Direkte til indholdet Link til Min Digitale Arbejdsplads Login DAP

Ind- og udlånsrente for Stiftsmidlerne

Indlån:
2021: 1,00 % p.a.
2022: 1,00 % p.a.

Udlån:
2021: 2,0 % p.a.
2022: 2,0 % p.a.

Det bindende stiftsbidrag:
Udskrivningsprocent (max 1%)

2021: 0,55 %
2022: 0,55 %

Lånepolitik

pr. 16. maj 2018

 

I henhold til § 23 a stk.4 i lovbekendtgørelse nr. 331 af 29. marts 2014 om folkekirkens økonomi har stiftsrådet til opgave på menighedsrådenes vegne at bestyre kirkernes og præsteembedernes kapitaler. Bestyrelsen omfatter bl.a. udlån af midlerne.

De nærmere regler herom fremgår af bekendtgørelse nr. 55 af 22. januar 2018 om bestyrelse af kirkernes og præsteembedernes kapitaler.

I medfør af § 8 i bekendtgørelsen kan kirkers og præsteembeder kapital udlånes til:

  1. Kirker og præsteembeder i eller uden for stiftet på vilkår fastsat af det udlånende stiftsråd.
  2. Styrkelse af et andet stifts kirkers eller præsteembeders kapitaler på vilkår fastsat af det udlånende stiftsråd.

Endvidere giver bekendtgørelsens § 9 Folkekirkens administrative fællesskab mulighed for efter konkret godkendelse fra Kirkeministeriet at optage lån i kirkers og præsteembeders kapitaler til styrkelse af fællesfondens kassebeholdning.

Ribe Stiftsråd yder udlån af midlerne efter bekendtgørelsens § 8 efter følgende retningslinjer:

§ 1. Lån kan bevilges til menighedsråd (kirkekasser), kirkegårdsbestyrelser (kirkegårdskasser) og Folkekirkens administrative fællesskab.

§ 2. Lån kan bevilges til erhvervelse, nybyggeri, istandsættelse og ombygning af fast ejendom og inventar vedrørende

  1. Embeder (præsteboliger, sognegårde, mandskabs- og redskabsbygninger mv. – men ikke avlsbrug) og
  2. Kirker (kirkebygninger og dertil hørende inventar, kapeller og andre projekter i kirkens næromgivelser mv.).

§ 3. Lån kan bevilges, når der ved lånebehandlingen foreligger:

  1. Projekt, der er godkendt af relevant kirkelig myndighed.
  2. Finansieringsplan, der er godkendt af provstiudvalget.
  3. Provstiudvalgets anbefaling af låneansøgning og tilbagebetalingsvilkår.

§ 4. Stiftsmiddellån bevilges som serielån, dvs. som lån med faste afdrag, og forrentes i henhold til den af Stiftsrådet en gang årligt fastsatte rentesats.

  Stk. 2. Renten beregnes ud fra skyldigt beløb og betales pr. termin.

§ 5. Lån udbetales på følgende måde:

  1. Ved lån under 250.000 kr. udbetales det fulde lånebeløb straks, medmindre andet aftales.
  2. Ved lån mellem 250.000 kr. – 4. mill. kr. udbetales lånet i rater som ønsket af menighedsrådet, dog maksimalt fordelt på 5 rater.
  3. Ved lån over 4 mill. kr. aftales udbetalingsraterne nærmere.

§ 6. Lån tilbagebetales med to årlige terminer (juni og december) med afdrag på minimum kr. 50.000 pr. termin.

  Stk.2. Første afdrag på stiftsmiddellån forfalder til betaling første termin efter, at lånet er igangsat. Et lån igangsættes, når det er fuldt ud udbetalt, eller låntager har oplyst, at der ikke vil blive trukket yderligere på lånet, dog senest 3 år efter udbetaling af første a conto beløb af lånet.

  Stk. 3. Udnyttes et bevilget lån ikke fuldt ud, nedsættes afdragstiden på lånet forholdsvis.

§ 7. Indbetaling af statstilskud, salgssummer og øvrige ekstraordinære betalinger på lånet anvendes til at nedbringe lånets restløbetid.

§ 8. Betales en ydelse på et bevilget lån ikke til forfaldstid, betragtes lånet som misligholdt, og restgælden kan kræves betalt i overensstemmelse med lovgivningens regler herom.

