1. Påtegning

Årsrapporten omfatter regnskabet forRibe Stift, herunder de regnskabsmæssige forklaringer, som skal tilgå Rigsrevisionen i forbindelse med revisionen af regnskabet m.v.

Årsrapporten er aflagt i henhold til bekendtgørelse nr. 1381 af 29. september 2022 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden.

Desuden er årsrapporten udarbejdet i henhold til Moderniseringsstyrelsens vejledning (december 2022) med mindre tilpasninger.

I henhold til bekendtgørelsen udarbejdes der endvidere en konsolideret årsrapport for fællesfondens samlede aktiviteter.

Påtegning

Det tilkendegives hermed,

1. at årsrapporten er rigtig, dvs. at årsrapporten ikke indeholder væsentlige fejlinformationer eller udeladelser, herunder at målopstillingen og målrapporteringen i årsrapporten er fyldestgørende,
2. at de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis, og
3. at der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af de midler og ved driften af institutionen, der er omfattet af årsrapporten.
4. at regnskabet vedr. det bindende stiftsbidrag (bilag 4.7) er godkendt af stiftsrådet.

Ribe, den. 22. marts 2024

                                                                                      
Elisabeth Aggerbeck                                                                            Elof Westergaard
Stiftskontorchef                                                                                   Biskop                                                        

2. Beretning

2.1. Præsentation af stiftet

Et stift er en geografisk enhed og samtidig en forvaltningsmæssig institution under By-Land- og Kirkeministeriet. Stiftet finansieres bevillingsmæssigt af Fællesfonden og modtager derudover tilskud fra staten til aflønning af hovedparten af stiftets sognepræster hvoraf staten betaler 40%. Herudover finansieres en lille del af præsterne som finansieres 100 % fra Fællesfonden – kaldet fællesfondspræster.

Folkekirken i Danmark er inddelt i 10 stifter. Kirken i Grønland er også et stift i folkekirken. Hvert stift forestås af en biskop og en stiftsøvrighed (biskop og stiftamtmand i forening).

Ribe Stift er et geografisk stort stift, der strækker sig fra Bur Sogn i nord (Holstebro Kommune) til Ubjerg i syd (Tønder Kommune). Stiftet består af 8 provstier, 104 pastorater og 200 sogne, 169 menighedsråd, 233 kirker og 150,9 årsværkspræster, heraf 8 er provster.

Vision

Ribe Stifts vision er:

Kirken er åben

Klar og relevant kristen forkyndelse og menneskeligt fællesskab

Vores opgave er at give en rig kristen tradition videre i et samspil med den verden, vi er en del af. Der er ånd og kraft, kærlighed og frihed, glæde og håb i det kristne budskab. Det er forbundet med fællesskab, omsorg og åbenhed.

Derfor vil vi styrke:

• En åben kirke på alle planer
• Kirkens mange menneskelige ansigter
• Kirken som en engagerende sammenhæng for frivillige og ansatte

Stiftsadministrationen

Stiftsadministrationernes virke kan opsummeres i en række hovedformål:

1. Rådgivning: Stiftsadministrationerne yder juridisk og administrativ rådgivning til biskopperne i sager vedrørende præster og menighedsråd. Herudover rådgives menighedsråd og provstiudvalg i forbindelse med byggesager, herunder igangsætning af byggesagen. Stiftsadministrationerne er servicefunktion over for stifternes provstiudvalg i lejesager, ved køb og salg af præsteboliger, i sager vedrørende bortforpagtning af præstegårdsbrug, ved køb og salg af arealer til brug for kirke og kirkegård og andre ad hoc opgaver. Stiftsadministrationerne rådgiver menighedsråd og provstiudvalg i personalesager og økonomiforhold. Der ydes desuden rådgivning vedrørende gravstedsområdet, herunder kirkegårdsvedtægter og – takster.
2. Folkekirkens styrelse: Stiftsadministrationerne varetager administrative opgaver for biskopperne i relation til rammerne for den kirkelige betjening af folkekirkens menigheder, herunder gives juridisk vejledning til biskopperne i sager om brug af folkekirkens kirker, fortolkning af menighedsrådsloven og menighedsrådsvalgloven og ansættelsesretlige forhold for præster. Stifterne varetager sekretariatsfunktionen for stiftsøvrighederne i forbindelse med godkendelsessager vedrørende kirker og kirkegårde, tilsynet med menighedsrådene og behandling af plansager. Stiftsadministrationerne varetager sekretariatsfunktionen for stiftsrådene. Stiftsadministrationerne samarbejder med Kirkeministeriet, Landsforeningen af Menighedsråd og andre kirkelige institutioner om folkekirkelige udviklingsopgaver m.v. Stiftsøvrighederne varetager sammen med provstiudvalgene tilsynet med menighedsrådenes økonomiske forvaltning efter de bestemmelser, der er fastsat herom. Stiftsadministrationerne administrerer folkekirkens forsikringsordning for anlæg og ansatte i folkekirken.
3. Folkekirkens personale: Stiftsadministrationerne udfører administrative opgaver i forbindelse med de ansatte ved kirker og kirkegårde samt på præsteområdet, f.eks. godtgørelse og lønforhold. Gennem Folkekirkens Lønservice (FLØS) varetager administrationerne i stifterne lønservice for menighedsrådenes ansatte. Endvidere administreres løn og tjenstlige ydelser for præsterne, stiftspersonale og pensionsudbetalinger til fratrådte kirkefunktionærer. Herudover ydes bistand i sager om personaleforhold ved kirker og kirkegårde i forbindelse med ansættelse, lønfastsættelse og afskedigelse.
4. Folkekirkens økonomi: Stiftsadministrationerne varetager budget- og regnskabsopgaver i forbindelse med forvaltning af bevillinger fra fællesfonden, stiftsbidraget og stiftskapitalerne. Stiftsadministrationen varetager ligeledes forvaltningstilsyn for provstirevision af PUK-kasserne i provstierne.
5. En del af ovennævnte opgaver er placeret i stiftsadministrative centre, dette gælder f.eks. lønservice for menighedsrådenes ansatte, præster og administrativt ansatte i fællesfonden, regnskabsopgaver vedr. fællesfond, stiftsbidrag og stiftskapitaler, screening af plansager, samt administration af folkekirkens forsikringsordning.

