Direkte til indholdet Link til Min Digitale Arbejdsplads Login DAP

Ind- og udlånsrente for Stiftsmidlerne

Indlån:
2022: 1,00 % p.a.
2023: 0,50 % p.a.

Udlån:
2022: 2,0 % p.a.
2023: 2,0 % p.a.

Det bindende stiftsbidrag:
Udskrivningsprocent (max 1%)

2022: 0,55 %
2023: 0,55 %

Lånepolitik

pr. 16. maj 2018

 

I henhold til § 23 a stk.4 i lovbekendtgørelse nr. 331 af 29. marts 2014 om folkekirkens økonomi har stiftsrådet til opgave på menighedsrådenes vegne at bestyre kirkernes og præsteembedernes kapitaler. Bestyrelsen omfatter bl.a. udlån af midlerne.

De nærmere regler herom fremgår af bekendtgørelse nr. 55 af 22. januar 2018 om bestyrelse af kirkernes og præsteembedernes kapitaler.

I medfør af § 8 i bekendtgørelsen kan kirkers og præsteembeder kapital udlånes til:

  1. Kirker og præsteembeder i eller uden for stiftet på vilkår fastsat af det udlånende stiftsråd.
  2. Styrkelse af et andet stifts kirkers eller præsteembeders kapitaler på vilkår fastsat af det udlånende stiftsråd.

Endvidere giver bekendtgørelsens § 9 Folkekirkens administrative fællesskab mulighed for efter konkret godkendelse fra Kirkeministeriet at optage lån i kirkers og præsteembeders kapitaler til styrkelse af fællesfondens kassebeholdning.

Ribe Stiftsråd yder udlån af midlerne efter bekendtgørelsens § 8 efter følgende retningslinjer:

§ 1. Lån kan bevilges til menighedsråd (kirkekasser), kirkegårdsbestyrelser (kirkegårdskasser) og Folkekirkens administrative fællesskab.

§ 2. Lån kan bevilges til erhvervelse, nybyggeri, istandsættelse og ombygning af fast ejendom og inventar vedrørende

  1. Embeder (præsteboliger, sognegårde, mandskabs- og redskabsbygninger mv. – men ikke avlsbrug) og
  2. Kirker (kirkebygninger og dertil hørende inventar, kapeller og andre projekter i kirkens næromgivelser mv.).

§ 3. Lån kan bevilges, når der ved lånebehandlingen foreligger:

  1. Projekt, der er godkendt af relevant kirkelig myndighed.
  2. Finansieringsplan, der er godkendt af provstiudvalget.
  3. Provstiudvalgets anbefaling af låneansøgning og tilbagebetalingsvilkår.

§ 4. Stiftsmiddellån bevilges som serielån, dvs. som lån med faste afdrag, og forrentes i henhold til den af Stiftsrådet en gang årligt fastsatte rentesats.

  Stk. 2. Renten beregnes ud fra skyldigt beløb og betales pr. termin.

§ 5. Lån udbetales på følgende måde:

  1. Ved lån under 250.000 kr. udbetales det fulde lånebeløb straks, medmindre andet aftales.
  2. Ved lån mellem 250.000 kr. – 4. mill. kr. udbetales lånet i rater som ønsket af menighedsrådet, dog maksimalt fordelt på 5 rater.
  3. Ved lån over 4 mill. kr. aftales udbetalingsraterne nærmere.

§ 6. Lån tilbagebetales med to årlige terminer (juni og december) med afdrag på minimum kr. 50.000 pr. termin.

  Stk.2. Første afdrag på stiftsmiddellån forfalder til betaling første termin efter, at lånet er igangsat. Et lån igangsættes, når det er fuldt ud udbetalt, eller låntager har oplyst, at der ikke vil blive trukket yderligere på lånet, dog senest 3 år efter udbetaling af første a conto beløb af lånet.

  Stk. 3. Udnyttes et bevilget lån ikke fuldt ud, nedsættes afdragstiden på lånet forholdsvis.