Stiftsrådet bemyndiger stiftsadministrationen til på sine vegne at behandle og bevilge stiftsmiddellån i henhold gældende regler og de ovenfor fastsatte retningslinjer inden for følgende rammer:

  Stiftsadministrationen kan bevilge lån og forhøjelse af allerede bevilgede lån af stiftsmidlerne med op til 10 mio. kr.

  1. Ansøgning om lån eller forhøjelse af eksisterende lån på under 10 mio. kr. skal forelægges stiftsrådet, hvis en bevilling af lånet vil føre til, at låntager får en samlet hovedstol på over 10 mio. kr. i beholdningen af antal lån i stiftsmidlerne. Stiftsrådets formand er bemyndiget til at godkende sådanne lånesansøgninger på vegne af Ribe Stiftsråd.
  2. Stiftsadministrationen kan give et lånetilsagn til en egentlig lånebevilling på betingelse af, at ovenstående retningslinjer opfyldes.
  3. Stiftsadministrationen kan ved bevilling af lån maksimalt fastsætte en afdragsperiode på 25 år.
  4. Stiftsadministrationen tager ved fastsættelse af tilbagebetalingstiden hensyn til provstiudvalgets bemærkninger om ligningsområdets generelle økonomi.
  5. Stiftsadministrationen kan efter ansøgning forlænge en meddelt afdragsperiode, der er kortere end 25 år, til maksimalt 25 år.

Stiftsrådet behandler ansøgninger, der ligger uden for retningslinjerne. Det drejer sig f.eks. om 

I: Ansøgninger om lån, fx

  1. Ansøgninger om lån på over 10 mio. kr.
  2. Ansøgninger om lån, hvor den samlede låneportefølje overstiger 10. mio. kr.
  3. Ansøgninger om lån med en ønsket afdragstid, der er længere end de i punkt 3 nævnte.
  4. Ansøgninger om lån, der betinger lån i andre stifters midler.
  5. Ansøgninger om lån fra kirker eller præsteembeder i et andet stift.
  6. Ansøgninger om lån fra Folkekirkens administrative fællesskab.

II: Ansøgninger om ændringer i lånebetingelser for allerede bevilgede lån, fx:

  1. Ansøgning om afdragsfrihed, forlængelse af afdragsperioden o. lign. efter indstilling fra provstiudvalget.
  2. Ansøgning om pantsætning, overdragelse eller kvittering.

Ved stiftsrådets behandling af låneansøgninger, der ligger ud over retningslinjerne, lægges der bl.a. vægt på provstiudvalgets anbefaling og beløbets størrelse i forhold til sognets medlemstal og generelle økonomiske situation sammenholdt med omfanget og nødvendigheden af det projekt, der ønskes lånefinansieret og den ønskede afdragsperiodes længde. Endvidere inddrager stiftsrådet kapitalsituationen i stiftet, herunder betydningen for stiftets kapitalmidler ved en lånebevilling.

Stiftsrådet behandler ansøgninger om ændringer i lånebetingelserne for bevilgede lån. Ved ansøgninger om afdragsfrihed, forlænget afdragsperiode, pantsætning, overdragelse eller kvittering lægges bl.a. vægt på sognets samlede økonomiske situation, herunder om der er særlige omstændigheder, der har gjort det vanskeligt for sognet at overholde den fastlagte afdragstid.

 

Vedtaget på møde i Ribe Stiftsråd den 16/5-2018.

Årsrapport 2020

  1. Indledning

 

Årsregnskabet er aflagt i henhold til bekendtgørelse nr. 55 af 22. januar 2018 om bestyrelse af kirke- og præsteembedskapitalen, herudover udarbejdes der en årsrapport der giver et samlet, dækkende og pålideligt billede af forvaltningen af kapitalerne.
Regnskabet skal aflægges i henhold til de regler, der til enhver tid er gældende for statens institutioner, og skal opfylde kravene i §38 i bekendtgørelse nr. 116 af den 19. februar 2018 om statens regnskabsvæsen m.v.
  
Årsrapporten for stiftsmidlerne udarbejdes i en selvstændig rapport.