Der er etableret 5 stiftscentre indenfor områderne:

• Kapitaladministration/gravstedsregistrering (KAS/GIAS) ved Viborg og Århus stifter
• Kirkefunktionærlønninger i FLØS ved Roskilde, Ribe og Haderslev stifter (SLM)
• Præstelønninger i FLØS ved Fyens stift, herunder stiftsadministrative lønninger i tilknytning til Folkekirkens Adm. Fællesskab i Lolland-Falsters stift (FLC)
• Screening af plansager ved Aalborg stift
• Administration af fællesfonden ved Folkekirkens Adm. Fællesskab i Lolland-Falster stift (ADF).

Stifternes Løncenter for Menighedsråd (SLM) blev etableret i 2016 med afdelinger i Ribe, Haderslev og Roskilde.  Centret ledes af kontorcheferne i Ribe, Haderslev og Roskilde, med en af biskopperne udpeget ansvarlig.

Mission

Det er Ribe Stifts mission på det kirkelige område at understøtte kirkens liv og vækst lokalt på menighedsrådsniveau og på provstiniveau.

Stiftsadministrationens mission er på den ene side at løse de opgaver, som er delegeret til stifterne og på den anden side at understøtte biskoppens teologiske arbejde i forhold til præster, provster, menighedsråd og stiftsråd.

Stiftsadministrationen løser følgende overordnede opgaver:

• Ansættelse og afskedigelse af præster
• Opgaver der knytter sig til præsternes ansættelse, som f.eks. fastsættelse af bolig-varmebidrag, bevilling af tjenestedragter, lønfastsættelse og -forhandling
• Sagsbehandling af byggesager
• Sagsbehandling af plansager
• Udvikling af opgavevaretagelsen
• Understøttelse af biskoppens funktion som gejstlige myndighed, arbejdsgiver for stiftets præster og samarbejdspartner for folkekirkens interessenter
• Sekretariat for stiftsrådet

Det er stiftsadministrationens overordnede mål er at yde en kvalitativt god rådgivning, sagsbehandling og korrekte afgørelser.

Stiftsadministrationernes opgaver har ændret sig de seneste år. Der er derfor stor fokus og bevågenhed på den tværgående opgaveløsning på tværs af stiftsgrænser, men også i relation til opgaveløsningen i forhold til stiftets provstier. Det gælder både i forhold til centre og i forhold til stiftsadministrationens myndigheds-, service- og konsulentopgaver.

Vi har i Ribe Stift igennem de seneste 3½ år arbejdet med kvalitet i opgaveløsningen, herunder beskrevet hvad vi mener er kvalitet i opgaveløsningen, hvordan vi arbejder med det og ikke mindst hvordan vi reflekterer over vores praksis. Vi har taget udgangspunkt i modellen ”Plan-do-act-study”, og dette fokus fastholder vi.

Formålet er, at vi fortsat har en høj kvalitet i opgaveløsningen og til stadighed får udviklet redskaber, der både kan understøtte en god trivsel i stiftsadministrationen og et mere udadrettet blik på de samarbejdspartnere, der har brug for vores hjælp og ekspertise.

Stiftets kerneopgaver omfatter:

• Præster og provster –løn og ansættelse
• Stiftsadministration

Stiftsadministrationens virke kan desuden opsummeres i en række hovedformål:

1. Rådgivning:

Stiftsadministrationerne yder juridisk og administrativ rådgivning til biskopperne i sager vedrørende præster og menighedsråd. Herudover rådgives menighedsråd og provstiudvalg i forbindelse med byggesager, herunder igangsætning af byggesagen. Stiftsadministrationerne er servicefunktion over for stifternes provstiudvalg i lejesager, ved køb og salg af præsteboliger, i sager vedrørende bortforpagtning af præstegårdsbrug, ved køb og salg af arealer til brug for kirke og kirkegård og andre ad hoc-opgaver. Stiftsadministrationerne rådgiver menighedsråd og provstiudvalg i personalesager og økonomiforhold. Der ydes endvidere rådgivning vedrørende gravstedsområdet, herunder kirkegårdsvedtægter og – takster.

1. Folkekirkens styrelse:

Stiftsadministrationerne varetager administrative opgaver for biskopperne i relation til rammerne for den kirkelige betjening af folkekirkens menigheder, herunder gives juridisk vejledning til biskopperne i sager om brug af folkekirkens kirker, fortolkning af menighedsrådsloven og menighedsrådsvalgloven og ansættelsesretlige forhold for præster. Stifterne varetager sekretariatsfunktionen for stiftsøvrighederne i forbindelse med godkendelsessager vedrørende kirker og kirkegårde, tilsynet med menighedsrådene og behandling af plansager. Stiftsadministrationerne varetager sekretariatsfunktionen for stiftsrådene. Stiftsadministrationerne samarbejder med Kirkeministeriet, Landsforeningen af Menighedsråd og andre kirkelige institutioner om folkekirkelige udviklingsopgaver m.v. Stiftsøvrighederne varetager sammen med provstiudvalgene tilsynet med menighedsrådenes økonomiske forvaltning efter de bestemmelser, der er fastsat herom. Stiftsadministrationerne administrerer folkekirkens forsikringsordning for anlæg og ansatte i folkekirken.