§ 7. Indbetaling af statstilskud, salgssummer og øvrige ekstraordinære betalinger på lånet anvendes til at nedbringe lånets restløbetid.

§ 8. Betales en ydelse på et bevilget lån ikke til forfaldstid, betragtes lånet som misligholdt, og restgælden kan kræves betalt i overensstemmelse med lovgivningens regler herom.

Stiftsrådet bemyndiger stiftsadministrationen til på sine vegne at behandle og bevilge stiftsmiddellån i henhold gældende regler og de ovenfor fastsatte retningslinjer inden for følgende rammer:

  Stiftsadministrationen kan bevilge lån og forhøjelse af allerede bevilgede lån af stiftsmidlerne med op til 10 mio. kr.

  1. Ansøgning om lån eller forhøjelse af eksisterende lån på under 10 mio. kr. skal forelægges stiftsrådet, hvis en bevilling af lånet vil føre til, at låntager får en samlet hovedstol på over 10 mio. kr. i beholdningen af antal lån i stiftsmidlerne. Stiftsrådets formand er bemyndiget til at godkende sådanne lånesansøgninger på vegne af Ribe Stiftsråd.
  2. Stiftsadministrationen kan give et lånetilsagn til en egentlig lånebevilling på betingelse af, at ovenstående retningslinjer opfyldes.
  3. Stiftsadministrationen kan ved bevilling af lån maksimalt fastsætte en afdragsperiode på 25 år.
  4. Stiftsadministrationen tager ved fastsættelse af tilbagebetalingstiden hensyn til provstiudvalgets bemærkninger om ligningsområdets generelle økonomi.
  5. Stiftsadministrationen kan efter ansøgning forlænge en meddelt afdragsperiode, der er kortere end 25 år, til maksimalt 25 år.

Stiftsrådet behandler ansøgninger, der ligger uden for retningslinjerne. Det drejer sig f.eks. om 

I: Ansøgninger om lån, fx

  1. Ansøgninger om lån på over 10 mio. kr.
  2. Ansøgninger om lån, hvor den samlede låneportefølje overstiger 10. mio. kr.
  3. Ansøgninger om lån med en ønsket afdragstid, der er længere end de i punkt 3 nævnte.
  4. Ansøgninger om lån, der betinger lån i andre stifters midler.
  5. Ansøgninger om lån fra kirker eller præsteembeder i et andet stift.
  6. Ansøgninger om lån fra Folkekirkens administrative fællesskab.

II: Ansøgninger om ændringer i lånebetingelser for allerede bevilgede lån, fx:

  1. Ansøgning om afdragsfrihed, forlængelse af afdragsperioden o. lign. efter indstilling fra provstiudvalget.
  2. Ansøgning om pantsætning, overdragelse eller kvittering.

Ved stiftsrådets behandling af låneansøgninger, der ligger ud over retningslinjerne, lægges der bl.a. vægt på provstiudvalgets anbefaling og beløbets størrelse i forhold til sognets medlemstal og generelle økonomiske situation sammenholdt med omfanget og nødvendigheden af det projekt, der ønskes lånefinansieret og den ønskede afdragsperiodes længde. Endvidere inddrager stiftsrådet kapitalsituationen i stiftet, herunder betydningen for stiftets kapitalmidler ved en lånebevilling.

Stiftsrådet behandler ansøgninger om ændringer i lånebetingelserne for bevilgede lån. Ved ansøgninger om afdragsfrihed, forlænget afdragsperiode, pantsætning, overdragelse eller kvittering lægges bl.a. vægt på sognets samlede økonomiske situation, herunder om der er særlige omstændigheder, der har gjort det vanskeligt for sognet at overholde den fastlagte afdragstid.

 

Vedtaget på møde i Ribe Stiftsråd den 16/5-2018.

Årsrapport 2021



Indledning

Årsregnskabet er aflagt i henhold til bekendtgørelse nr. 55 af 22. januar 2018 om bestyrelse af kirke- og præsteembedskapitalen, herudover udarbejdes der en årsrapport der giver et samlet, dækkende og pålideligt billede af forvaltningen af kapitalerne.

