herudover udarbejdes der en årsrapport der giver et samlet, dækkende og pålideligt billede af forvaltningen af kapitalerne.

Regnskabet skal aflægges i henhold til de regler, der til enhver tid er gældende for statens institutioner, og skal opfylde kravene i §38 i bekendtgørelse nr. 116 af den 19. februar 2018 om statens regnskabsvæsen m.v.
  
Årsrapporten for stiftsmidlerne udarbejdes i en selvstændig rapport.

Der er i hvert stift nedsat et Stiftsråd, som i henhold til lov om folkekirkens økonomi har til opgave at bestyre stiftsmidlernes forvaltning. Stiftsrådet bestyrer midlerne på menighedsrådenes vegne og fastsætter herunder en politik for udlån af stiftsmidlerne til de lokale kasser. Stiftsmidlerne, som består af kirkernes og præsteembedernes kapitaler udgør på landsplan ca. 5 milliarder kr.

Stiftsrådet har overladt forvaltningen af Ribe Stifts stiftsmidler til Bestyrelsen for Stifternes Kapitalfor-  valtning. Denne bestyrelse forvalter stiftsmidlerne for alle 10 stifter.
2 Regnskab for stiftsmidler 2021

2.1. Beretning

Årsregnskabet udviser et samlet resultat på t.kr. -17.797 for 2021, hvilket er en nedgang på t.kr. 18.400 i forhold til 2020, hvor regnskabet udviste et samlet resultat på t.kr. 603.

Udviklingen i resultatet kan især henføres til ændringen i den urealiserede nettokursgevinst. I 2021 er der urealiserede kursbevægelser på t.kr. -17.167 mod t.kr. -527 i 2020.

Efter afholdelse af administrationsomkostninger til fællesfonden og renter på i alt t.kr. 1.394 mod t.kr. 574 i 2020 udviser driftsresultatet til udlodning et underskud på t.kr. 631. I 2020 udgjorde driftsresultatet til udlodning t.kr. 1.130.

Årets samlede resultat på t.kr. -17.797 overføres med t.kr. -631 til den frie egenkapital, medens t.kr.

 -17.167 overføres til reserve for urealiserede kursavancer. Den fri egenkapital (egenkapital ekskl. reserve for urealiserede kursavancer) udgør herefter pr. 31.12.2021 t.kr. 30.484, medens den samlede egenkapital (egenkapital inkl. reserve for urealiserede kursavancer) pr. 31.12.2021 udgør t.kr. 19.760.

Ideelt bør den fri egenkapital (egenkapital ekskl. reserve for urealiserede kursavancer) være lille, men den skal samtidig kunne absorbere kursudsving således, at den samlede egenkapital (inklusiv reserve for urealiserede kursavancer) altid bør være positiv.

2021 har været præget af en lille stigning i indlån, samtidig med at der har været et fald i udlån. Det samlede indlån er øget med t.kr. 3.299 fra t.kr. 740.418 ultimo 2020 til t.kr. 743.717 ultimo 2021, svarende til en stigning på 0,45 procent. Det samlede udlån er derimod faldet med t.kr. 8.837 fra t.kr. 133.203 ultimo 2020 til t.kr. 124.366 ultimo 2021, svarende til 6,6 procent. Udlånet er opgjort uden de bevilgede ej udbetalte udlån der pr. 31.12.2021 udgjorde t.kr. 15.584 mod t.kr. 13.259 ultimo 2020.

Udlånsprocenten - det gennemsnitlige udlån i procent af det gennemsnitlige indlån - udgjorde pr. 31.12.2021 17,4 procent mod 18,5 procent ultimo 2020.

Overskydende likviditet investeres i investeringsbeviser via Stifternes Kapitalforvaltning.

Beholdningen af investeringsbeviser er øget med t.kr. 6.275 fra t.kr. 628.725 til t.kr. 634.999, hvilket svarer til en stigning på 1,0 procent.

Den kontante likvide beholdning tilstræbes holdt så lav som muligt. Af hensyn til likviditetsstrømmen omkring termins- og rentekørsler samt bevilgede ej udbetalte lån vil der løbende indestå en likviditet, der kan imødekomme disse udbetalinger. Likviditeten udgjorde pr. 31.12.2021 t.kr. 7.360 mod t.kr.

2.390 ultimo 2020.