1. Folkekirkens personale:

Stiftsadministrationerne udfører administrative opgaver i forbindelse med de ansatte ved kirker og kirkegårde samt på præsteområdet, f.eks. godtgørelse og lønforhold. Gennem Folkekirkens Lønservice (FLØS) varetager administrationerne i stifterne lønservice for menighedsrådenes ansatte. Endvidere administreres løn og tjenstlige ydelser for præsterne, stiftspersonale og pensionsudbetalinger til fratrådte kirkefunktionærer. Herudover ydes bistand i sager om personaleforhold ved kirker og kirkegårde i forbindelse med ansættelse, lønfastsættelse og afskedigelse.

1. Folkekirkens økonomi:

Stiftsadministrationerne varetager budget- og regnskabsopgaver i forbindelse med forvaltning af bevillinger fra fællesfonden, stiftsbidraget og stiftskapitalerne samt forvaltningstilsyn for provstirevision af PUK-kasserne.
 

En del af ovennævnte opgaver er placeret i stiftsadministrative centre, dette gælder f.eks. lønservice for menighedsrådenes ansatte, præster og administrativt ansatte i fællesfonden, regnskabsopgaver vedr. fællesfond, stiftsbidrag og stiftskapitaler, screening af plansager, samt administration af folkekirkens forsikringsordning.

2.2. Ledelsesberetning

2.2.1. Faglige resultater

2.2.1.1. Administration af præster og provster samt stiftsadministration

I 2023 har præstemanglen været meget mærkbar i Ribe stift. Til de fleste stillinger har der kun været ganske få ansøgere, hvis nogen overhovedet.  Der har konkret været 16 ledige stillinger, heraf har 5 opslag været genopslag. Det betyder reelt, at der har været i alt 21 stillingsopslag. Til sammenligning var der i 2022 12 ledige stillinger og 2 genopslag.

Det er lykkeligt, når der er et match mellem den måske eneste ansøger og sognet. Det har da heldigvis også været tilfældet flere gange i 2023, men det har oftest været nødvendigt at gå ud i genopslag, måske endda en tredje gang.

Ribe stift er præget af, at de gamle kirkelige retninger fortsat lever og har det godt, desto vigtigere er det også, at præsten passer til det retningspræg, som er i sognet. Det er endnu en faktor for, at en stilling må genopslås.

Selvsagt kaster det meget arbejde af sig både for stiftsadministrationen, biskop, provst, menighedsråd og de ansatte i sognene, der søger ny præst. Bare det at finde vikarer og afløsere i længerevarende vakancer har været en stor opgave for stiftsadministrationens ansatte. At ansætte en ny præst er en lang proces, og ved genopslag begynder alle forfra.

2023 blev også året, hvor menighedsrådet i et sogn, hvor der i forvejen var en præst fra den kirkelige højrefløj, valgte en præst af samme observans til en vakant stilling. Det bliver i dette sogn nu vanskeligere at være en sognekirke og dække alle sognets medlemmer. En sådan profilkirke, som her er blevet skabt, kan måske nok tiltrække flere sognebåndsløsere, men det er biskoppens klare oplevelse og erfaring, at kirken da ofte bliver mere sekterisk. Og det ser han med stor bekymring på.

Præstemanglen betyder, at der lægges mange kræfter i både at tiltrække nye kandidater og præster til stiftet samt kræfter i at styrke tilknytningen af præster allerede i embedet til stiftet. Stiftsråd og biskop er alle optaget af dette arbejde, og der er søsat gode initiativer, både hvad angår rekruttering og fastholdelse af præster. Dette arbejde er mangesidigt og kræver både personlig kontakt, opsøgende arbejde af biskop og andre, samt fokus på sociale og faglige tiltag for præster allerede i embede her i stiftet. En prioritet i forhold til at tiltrække nye præster er også den fortsat at holde kontakt til de teologistuderende, som kommer fra denne del af landet. Det sker blandt andet gennem invitation til studerende om sommerferiepraktik og 24 timer i Ribe.

Et andet arbejdet, som har fyldt året 2023, er arbejdet med at forberede menighedsrådsvalget i 2024.  Et udvalg under stiftsrådet har i den forbindelse udført et forbilledligt stykke arbejde, som har udmøntet sig i en lille folder.  Det samme udvalg stod også for en del af stiftsmødet i oktober 2023. 

2023 var året, hvor regeringen valgte at fjerne Stor Bededag som helligdag. Det skete efter biskoppens opfattelse uden dialog med folkekirkens parter. Fjernelsen af Bededag har sat sig dybe spor i forholdet mellem stat og kirke og ikke mindst i samarbejdet med kirkeministeriets top.

Endelig skal det nævnes, at stiftets tidligere domprovst jens Torkild Bak, stiftskontorchef Elisabeth Aggerbeck samt biskop Elof Westergaard i juni 2023 udgav bogen Folkekirken mellem tro og Administration, hvori de giver et billede af, hvordan de fortsat finder, at folkekirken kan være en samlende og fællesskabsstiftende meningsbærer for hele det danske samfunds borgere i en kompleks verden.