Regnskabet skal aflægges i henhold til de regler, der til enhver tid er gældende for statens institutioner, og skal opfylde kravene i §38 i bekendtgørelse nr. 116 af den 19. februar 2018 om statens regnskabsvæsen m.v.
  
Årsrapporten for stiftsmidlerne udarbejdes i en selvstændig rapport.

Der er i hvert stift nedsat et Stiftsråd, som i henhold til lov om folkekirkens økonomi har til opgave at bestyre stiftsmidlernes forvaltning. Stiftsrådet bestyrer midlerne på menighedsrådenes vegne og fastsætter herunder en politik for udlån af stiftsmidlerne til de lokale kasser. Stiftsmidlerne, som består af kirkernes og præsteembedernes kapitaler udgør på landsplan ca. 5 milliarder kr.

Stiftsrådet har overladt forvaltningen af Ribe Stifts stiftsmidler til Bestyrelsen for Stifternes Kapitalfor-  valtning. Denne bestyrelse forvalter stiftsmidlerne for alle 10 stifter.
2 Regnskab for stiftsmidler 2021

 

2.1. Beretning

Årsregnskabet udviser et samlet resultat på t.kr. -17.797 for 2021, hvilket er en nedgang på t.kr. 18.400 i forhold til 2020, hvor regnskabet udviste et samlet resultat på t.kr. 603.

Udviklingen i resultatet kan især henføres til ændringen i den urealiserede nettokursgevinst. I 2021 er der urealiserede kursbevægelser på t.kr. -17.167 mod t.kr. -527 i 2020.

Efter afholdelse af administrationsomkostninger til fællesfonden og renter på i alt t.kr. 1.394 mod t.kr. 574 i 2020 udviser driftsresultatet til udlodning et underskud på t.kr. 631. I 2020 udgjorde driftsresultatet til udlodning t.kr. 1.130.

Årets samlede resultat på t.kr. -17.797 overføres med t.kr. -631 til den frie egenkapital, medens t.kr.

 -17.167 overføres til reserve for urealiserede kursavancer. Den fri egenkapital (egenkapital ekskl. reserve for urealiserede kursavancer) udgør herefter pr. 31.12.2021 t.kr. 30.484, medens den samlede egenkapital (egenkapital inkl. reserve for urealiserede kursavancer) pr. 31.12.2021 udgør t.kr. 19.760.

Ideelt bør den fri egenkapital (egenkapital ekskl. reserve for urealiserede kursavancer) være lille, men den skal samtidig kunne absorbere kursudsving således, at den samlede egenkapital (inklusiv reserve for urealiserede kursavancer) altid bør være positiv.

2021 har været præget af en lille stigning i indlån, samtidig med at der har været et fald i udlån. Det samlede indlån er øget med t.kr. 3.299 fra t.kr. 740.418 ultimo 2020 til t.kr. 743.717 ultimo 2021, svarende til en stigning på 0,45 procent. Det samlede udlån er derimod faldet med t.kr. 8.837 fra t.kr. 133.203 ultimo 2020 til t.kr. 124.366 ultimo 2021, svarende til 6,6 procent. Udlånet er opgjort uden de bevilgede ej udbetalte udlån der pr. 31.12.2021 udgjorde t.kr. 15.584 mod t.kr. 13.259 ultimo 2020.

Udlånsprocenten - det gennemsnitlige udlån i procent af det gennemsnitlige indlån - udgjorde pr. 31.12.2021 17,4 procent mod 18,5 procent ultimo 2020.

Overskydende likviditet investeres i investeringsbeviser via Stifternes Kapitalforvaltning.

Beholdningen af investeringsbeviser er øget med t.kr. 6.275 fra t.kr. 628.725 til t.kr. 634.999, hvilket svarer til en stigning på 1,0 procent.