 

Der er i hvert stift nedsat et Stiftsråd, som i henhold til lov om folkekirkens økonomi har til opgave at bestyre stiftsmidlernes forvaltning. Stiftsrådet bestyrer midlerne på menighedsrådenes vegne og fastsætter herunder en politik for udlån af stiftsmidlerne til de lokale kasser. Stiftsmidlerne, som består af kirkernes og præsteembedernes kapitaler udgør på landsplan ca. 5 milliarder kr.

 

Stiftsrådet har overladt forvaltningen af Ribe Stifts stiftsmidler til Bestyrelsen for Stifternes Kapitalfor-  valtning. Denne bestyrelse forvalter stiftsmidlerne for alle 10 stifter.
2 Regnskab for stiftsmidler 2020

 

2.1. Beretning

 

Årsregnskabet udviser et samlet resultat på t.kr. 603 for 2020, hvilket er en nedgang på t.kr. 1.278 i forhold til 2019, hvor regnskabet udviste et samlet resultat på t.kr. 1.881.

 

Udviklingen i resultatet kan især henføres til ændringen i den urealiserede nettokursgevinst. I 2020 er der urealiserede kursbevægelser på t.kr. -527 mod t.kr. 2.285 i 2019. Ydermere kan en del af differencen henføres til de realiserede kursgevinster/tab, hvor der i 2020 er realiseret kursgevinster for t.kr. 41 mod t.kr. 507 i 2019. Det realiserede kurstab var t.kr. 0 i 2019, mens det er t.kr. 183 i 2020.

 

Efter afholdelse af administrationsomkostninger til fællesfonden og renter på i alt t.kr. 574 mod t.kr. 983 i 2019 udviser driftsresultatet til udlodning et overskud på t.kr. 1.130. I 2019 udgjorde driftsresultatet til udlodning t.kr. -404.

 

Årets samlede resultat på t.kr. 603 overføres med t.kr. 1.130 til den frie egenkapital, medens t.kr.

 -527 overføres til reserve for urealiserede kursavancer. Den fri egenkapital (egenkapital ekskl. reserve for urealiserede kursavancer) udgør herefter pr. 31.12.2020 t.kr. 31.115, medens den samlede egenkapital (egenkapital inkl. reserve for urealiserede kursavancer) pr. 31.12.2020 udgør t.kr. 37.558.

 

Ideelt bør den fri egenkapital (egenkapital ekskl. reserve for urealiserede kursavancer) være lille, men den skal samtidig kunne absorbere kursudsving således, at den samlede egenkapital (inklusiv reserve for urealiserede kursavancer) altid bør være positiv.

 

2020 har været præget af en lille stigning i indlån, samtidig med at der har været et mindre fald i udlån. Det samlede indlån er øget med t.kr. 1.119 fra t.kr. 739.299 ultimo 2019 til t.kr. 740.418 ultimo 2020, svarende til en stigning på 0,15 procent. Det samlede udlån er derimod faldet med t.kr. 7.667 fra t.kr. 140.870 ultimo 2019 til t.kr. 133.203 ultimo 2020, svarende til 5,44 procent. Udlånet er opgjort uden de bevilgede ej udbetalte udlån der pr. 31.12.2020 udgjorde t.kr. 13.259 mod t.kr. 20.283 ultimo 2019.

I 2020 er der afdraget ekstraordinært t.kr. 10.636 på udlån mod 17.832 i 2019.

 

Udlånsprocenten - det gennemsnitlige udlån i procent af det gennemsnitlige indlån - udgjorde pr. 31.12.2020 18,5 procent mod 19,1 procent ultimo 2019.

 

Overskydende likviditet investeres i investeringsbeviser via Stifternes Kapitalforvaltning.

Beholdningen af investeringsbeviser er øget med t.kr. 7.379 fra t.kr. 621.345 til t.kr. 628.725, hvilket svarer til en stigning på 1,19 procent.

 

Den kontante likvide beholdning tilstræbes holdt så lav som muligt. Af hensyn til likviditetsstrømmen omkring termins- og rentekørsler samt bevilgede ej udbetalte lån vil der løbende indestå en likviditet, der kan imødekomme disse udbetalinger. Likviditeten udgjorde pr. 31.12.2020 t.kr. 2.390 mod t.kr.

655 ultimo 2019.