Teamsamarbejdet i stiftsadministrationen

Som en del af det udviklingsarbejde, der har været igangsat siden 2019 med kvalitet i arbejdet, efteruddannelse i kundeorienteret adfærd og Ribe Stift som en hybrid arbejdsplads har vi etableret teams, som i praksis selv tilrettelægger og udfører opgaverne under stor frihed. Det gøres naturligvis med et nødvendigt blik for de øvrige teams og resten af arbejdspladsen.

For at understøtte dette arbejde, har stiftsadministrationen været på kursus i konflikthåndtering der er arbejdet med retningslinjer for ferie og tilstedeværelse på arbejdspladsen.

Værdier

I 2023 arbejdede stifterne sammen om et værdisæt:

• Generøsistet
• Imødekommenhed
• Samtidsbevidshed
• Pålidelighed

Opstarten på arbejdet var Personaleseminaret og i Ribe Stift vil vi arbejde videre med værdierne sammenholdt med de pejlemærker, vi har for kvalitet i arbejdet.

Med udgangspunkt i vores arbejde med kvalitet, har vi på byggesagsområdet forsøgt at få konkret feedback  både med fysiske møder i Ribe og i provstierne og vi har forsøgt os med virtuelle møder, men det har desværre ikke været den store succes: der er få eller ingen, der har været interesseret i at give os feedback. Derfor må vi forsøge at finde nye veje til den dialog, der er så vigtig for at få en god opgaveløsning også lokalt.

Vi har gennem de seneste år etableret teams på tværs af forskellige opgaveområdet, som er meget velfungerende. Det understøtter oplevelsen af fællesskab om opgaverne og sikrer videndeling om opgaveløsningen.

Præstenormering og bevilling

Ribe Stift er som nævnt voldsomt udfordret af rekrutteringssituationen. Det er vi fordi der er for få ansøgere til de ledige stillinger, der er, samtidig med at der er noget der tyder på, at præsterne bliver kortere tid i deres stillinger, f.eks. fordi de bruger det som et springbræt til at komme tilbage til de store byer og fordi aldersgennemsnittet og ancienniteten er høj, og mange går på pension eller står overfor at skulle på pension. Ved årsskiftet 2022/2023 var der udsigt til 16 stillingsopslag svarende til 10% af stillingerne i Ribe Stift. Da det er vigtigt, at menighedsrådet vælger en præst, som passer til sognet, er det ikke altid at den ene ansøger eller de to ansøgere passer til den konkrete stilling. Ribe stift er karakteriseret ved teologisk mangfoldighed med primært grundtvigsk præg.

Normeringsmæssigt er stiftet ligeledes udfordret, fordi stiftet frem til 2027 årligt skal afgive 0,45 årsværk, så Ribe Stift går fra en årsværksnormering på 151,35 i 2022 til 149,10 i 2027. Det har to væsentlige konsekvenser: For det første er det allerede i dag vanskeligt at opretholde gudstjenestelivet med den nuværende normering og for det andet betyder en mindre normering også mindre fleksibilitet ift. dækning af ledige stillinger, sygdom og ferie. Der er simpelthen færre til at løfte opgaven. Samtidig giver et lille budget mindre luft end et stort budget til at skabe mulighed for at præster kan gå ned i tid i en periode eller for at bruge ressourcer på særlige indsatser.

Bevillingsmæssigt er stiftet fortsat udfordret af at den gennemsnitlige præsteløn inkl. sygedagpengerefusion, ferie, pensioner, AUB- og AES-bidrag er så høj, at det ikke er muligt at udnytte normeringen, hvis præstebevillingen skal overholdes. Det skyldes mange faktorer, men de 3 vigtigste er

• Gennemsnitslønnen er steget med flere hundrede tusinde indenfor de første 10 år,
• Emeriti får modsat tidligere fuld løn i henhold til overenskomst inkl. Pension. Det er en væsentlig merudgift til vikarer, hvor emeriti bliver brugt, som også samtidig øges på grund af øget stillingsledighed. Det er ligeledes vores formodning, at den ordning får nogle af de præster, der har optjent fuld pension til at gå på pension for i stedet at blive brugt som vikar.
• Den vanskelige rekrutteringssituation har gjort, at det har været nødvendigt i forbindelse med ansættelsen af nye præster at tilbyde en høj løn.

Samlet set er det dog lykkedes at overholde præstebevillingen inkl. godtgørelser, mens der dog har været et lille merforbrug på 130.000 kr. til 40/60 præsterne og et merforbrug på Fællesfondspræsterne på 12.000 kr.

2.2.1.2. Centeradministration

Stifternes Løncenter for Menighedsråd (SLM) løser lønopgaver for menighedsråd, kirkegårde og provstiudvalg i folkekirken, samt tværgående opgaver for Kirkeministeriet. SLM er et samarbejde mellem Haderslev, Roskilde og Ribe stifter og finansieres ved bevilling af fællesfonden.

Opgavevaretagelse og ressourceforbruget i 2023 har været påvirket af fortsat et fokus på normal drift og ledige stillinger i Roskilde afdelingen.

Vi har i løncenteret fortsat med to ugentlige teamsmøder med hele personalet hvor der drøftes fejlsager i e-service, driftsmæssige forhold i øvrigt, og udveksles erfaringer og nyheder mellem lønafdelingernes medarbejdere indbyrdes og mellem teamleder/centerleder og medarbejdere. Teamsmøderne er meget værdifulde når vi arbejder fysisk på tre lokationer og møderne er med til at sikre sammenhængskraften i centeret og en ens kvalitet i opgaveløsningen medarbejderne imellem.

