1. Indledning

I henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes der en konsolideret årsrapport for fællesfonden. Desuden er årsrapporten udarbejdet i henhold til Moderniseringstyrelsens gældende vejledning (december 2019[1]) med mindre tilpasninger.

Årsrapporten for stiftsmidlerne udarbejdes i en selvstændig rapport.

Der er i hvert stift nedsat et Stiftsråd, som i henhold til lov om folkekirkens økonomi har til opgave at bestyre stiftsmidlernes forvaltning. Stiftsrådet bestyrer midlerne på menighedsrådenes vegne og fastsætter herunder en politik for udlån af stiftsmidlerne til de lokale kasser. Stiftsmidlerne, som består af kirkernes og præsteembedernes kapitaler udgør på landsplan ca. 4,9 milliarder kr.

Stiftsrådet har overladt forvaltningen af Ribe Stifts stiftsmidler til bestyrelsen for Stifternes Kapitalforvaltning. Denne bestyrelse forvalter samtlige 10 stifters midler.
 

2 Regnskab for stiftsmidler 2019

2.1. Beretning

Årsregnskabet udviser et samlet resultat på t.kr. 1.881 for 2019, hvilket er en stigning på t.kr. 3.506 i forhold til 2018, hvor regnskabet udviste et samlet underskud på t.kr. -1.625.

Udviklingen i resultatet kan især henføres til ændringen i den urealiserede nettokursgevinst samt udviklingen i renteindtægterne. I 2019 er der urealiserede kursgevinster på t.kr. 2.285 mod t.kr. -9.995 i 2018. De realiserede kursgevinster er steget fra t.kr.235 i 2018 til t.kr.507 i 2019.
Den positive bevægelse i urealiserede kursgevinster modsvares dog af faldende renteindtægter og stigende renteudgifter, som samlet set giver det positive resultat på t.kr. 1.881.

Efter afholdelse af administrationsomkostninger til fællesfonden og renter på i alt t.kr. 983 mod t.kr. 681 i 2018 udviser driftsresultatet til udlodning et underskud på t.kr. -404. I 2018 udgjorde driftsresultatet til udlodning t.kr. 8.370.

Årets samlede resultat på t.kr. 1.881 overføres med t.kr. -404 til den frie egenkapital, medens t.kr.

 2.285 overføres til reserve for urealiserede kursavancer. Den fri egenkapital (egenkapital ekskl. reserve for urealiserede kursavancer) udgør herefter pr. 31.12.2019 t.kr. 29.985, medens den samlede egenkapital (egenkapital inkl. reserve for urealiserede kursavancer) pr. 31.12.2019 udgør t.kr. 36.955.

Ideelt bør den fri egenkapital (egenkapital ekskl. reserve for urealiserede kursavancer) være lille, men den skal samtidig kunne absorbere kursudsving således, at den samlede egenkapital (inklusiv reserve for urealiserede kursavancer) altid bør være positiv.

2019 har været præget af et lille fald i indlån, samtidig med at der har været en lille stigning i udlån. Det samlede indlån er faldet med t.kr. 2.692 fra t.kr. 741.991 ultimo 2018 til t.kr. 739.299 ultimo 2019, svarende til et fald på 0,36 procent. Det samlede udlån er derimod steget med t.kr. 1.725 fra t.kr. 139.145 ultimo 2018 til t.kr. 140.870 ultimo 2019, svarende til en stigning på 1,23 procent. Udlånet er opgjort uden de bevilgede ej udbetalte udlån der pr. 31.12.2019 udgjorde t.kr. 20.283 mod t.kr. 23.504 ultimo 2018.

I 2019 er der afdraget ekstraordinært t.kr. 17.832 på udlån mod 22.760 i 2018.

Udlånsprocenten - det gennemsnitlige udlån i procent af det gennemsnitlige indlån - udgjorde pr. 31.12.2019 18,9 procent mod 20,9 procent ultimo 2018.

Overskydende likviditet investeres i investeringsbeviser via Stifternes Kapitalforvaltning.

Beholdningen af investeringsbeviser er faldet med t.kr. 4.252 fra t.kr. 625.597 til t.kr. 621.345, hvilket svarer til en stigning på 0,67 procent.

Den kontante likvide beholdning tilstræbes holdt så lav som muligt. Af hensyn til likviditetsstrømmen omkring termins- og rentekørsler samt bevilgede ej udbetalte lån vil der løbende indestå en likviditet, der kan imødekomme disse udbetalinger. Likviditeten udgjorde pr. 31.12.2019 t.kr. 655 mod t.kr. 1.722 ultimo 2018.