2020 har været præget af meget lave renter og en fortsat negativ rente på kontantkonti, hvilket har medført en renteudgift på t.kr. 16 mod t.kr.10 i 2019.

 

 

2.2. Forrentningen af stiftsmidler 2020

 

Stiftsrådet i Ribe Stift har besluttet at forrentningsprocenten i 2020 skulle være 1,5 procent for indlån og 2,5 procent for udlån. Såfremt det realiserede afkast bliver større eller mindre end det udloddede, vil der blive taget hensyn til dette ved fastsættelsen af renten for 2022.

 

Den samlede renteindtægt for udlån er øget med t.kr. 103 fra t.kr. 3.500 i 2019 til t.kr. 3.603 i 2020 svarende til en stigning på 2,94 procent. Ligeledes er der en forøgelse på 20,97 procent på renteindtægter for værdipapirer fra t.kr. 7.683 i 2019 til t.kr. 9.294 i 2020.
 

Renteindtægter og realiseret nettokursgevinst for 2020 udgør således t.kr. 12.938, hvilket udgør en forrentning af den gennemsnitlige indlånssaldo på 1,75 procent. Den samlede renteudgift til indlån udgør t.kr. 11.051 og er stort set uændret, da den er t.kr. 60 lavere end i 2019.

 

Jyske Capital dokumenterer i december 2020 en effektiv forrentning på 1,45 procent for året af de investerede beløb fra Stifternes Kapitaler i investeringsbeviserne. Udlodningen fra investeringsbeviserne i Stifternes Kapitaler udgjorde i 2020 1,5 procent mod 1,23 procent i 2019. Udlodningen ligger således lidt over den effektive forrentning.

 

Forskellen mellem det samlede afkast efter omkostninger, udviklingen i Indre Værdi i de enkelte afdelinger fra primo året til ultimo året og udbytteprocenten i de enkelte afdelinger skyldes, at det samlede afkast efter omkostninger er et udtryk for periodens regnskabsmæssige resultat, hvorimod udbytteprocenten er et udtryk for periodens skattemæssige resultat.

 

Forskellen i opgørelserne skyldes kursavancer/-tab på obligationer, hvor man skattemæssigt beregner kursavance/-tab i forhold til oprindelig anskaffelsespris for obligationerne (som kan ligge forud for den målte periode). Regnskabsmæssigt beregnes kursavance/-tab i forhold til værdien af obligationerne primo regnskabsåret (dog hvis obligationerne er anskaffet inden for regnskabsåret, obligationernes anskaffelsesværdi).  

 

Udbyttebetalinger afdelingerne er lovgivningsmæssigt bestemt og betyder at alene realiserede kursgevinster modregnet realiserede kurstab i perioden opnået gennem, salg af en given obligation samt tilskrevne renter på alle obligationer i de enkelte afdelinger indgår i udbyttebetalingen.

 

Administrationsomkostninger er inkl. afskrivninger på systemerne KAS og GIAS og finansieres af stiftsmidlernes afkast. I 2020 er der afholdt udgifter til udvikling af det nye KAS 2.0 system, disse udgifter er fratrukket de samlede udgifter til fordeling mellem stifterne, og er overført til anlægsregnskabet, og vil derfor komme i form af højere afskrivninger fra 2022 og 8 år frem.

Udviklingen i administrationsomkostningerne fra 2019 til 2020 er endvidere påvirket af følgende væsentlige forhold:

 

  • Omkostninger til udbud af nyt KAS/GIAS system er udgiftsført i 2019
  • Omkostningerne i 2020 er påvirket af, at de gamle KAS/GIAS system ikke længere vedligeholdes.

 

Det er stiftsrådets opfattelse, at det realiserede afkast er tilfredsstillende i forhold til de gældende markedsvilkår.

 


2.3. Regnskabspraksis

 

Ifølge § 23a, stk. 5 i lov om folkekirkens økonomi aflægger stiftsrådet regnskab for kirkernes og præsteembedernes øvrige kapitaler efter bestemmelser fastsat af kirkeministeren.
 

Krav til regnskabsmæssigt materiale er beskrevet i bekendtgørelse nr. 55 af 22.01.2018 om bestyrelse af kirkernes og præsteembedernes kapitaler. Bekendtgørelsens kapitel 4 om regnskab og revision fastsætter de generelle krav til regnskabsaflæggelsen, konsolidering og revision.
 