Af interne møder, har der i 2023 har været afholdt to virtuelle og to fysiske centermøder, to ledelsesmøder med biskopperne, to ledelsesmøder med kontorchefer, et internatsophold i Middelfart for alle centermedarbejdere og ledere, samt de ovenfor omtalte onsdags- og fredagsmøder.

Af eksterne møder har der været afholdt fire styregruppemøder, fire forretningsgruppemøder, fire møder i lokaløkonomiarbejdsgruppen, to møder i stifternes kirkefunktionærarbejdsgruppe og to HR-gruppemøder.

I forhold til løndriften har 2023 igen været præget af diverse fejlsager.

I forhold til udviklingsopgaver har centeret deltaget i udviklingsopgaver sammen med Kirkeministeriets IT-kontor om projekt den Gode ansættelse (Elektronisk brugerundersøgelse af arbejdsgange mellem kontaktpersoner og lønadministratorer, samt udarbejdelse af et elektronisk forklæde til kontaktpersoner som skal sikre at lønadministratorerne får alle relevante oplysninger fra kontaktpersonerne, ved ansættelse af nye medarbejdere). Centeret har sammen med ADF fortsat set på mulighederne for en styrkelse af den regnskabsmæssige rådgivning til menighedsrådene.

Centeret har implementeret den nye model for et aktivitetsbasseret budget og har arbejdet med den relevante ledelsesmæssige opfølgning på dette.

Vi havde i 2023 budgetteret med at samlet timeforbrug i centeret på kr. 13.210 timer, men forbrugte kun 12.156 timer. Et mindre forbrug på kr. 1.054 timer. Mindreforbruget kan henføres til en ledig stilling i Roskildeafdelingen.

Vi havde i 2023 budgetteret med lønomkostninger på 4.911.526 men forbrugte kun kr. 3.945.080. Et mindreforbrug på kr. 966.446. Mindreforbruget kan dels henføres til de timesatser vi benyttede i forbindelse med budgetlægningen, som var skønsmæssigt fastsatte (og for høje) og dels et mindre realiseret timeforbrug.

Centeret har to aktivitetsdrivere. Antal behandlede blanketter set i forhold tidsforbruget på denne opgave. Samt antal lønsedler set i forhold til tidsforbruget på rådgivning vedrørende lønbehandling og HR-rådgivning.

I 2023 har løncentret modtaget i alt 50.749 ELA blanketter og behandlet(godkendt) i alt 12.846 blanketter fra menighedsrådene (de øvrige blanketter er autogodkendte. Løncentermedarbejderne rådgiver i vidt omfang lønadministratorerne vedrørende de autogodkendte blanketter. Denne rådgivning sker inden indsendelse af blanketten i RI). Tidsforbruget på denne opgave har udgjort i alt 1443 timer. Tidsforbruget per behandlet(godkendt) blanket kan opgøres til 0,1116 timer. Omkostningerne ved at behandle(godkende) blanketterne har udgjort kr. 450.263, hvilket svarer til i gennemsnit 35,05 kr. pr. blanket.

I 2023 har løncentret behandlet i alt 265.651 lønsedler. Tidsforbruget på rådgivning af lønadministratorerne har udgjort i alt 6.224. Antal lønsedler pr. rådgivningstime har således i 2023 udgjort 42,7. Omkostningerne ved rådgivningen har udgjort kr. 1.966.485, hvilket svarer til i gennemsnit 7,40 kr. pr. lønseddel.

2.2.1.3. Ledelsesmæssig vurdering

De opnåede resultater vurderes som tilfredsstillende.

2.2.2.  Den samlede økonomi

Årets samlede resultat viser et samlet overskud på 158 t.kr.

Oversigtstabel for hele stiftets omfang:

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3. hvor stiftets økonomiske forhold er fordelt på de enkelte områder.

På præstesiden har 2023 overordnet set været præget af den problemstilling som stiftet står over for i disse år, at det er svært at fastholde og rekruttere nye præster til stiftet. Biskop og bispesekretærteamet har brugt store ressourcer og tid på løsning af denne opgave i samarbejde med provster, stiftsrådet og de udvalg som er nedsat til at fremme fastholdelse og rekruttering af præster i stiftet.

Præstebevillingen viser på løndelen et merforbrug og på de øvrige udgifter som feriepengeforpligelsen og godtgørelser et mindreforbrug.
Samlet set har Ribe Stift et mindreforbrug på hele præstebevillingen i 2023.

I stiftsadministrationen ses en tydelige stigning i planlagte aktiviteter og det at få dem udført.
Stiftet har afholdt ordinationsmiddage, stiftsrådsmøder, møder med provster, menighedsråd og eksterne aktører i landemodesalen i Ribe Bispegård og på kontoret i stiftsadministrationen.
Eksternt har stiftet afholdt stiftspræstemøde, stiftsmøde for alle menighedsråd, præster og deres ansatte, møder med menighedsråd, provstier og været behjælpelig ved gudstjenester og arrangementer i Ribe Domkirke. Stiftet har et tæt tværfagligt samarbejde med de øvrige stifter, kirkeministeriet og andre samarbejdspartnere og bidrager også til fælles opgaver som undervisning i fagprogrammer og som tovholder på kurser i vores fælles organisation.