2019 har været præget af meget lave renter og en fortsat negativ rente på kontantkonti, hvilket har medført en renteudgift på t.kr. 10 mod t.kr.12 i 2018.

2.2. Forrentningen af stiftsmidler 2019

Stiftsrådet i Ribe Stift har besluttet at forrentningsprocenten i 2019 skulle være 1,5 procent for indlån og 2,5 procent for udlån. Såfremt det realiserede afkast bliver større eller mindre end det udloddede, vil der blive taget hensyn til dette ved fastsættelsen af renten for 2021.

Den samlede renteindtægt for udlån er faldet med t.kr. 432 fra t.kr. 3.932 i 2018 til t.kr. 3.500 i 2019 svarende til et fald på 10,99 procent. Ligeledes er der et fald på 45,42 procent på renteindtægter for værdipapirer fra t.kr. 14.079 i 2018 til t.kr. 7.683 i 2019.
Renteindtægter og realiseret nettokursgevinst for 2019 udgør således t.kr. 11.690, hvilket udgør en forrentning af den gennemsnitlige indlånssaldo på 1,57 procent.

Den samlede renteudgift til indlån udgør t.kr. 11.111 og er t.kr. 1.916 højere end i 2018, det sker som følge af stigningen i renten på 0,25 procentpoint på indlån, idet den udlånte saldo er stort set uændret.

Den effektive forrentning af de investerede beløb i investeringsbeviserne i Stifternes Kapitaler er for 2019 opgjort til 1,66 procent, jf. december måneds rapportering af kapitalforvaltningen fra Jyske Capital.

Udlodningen fra investeringsbeviserne i Stifternes Kapitaler udgjorde i 2019 1,23 procent mod 2,4 procent i 2018. Udlodningen ligger således pænt under den effektive forrentning.

Forskellen mellem den effektive rente og udbytteprocenten skyldes, at den effektive rente er et udtryk for periodens regnskabsmæssige resultat, hvorimod udbytteprocenten er et udtryk for periodens skattemæssige resultat.

Forskellen i opgørelserne skyldes kursavancer/-tab på obligationer, hvor man skattemæssigt beregner kursavance/-tab i forhold til oprindelig anskaffelsespris for obligationerne (som kan ligge forud for den målte periode). Regnskabsmæssigt beregnes kursavance/-tab i forhold til værdien af obligationerne primo regnskabsåret (dog hvis obligationerne er anskaffet inden for regnskabsåret, obligationernes anskaffelsesværdi).  

Administrationsomkostninger er inkl. afskrivning på de nuværende økonomisystemerne KAS og GIAS, udviklingsomkostninger til forundersøgelse af nyt KAS/GIAS systemer som kommer i udbud i 2020, og til finansieres af stiftsmidlernes afkast i fælleskapitalforvaltning.

Det er stiftsrådets opfattelse, at det realiserede afkast er tilfredsstillende i forhold til de gældende markedsvilkår.

2.3. Regnskabspraksis

Ifølge § 23a, stk. 5 i lov om folkekirkens økonomi aflægger stiftsrådet regnskab for kirkernes og præsteembedernes øvrige kapitaler efter bestemmelser fastsat af kirkeministeren.

Krav til regnskabsmæssigt materiale er beskrevet i bekendtgørelse nr. 55 af 22.01.2018 om bestyrelse af kirkernes og præsteembedernes kapitaler. Bekendtgørelsens kapitel 4 om regnskab og revision fastsætter de generelle krav til regnskabsaflæggelsen, konsolidering og revision.

Værdipapirer omfatter børsnoterede obligationer og investeringsbeviser som bogføres til kostpris. På balancedagen værdiansættes de børsnoterede obligationer og investeringsbeviser til ultimo kursens dagsværdi (børskursen). Såvel realiserede som urealiserede kursreguleringer indregnes i resultatopgørelsen.

Den urealiserede kursændring opgøres i resultatopgørelsen som ændringen fra ultimo året før til ultimo indeværende år. Under balancen opgøres det fortsat som urealiseret kursregulering fra købsdato til ultimo året.

2.4. Påtegning af stiftsrådet

Det tilkendegives hermed,
1. at årsrapporten for stiftsmidler for Ribe Stift er rigtig, dvs. at årsrapporten ikke indeholder væsentlige fejlinformationer eller udeladelser, herunder at opstillingen og rapporteringen i årsrapporten er fyldestgørende,
2. at de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis, og
3. at der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af de midler og ved driften af de institutioner, der er omfattet af årsrapporten.

[1]https://modst.dk/media/35639/vejledning-aarsrapport-2019.pdf