2021 har været præget af lave renter og en fortsat negativ rente på kontantkonti, hvilket har medført en renteudgift på t.kr. 25 mod t.kr. 16 i 2020.
 

2.2. Forrentningen af stiftsmidler 2021

Stiftsrådet i Ribe Stift har besluttet at forrentningsprocenten i 2021 skulle være 1 procent for indlån og 2 procent for udlån. Såfremt det realiserede afkast bliver større eller mindre end det udloddede, vil der blive taget hensyn til dette ved fastsættelsen af renten for 2023.
Den samlede renteindtægt for udlån er faldet med t.kr. 1.036 fra t.kr. 3.603 i 2020 til t.kr. 2.567 i 2021 svarende til et fald på 28,75 procent. Ligeledes er der et fald på 38,4 procent på renteindtægter for værdipapirer fra t.kr. 9.294 i 2020 til t.kr. 5.729 i 2021.
Renteindtægter og realiseret nettokursgevinst for 2021 udgør således t.kr. 8.179, hvilket udgør en forrentning af den gennemsnitlige indlånssaldo på 1,1 procent. Den samlede renteudgift til indlån udgør t.kr. 7.415, hvilket er t.kr. 3.636 lavere end i 2020.

Jyske Capital rapporterer i december 2021 en effektiv forrentning (afkast) på -1,79 procent for året af de investerede beløb fra Stifternes Kapitaler i investeringsbeviserne. Samlet set over den 5 årige periode med de tre kapitalforvaltere, har de alle tre præsteret over benchmark for området.

Forskellen mellem den effektive rente og udbytteprocenten skyldes, at den effektive rente er et udtryk for periodens regnskabsmæssige resultat, hvorimod udbytteprocenten er et udtryk for periodens skattemæssige resultat.

Administrationsomkostninger er inkl. afskrivninger på økonomisystemerne KAS/GIAS og finansieres af stiftsmidlernes afkast. I 2021 er der igen afholdt udgifter til udvikling af det nye KAS 2.0 system. Den del af udgifterne (ca. 4,3 mio. kr. total set) som bl.a. er afholdt til møder og administrative opgaver er straks afskrevet, og har medført en større sum til fordeling. Derfor har alle Stifter oplevet at modtage en større opkrævning for året 2021. Den resterende sum på ca. 13 mio. kr. anvendt til udvikling af KAS 2.0 er aktiveret, og vil blive afskrevet over de næste 8 år her fra 2022. I 2022 vil der endvidere blive foretaget en opdatering af det eksisterende GIAS system.

2.3. Regnskabspraksis
 

Ifølge § 23a, stk. 5 i lov om folkekirkens økonomi aflægger stiftsrådet regnskab for kirkernes og præsteembedernes øvrige kapitaler efter bestemmelser fastsat af kirkeministeren.

Krav til regnskabsmæssigt materiale er beskrevet i bekendtgørelse nr. 55 af 22.01.2018 om bestyrelse af kirkernes og præsteembedernes kapitaler. Bekendtgørelsens kapitel 4 om regnskab og revision fastsætter de generelle krav til regnskabsaflæggelsen, konsolidering og revision.
 

Værdipapirer omfatter børsnoterede obligationer, investeringsbeviser og erhvervsobligationer som bogføres til kostpris. På balancedagen værdiansættes de børsnoterede obligationer og investeringsbeviser til ultimo kursens dagsværdi (børskursen). Såvel realiserede som urealiserede kursreguleringer indregnes i resultatopgørelsen.

Fra regnskabsår 2022 følges Økonomistyrelsens vejledning for området, således at urealiserede kursreguleringer føres direkte på balancen. Det vil medføre en ændring i regnskabspraksis, som beskrives i næste års årsrapport.  
 
Den urealiserede kursændring opgøres i resultatopgørelsen som ændringen fra ultimo året før til ultimo indeværende år. Under balancen opgøres det fortsat som urealiseret kursregulering fra købsdato til ultimo året.

2.4. Påtegning af stiftsrådet

Det tilkendegives hermed,
 

1. at regnskabet for stiftsmidler for Ribe Stift er rigtig, dvs. at regnskabet ikke indeholder væsentlige fejlinformationer eller udeladelser, herunder at opstillingen og rapporteringen i årsrapporten er fyldestgørende,
 

2. at de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis, og
 

3. at der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af de midler, der er omfattet af regnskabet.