I stiftsadministrationen har der som forventet været et merforbrug på bevillingen i 2023, på både løn og drift, hvor opsparede midler fra tidligere år er anvendt. Stiftet har valgt i en begrænset periode at ansætte en akademisk medarbejder til styrkelse af HR og kommunikationsområdet.
I SLM var de første par måneder været præget af en sygemelding og lønbevillingen viser et samlet mindreforbrug for 2023.

Ribe Bispegård vedligeholdes løbende udvendig efter den 10-årig bygningsrapport som er udarbejdet af den Kgl. Bygningsinspektør. I 2023 har der været udført en større anlægsopgave af udvendige vinduer/døre, murværk, tagkonstruktion, skorsten og sokler, hvor 2 anlægsbevillinger fra Fællesfonden anlægsreserve er lagt sammen med henblik på at minimere udgifterne til stillads på bispegården.

Stifterne oplever i disse år at økonomien er udfordret og med udgangen af 2023, er det lovmæssigt vedtaget at der skal ske bortfald af opsparede midler i stifterne. De opsparede midler vil blive videreført ultimo 2023 til Fællesfonden med henblik på delvis genopretning af stifternes økonomi i 2024 og frem.

2.3. Kerneopgaver og ressourcer

Afsnittet indeholder en opfølgning på stiftets kerneopgaver med det formål af beskrive opgaverne og ressourceforbruget på disse, samt årets resultat i forhold til budgetforudsætningerne.

2.3.1 Administration af præstebevillingen samt Stiftsadministration

2.3.1.1. Økonomi

Præstebevillingen

Præstebevillingen (delregnskab 2 – Kirkeligt arbejde) er en samlet bevilling til alle stifter og skal samlet overholdes for de ti stifter. Bevillingen reguleres på tre parametre: Antallet af præstestillinger, statens tilskud til gejstlig betjening af folkekirken og fællesfondens bevilling til præsteløn.

Antallet af præstestillinger, som staten yder tilskud til, er reguleret i lov om folkekirkens økonomi og er normeret til 1892,8 årsværk, ofte benævnt 40/60-præster. Til 40/60-præsterne yder staten tilskud til 40 % af lønnen samt det fulde pensionsbidrag for tjenestemænd, og fællesfællesfonden finansierer de resterende 60 % af lønudgifterne. Der er desuden mulighed for at finansiere præstestillinger fuldt ud af fællesfonden, og pr. 31.december 2023 var der 101 stillinger som fællesfondspræster. Endelig kan der efter indstilling fra biskoppen og godkendelse i Kirkeministeriet etableres lokalt finansierede præstestillinger som finansieret af lokale kirkelige midler.

Statens tilskud til gejstlig betjening af folkekirken fremgår af finanslovens § 22.21. Tilskuddet herfra består ud over løn og pension til 40/60-præster også af løn- og pensionsudgifter til biskopper. Der er tale om en lovbunden bevilling, og den samlede bevilling må ikke overskrides.

Fællesfondens præstebevilling dækker desuden præsternes feriepengeforpligtelse, hvortil staten, ud over tilskuddet på finanslovens § 22.21, har forpligtet sig til også at dække 40% af 40/60-præsterne feriepengeforpligtelse. Et eventuelt mindre forbrug på feriepengeforpligelsen kan ikke overføres til løn, men et eventuelt merforbrug skal dækkes af lønbevillingen.

Derudover dækker fællesfondsbevilling alle godtgørelser til præster for kørsel, tjenestedragter og flyttegodtgørelse – disse godtgørelser er ikke en del af lønnen. Bevillingen til godtgørelser er en selvstændig bevilling, og et eventuelt mindre forbrug kan dermed heller ikke overføres til løn.

Årsresultatet 2023

I 2023 har fællesfonden samlet set haft et mindre forbrug på 3,1 mio. kr. på feriepengeforpligelsen, et mindre forbrug på barselsfonden på 0,2 mio. kr., samt et merforbrug på øvrig præsteløn på 0,6 mio. kr., hvilket giver et samlet mindre forbrug på 2,8 mio. kr. ex. godtgørelser (afrundet). Dette svarer til en bevillingsudnyttelse på 99,6 %.

Fællesfonden har samlet haft et mindre forbrug på godtgørelser på 4,2 mio. kr., hvilket er en bevillingsudnyttelse på 86,1 %.

Stifterne er i fællesskab forpligtet til at overholde den samlede fællesfondsbevilling. Dette fritager ikke det enkelte stift fra at være forpligtet til at overholde stiftets fællesfondsbevilling, men giver stifterne mulighed for, efter aftale biskopperne imellem, at tillade enkelte stifter at have et merforbrug, mod at andre stifter har et tilsvarende mindre forbrug.

Ribe Stift har en samlet bevilling på 91.130 t.kr. og har i 2023 haft en bevillingsudnyttelse på 100,50% svarende til et merforbrug på 416 t.kr. Samtidig udviser oversigten over normeringen, at der samlet set har været et mindreforbrug på 2,0 årsværk. Det betyder, at Ribe Stifts præstebevilling ikke kan rumme hele årsværksnormeringen på 150,9 præster.

Årsagerne hertil er er flere. Det skyldes flere kvalifikationstillæg frem for engangsvederlag, øgede udgifter til emeriti, når de bliver brugt som vikarer, sammenholdt med et øget behov for brug af vikarer, øgede udgifter ifbm. at samtlige præster er overgået til ny løn. øgede udgifter til løngruppe 3 præsternes høje gennemsnitlige anciennitet samt at rekrutteringssituationen generelt presser lønnen op.