Den kontante likvide beholdning tilstræbes holdt så lav som muligt. Af hensyn til likviditetsstrømmen omkring termins- og rentekørsler samt bevilgede ej udbetalte lån vil der løbende indestå en likviditet, der kan imødekomme disse udbetalinger. Likviditeten udgjorde pr. 31.12.2021 t.kr. 7.360 mod t.kr.

2.390 ultimo 2020.

2021 har været præget af lave renter og en fortsat negativ rente på kontantkonti, hvilket har medført en renteudgift på t.kr. 25 mod t.kr. 16 i 2020.
 

2.2. Forrentningen af stiftsmidler 2021

Stiftsrådet i Ribe Stift har besluttet at forrentningsprocenten i 2021 skulle være 1 procent for indlån og 2 procent for udlån. Såfremt det realiserede afkast bliver større eller mindre end det udloddede, vil der blive taget hensyn til dette ved fastsættelsen af renten for 2023.
Den samlede renteindtægt for udlån er faldet med t.kr. 1.036 fra t.kr. 3.603 i 2020 til t.kr. 2.567 i 2021 svarende til et fald på 28,75 procent. Ligeledes er der et fald på 38,4 procent på renteindtægter for værdipapirer fra t.kr. 9.294 i 2020 til t.kr. 5.729 i 2021.
Renteindtægter og realiseret nettokursgevinst for 2021 udgør således t.kr. 8.179, hvilket udgør en forrentning af den gennemsnitlige indlånssaldo på 1,1 procent. Den samlede renteudgift til indlån udgør t.kr. 7.415, hvilket er t.kr. 3.636 lavere end i 2020.

Jyske Capital rapporterer i december 2021 en effektiv forrentning (afkast) på -1,79 procent for året af de investerede beløb fra Stifternes Kapitaler i investeringsbeviserne. Samlet set over den 5 årige periode med de tre kapitalforvaltere, har de alle tre præsteret over benchmark for området.

Forskellen mellem den effektive rente og udbytteprocenten skyldes, at den effektive rente er et udtryk for periodens regnskabsmæssige resultat, hvorimod udbytteprocenten er et udtryk for periodens skattemæssige resultat.

Administrationsomkostninger er inkl. afskrivninger på økonomisystemerne KAS/GIAS og finansieres af stiftsmidlernes afkast. I 2021 er der igen afholdt udgifter til udvikling af det nye KAS 2.0 system. Den del af udgifterne (ca. 4,3 mio. kr. total set) som bl.a. er afholdt til møder og administrative opgaver er straks afskrevet, og har medført en større sum til fordeling. Derfor har alle Stifter oplevet at modtage en større opkrævning for året 2021. Den resterende sum på ca. 13 mio. kr. anvendt til udvikling af KAS 2.0 er aktiveret, og vil blive afskrevet over de næste 8 år her fra 2022. I 2022 vil der endvidere blive foretaget en opdatering af det eksisterende GIAS system.

2.3. Regnskabspraksis
 

Ifølge § 23a, stk. 5 i lov om folkekirkens økonomi aflægger stiftsrådet regnskab for kirkernes og præsteembedernes øvrige kapitaler efter bestemmelser fastsat af kirkeministeren.

Krav til regnskabsmæssigt materiale er beskrevet i bekendtgørelse nr. 55 af 22.01.2018 om bestyrelse af kirkernes og præsteembedernes kapitaler. Bekendtgørelsens kapitel 4 om regnskab og revision fastsætter de generelle krav til regnskabsaflæggelsen, konsolidering og revision.
 

Værdipapirer omfatter børsnoterede obligationer, investeringsbeviser og erhvervsobligationer som bogføres til kostpris. På balancedagen værdiansættes de børsnoterede obligationer og investeringsbeviser til ultimo kursens dagsværdi (børskursen). Såvel realiserede som urealiserede kursreguleringer indregnes i resultatopgørelsen.

Fra regnskabsår 2022 følges Økonomistyrelsens vejledning for området, således at urealiserede kursreguleringer føres direkte på balancen. Det vil medføre en ændring i regnskabspraksis, som beskrives i næste års årsrapport.  
 