Værdipapirer omfatter børsnoterede obligationer, investeringsbeviser og erhvervsobligationer som bogføres til kostpris. På balancedagen værdiansættes de børsnoterede obligationer og investeringsbeviser til ultimo kursens dagsværdi (børskursen). Såvel realiserede som urealiserede kursreguleringer indregnes i resultatopgørelsen.

Den urealiserede kursændring opgøres i resultatopgørelsen som ændringen fra ultimo året før til ultimo indeværende år. Under balancen opgøres det fortsat som urealiseret kursregulering fra købsdato til ultimo året.

 

Tabel 2.3.1. Resultatopgørelse Ribe Stifts stiftsmidler  
 Regnskab 2019 Regnskab 2020
Stiftsmidlernes resultat kr.   
    
Renteindtægter udlån-3.499.831 -3.602.568
Renteindtægter værdipapirer/bank-7.683.107 -9.294.322
Renteindtægter i alt-11.182.938 -12.896.890
    
Indtægter i alt-11.182.938 -12.896.890
    
Renteudgifter - indlån 11.110.762 11.050.976
Administrationsomkostninger/renteudgifter983.421 573.774
Omkostninger i alt 12.094.183 11.624.751
    
Resultat ordinær drift911.244 -1.272.139
    
Realiserede kursgevinster-507.090 -41.460
Realiserede kurstab0 183.347
Driftsresultat til udlodning404.154 -1.130.252
    
Urealiserede kursgevinster ultimo-4.130.568 -1.201.675
Urealiserede kurstab ultimo1.845.649 1.728.924
Urealiserede kursbevægelser i alt-2.284.919 527.249
    
Samlet resultat-1.880.764 -603.004
Tabel 2.3.2. Balance for Ribe Stifts stiftsmidler  
Aktiver (t. kr.)KontoPrimo 2020Ultimo 2020
Finansielle anlægsaktiver   
Udlån5416+5512140.870133.203
Bevilget udlån ej udbetalt542420.28313.259
Investeringsbeviser5813+5903621.345628.725
Investeringsbeviser urealiseret tab/gevinst til pari582211+5823106.0206.501
Investeringsbeviser urealiseret tab/gevinst ultimo5823126.9706.442
Materielle anlægsaktiver i alt 795.488788.130
Omsætningsaktiver   
Debitorer6115315502
Periodeafgrænsningsposter6190668736
Likvide beholdninger63XX6552.390
Omsætningsaktiver i alt  1.6393.627
    
Aktiver i alt 797.127791.757
Tabel 2.3.2. Balance for Ribe Stifts stiftsmidler  
    
Passiver (t. kr.)KontoPrimo 2020Ultimo 2020
Egenkapital   
Egenkapital741110-29.985-31.115
Egenkapital ureal.kursv. ultimo741120-6.970-6.443
Egenkapital i alt -36.955-37.558
    
Hensættelser (bevilget ej udbetalt)76-77XX-20.283-13.259
    
Langfristede gældsposter   
Gravstedskapitaler841460-70+850460-70-708.283-710.214
Anden indlån841410-50+850410-50-31.016-30.204
Langfristede gældsposter i alt -739.299-740.418
    
Kortfristede gældsforpligtelser   
Leverandører af varer og tjenesteydelser95XX00
Periodeafgrænsningsposter96XX-590-522
Kortfristet gæld i alt -590-522
Gæld i alt  -739.889-740.940
    
Passiver i alt -797.127-791.757

2.4. Påtegning af stiftsrådet

 

Det tilkendegives hermed,
 

1. at regnskabet for stiftsmidler for Ribe Stift er rigtig, dvs. at regnskabet ikke indeholder væsentlige fejlinformationer eller udeladelser, herunder at opstillingen og rapporteringen i årsrapporten er fyldestgørende,
 

2. at de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis, og
 

3. at der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af de midler, der er omfattet af regnskabet.

                                           

 

 

                     

Ribe, den       /      2021


                                                                 

                                                                

 

 

_________________________________

Ribe Stiftsråd – formand Peter Hundebøll                                         

Årsrapporter fra tidligere år