Præstebevillingen for Ribe Stift viser et mindreforbrug på 993 t.kr., som dækker over følgende:
Lønforbruget på præsteløn er anvendt, der er et merforbrug på 416 t.kr. og det betegnes som meget tilfredsstillende, når stiftet er i den situation som de er mht. præstemangel og håndtering deraf.

Feriepengeforpligtelsen på præster viser et mindreforbrug på 558 t.kr., som skyldes at der er afholdt og registeret feriedage løbende i 2023, der er i lighed med tidligere år en tæt opfølgning på afvikling af præster og provsters ferie. Godtgørelser viser et mindreforbrug på 851 t. kr., som dels skyldes et generelt mindreforbrug af ift. befordringsgodtgørelse og at bevillingen på befordringsgodtgørelse ikke er justeret efter overgangen til reelt forbrug af kilometer frem for fast befordring. Der ses en kraftig stigning i udgifter til tjenestedrager og flyttegodtgørelse, som skyldes et generelt større jobskifte hos præster i stiftet.

Stiftsadministrationen viser et merforbrug på 290 t.kr., som dækker over følgende:

På løndelen er der et merforbrug på 155 t.kr., som viser at stiftet har brug for en genopretning i 2024 og frem, stiftet har fuld bemanding i 2023 inkl. en stilling som uddannelseskonsulent med 33% og en Teologiskkonsulent med 25%. Stiftet har i en periode haft tilknyttet en projektmedarbejder på deltid til opstart af kommunikationsopgaver, som ajourføring af hjemmeside og hjælp til igangsætning af nyt projekt/udvalg under Ribe Stiftsråd om rekruttering og fastholdelse af præster i Ribe Stift.

Øvrige drift viser også et merforbrug på 136 t. kr. og i lighed med 2022 har stiftet været klar over, at driften ville blive udfordret i 2023 og at der skulle bruges midler fra akkumuleret overførsler fra tidligere år. Driftsudgifter er stigende og der mærkes tydeligt, at stiftet har travlt og sætter mange forløb og arrangementer i gang og som det øvrige samfund mærker stiftet også de generelle prisstigninger som belaster driften i dagligdagen.

I stiftet har der har været afholdt ordinationsmiddage, stiftsrådsmøder, fælles møder med provster, provstisekretærer, udvalg mv. i Ribe stifts landemodesal. Biskoppen har som noget nyt taget initiativ til bydelsvisitats i et til to provstier årlig, hvor provstiudvalg, menighedsråd og byråd inviteres med til fælles erfaringsudveksling og dialog om det kirkelige liv i dagligdagen og fremtiden, hvilket betyder pres på flere driftskonti i stiftet som repræsentation, kontorhold, tjenesteydelser, befordringsudgifter mv.

Stiftet er også en del af projektstyring tværfagligt stifterne i mellem i forbindelse med fællesopgaver, intern/ekstern undervisning i programmer, indtastning i systemer som tidligere blev håndteret i centrene.

Stiftet har afholdt interne kursusdage for stiftets personale i Ribe Stifts landemodesal, herunder et kursus i konflikthåndtering.

I september 2023 har stiftet været på en fælles studietur til Færøerne, hvor formålet var at opnå viden og indblik i det danske rigsfællesskab, hvor dialogen særligt var vedrørende, opbygning af økonomien, den grønne omstilling, rekruttering og fastholdelse af præster samt rekruttering af medlemmer til menighedsrådene på Færøerne.

Stiftsadministration

I Stiftsadministrationen ses en øget aktivitet og travlhed. Stiftet oplever stigning i opgaver, omkring rekruttering og fastholdelse af præster, som fylder en del hos biskop og bispesekretærerne, øget behov for understøttelse af opgavevaretagelsen i provstier og menighedsråd. For provstiernes vedkommende skyldes det især stor udskiftning af provstisekretærer, mens det for menighedsrådenes vedkommende knytter sig til løsningen af deres opgaver hvad enten der er tale om byggesager, HR-sager og konflikter eller i forhold til den grønne omstilling.

Stiftets kommunikation både internt og eksternt er blevet opprioriteret. Det drejer sig blandt andet om, at vi formidler Ribe Stifts vision og aktiviteter knyttet hertil via det elektroniske medie Facebook, hvor der udarbejdes intro film om det kirkelige liv med professionel hjælp, som også sendes ud til interne brugere via Folkekirkens intranet FIN. Fra 2024 tænkes der yderligere tiltag til elektroniskformidling via LinkedIn.

På aktivitetsiden har der i Ribe Stifts landemodesal været afholdt ordinationsmiddage, stiftsrådsmøder, fælles møder med provster, provstisekretærer, menighedsråd, udvalg mv. Ekstern har stiftsadministrationen stået for afholdelse af stiftspræstemøde, stiftsmøde og ligesom stiftet har været behjælpelig ved afholdelse af gudstjenester og større arrangementer i Ribe Domkirke.
I huset ses en stigning i antal møder, som skyldes det tætte samarbejde med provstierne, menighedsrådene, eksterne aktører og de øvrige stifter.

Biskoppen har som noget nyt taget initiativ til kommende bydelsvisitats i et til to provstier årligt, hvor provstiudvalg, menighedsråd, eksterne aktører og byråd inviteres med til fælles erfaringsudveksling og dialog om det kirkelige liv i dagligdagen og fremtiden. Stiftet har afholdt interne kursusdage for stiftets personale, præster og provster.