Den urealiserede kursændring opgøres i resultatopgørelsen som ændringen fra ultimo året før til ultimo indeværende år. Under balancen opgøres det fortsat som urealiseret kursregulering fra købsdato til ultimo året.

 

Tabel 2.3.1. Resultatopgørelse Ribe Stifts stiftsmidler

 

 

 

Regnskab 2020

 

Regnskab 2021

Stiftsmidlernes resultat kr.

 

 

 

 

 

 

 

Renteindtægter udlån

-3.602.568

 

-2.566.832

Renteindtægter værdipapirer/bank

-9.294.322

 

-5.729.125

Renteindtægter i alt

-12.896.890

 

-8.295.957

 

 

 

 

Indtægter i alt

-12.896.890

 

-8.295.957

 

 

 

 

Renteudgifter - indlån

11.050.976

 

7.415.282

Administrationsomkostninger/renteudgifter

573.774

 

1.393.944

Omkostninger i alt

11.624.751

 

8.809.226

 

 

 

 

Resultat ordinær drift

-1.272.139

 

513.269

 

 

 

 

Realiserede kursgevinster

-41.460

 

-61.500

Realiserede kurstab

183.347

 

178.765

Driftsresultat til udlodning

-1.130.252

 

630.534

 

 

 

 

Urealiserede kursgevinster ultimo

-1.201.675

 

-42.245

Urealiserede kurstab ultimo

1.728.924

 

17.208.998

Urealiserede kursbevægelser i alt

527.249

 

17.166.753

 

 

 

 

Samlet resultat

-603.004

 

17.797.287

Tabel 2.3.2. Balance for Ribe Stifts stiftsmidler

 

 

Aktiver (t. kr.)

Konto

Primo 2021

Ultimo 2021

Finansielle anlægsaktiver

   

Udlån

5416+5512

133.203

124.366

Bevilget udlån ej udbetalt

5424

13.259

15.584

Investeringsbeviser

5813+5903

628.725

634.999

Investeringsbeviser urealiseret tab/gevinst til pari

582211+582310

6.501

6.561

Investeringsbeviser urealiseret tab/gevinst ultimo

582312

6.442

-10.724

Materielle anlægsaktiver i alt

 

788.130

770.786

Omsætningsaktiver

   

Debitorer

6115

502

337

Periodeafgrænsningsposter

6190

736

2.047

Likvide beholdninger

63XX

2.390

7.360

Omsætningsaktiver i alt

 

3.627

9.744

    

Aktiver i alt

 

791.757

780.530

Passiver (t. kr.)

  Konto

Primo 2021

Ultimo 2021

Egenkapital

   

Egenkapital

741110

-31.115

-30.484

Egenkapital ureal.kursv. ultimo

741120

-6.443

10.724

Egenkapital i alt

 

-37.558

-19.760

    

Hensættelser (bevilget ej udbetalt)

76-77XX

-13.259

-15.584

    

Langfristede gældsposter

   

Gravstedskapitaler

841460-70+850460-70

-710.214

-713.906

Anden indlån

841410-50+850410-50

-30.204

-29.811

Langfristede gældsposter i alt

 

-740.418

-743.717

    

Kortfristede gældsforpligtelser

   

Leverandører af varer og tjenesteydelser

95XX

0

0

Periodeafgrænsningsposter

96XX

-522

-1.469

Kortfristet gæld i alt

 

-522

-1.469

Gæld i alt

 

-740.940

-745.186

    

Passiver i alt

 

-791.757

-780.530

 

 

 

 

 

2.4. Påtegning af stiftsrådet

Det tilkendegives hermed,
 

1. at regnskabet for stiftsmidler for Ribe Stift er rigtig, dvs. at regnskabet ikke indeholder væsentlige fejlinformationer eller udeladelser, herunder at opstillingen og rapporteringen i årsrapporten er fyldestgørende,
 

2. at de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis, og
 

3. at der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af de midler, der er omfattet af regnskabet.

Årsrapporter fra tidligere år