I september 2023 har stiftet været på en fælles studietur til Færøerne, hvor formålet var at opnå viden og indblik i det danske rigsfællesskab, hvor dialogen særligt var vedrørende, opbygning af økonomien, den grønne omstilling, rekruttering og fastholdelse af præster samt rekruttering af medlemmer til menighedsrådene på Færøerne.

Der har også i 2023 været mange bygge- og plansager og dermed megen kontakt med både provstier, menighedsråd og den Kgl. bygningsinspektør om sagerne ligesom der har været mange plansager.

Den hjælp vi yder til menighedsrådene i personalesager, bliver ikke opgjort i tal, men det er vurderingen, at antallet er forholdsvist stabilt over år. Der er et tæt samarbejde med den personalekonsulent, der er ansat i Varde-Grene-Malt provstier.

I stiftsadministrationen har vi i lighed med tidligere år arbejdet med kvalitet i arbejdet. Her er der sat fokus på dialog om afgørelser i byggesager, herunder også dialog om det givtige i den måde vi afvikler konsulentrunder på. Der har imidlertid været vanskeligt at få menighedsrådene til at deltage på de fysiske og virtuelle møder og derfor må vi arbejde med nye koncepter. I bispesekretærteamet arbejder de med arbejdsgange på alle områder. Den understøttende funktion arbejder løbende med forbedring af bookning af og levering af god og sund mødeforplejning.

Vi har igennem de seneste år oplevet et større spænd i opgaverne forstået på den måde, at vi fortsat varetager en række opgaver i Ribe Stift typisk i forhold til myndighedsopgaver, men samtidig varetager stadig flere opgaver i et samarbejde mellem stifterne. Det udfordrer vores udsyn til menighedsråd og provstier, når stadig flere opgaver skal løses i et andet samarbejde, end det der ligger internt i stiftet. Et eksempel kan være håndtering af valget eller de interne, understøttende opgaver som brugen og vedligeholdelsen af KIS og F2.

Dertil kommer alle de ”nyere opgaver” med arrangement af ”Folkekirkens introkurser”, efteruddannelse af stiftsmedarbejdere generelt og gennem videndeling og erfa-dage for byggesagsbehandlere og jurister og hk’ere der arbejder med rådgivning og vejledning på HR-området.

Endelig har vi søsat en lang række projekter på tværs af stifterne som f.eks. effektivisering af præsteansættelserne, projekt differentieret vedligehold, samarbejde om folkekirkens nye intranet, teamsamarbejde mellem kommunikationsmedarbejderne. Effektivisering af præsteansættelserne samt projekt differentieret vedligehold er begge projekter, der er afsluttet i 2023, men som har et ”spin off” i 2024.

Alle projekter, der understøtter en fagligt kvalificeret opgavevaretagelse, men som samtidigt bruger ressourcer. Derfor har man travlt, når man i dag arbejder i en stiftsadministration.
 

Centerbevilling: 

SLM Ribe løncenter havde i 2023 et mindreforbrug på 237 t.kr. i forhold til bevillingen på 1.356 t.kr.

Centrets samlede resultat for 2023.

Der har været et mindreforbrug på SLM-bevillingen på 811 t.kr. og på 966 t.kr. i forhold til det aktivitetsbasserede budget for 2023. Der var budgetteret med et merforbrug på 156 t.kr.

Mindre forbruget kan hovedsageligt henføres til et mindreforbrug af timer på løncenterets opgaver. Vi havde budgetteret med et samlet forbrug i centeret på 13.210 timer, men forbrugte alene 12.156 timer på opgaverne, svarende til et mindreforbrug på 1.054 timer, samt at timesatser vi benyttede i forbindelse med budgetlægningen, var skønsmæssigt fastsatte.

2.3.1.2. Personaleressourcer

Præstebevillingen

Årsværksnormeringen fremgår af Bekendtgørelse af lov om folkekirkens økonomi, LBK nr. 95 af 29/01/2020, § 20 stk. 2, hvor der er normeret 1.892,8 stillinger, hvortil kommer 101 fællesfondspræstestillinger. Samtidig er det anerkendt, at løn- og dagpengerefusioner kan årsværkfastsættes (reducere årsværksforbruget). Stillinger og årsværk er fordelt mellem landets 10 stifter efter aftale mellem By-, Land- og Kirkeministeriet og biskopperne.

I 2023 er reduktionen for lønrefusion ændret således, at denne fradrages direkte i årsværksforbruget for ansatte præster, og ikke vises som et særskilt fradrag. Dette betyder, at der ikke direkte kan sammenlignes fradrag for løn- og dagpengerefusioner mellem 2022 og 2023. Dagpengerefusioner vises stadig som et særskilt fradrag til årsværksforbruget. Ændringen er en konsekvens af en igangværende overgang til et nyt system for beregning af årsværksforbrug for præster.

Ribe Stift har i 2023 haft et mindreforbrug på antal årsværk svarende til 3,2 stilling.

Årsagen er at stiftet forsøger at begrænse overskridelse af præstebevillingen, ved mindre forbrug af vikarer. Stiftet ser en tendens til at årsværk er faldende, men at lønnen er stigende, hvilket ikke passer overens, men skyldes dels at stiftet har måtte ansætte emeritus præster og præster med højere anciennitet for at kunne afholde gudstjenester i sognene samt eftervirkninger af, at præsterne i stiftet har en højere lønramme en gennemsnittet på landsplan, dels pga. anciennitet og de rekrutteringsvanskeligheder som stiftet har med at finde nye præster til de vakante stillinger i sognene. Der ses også en stigning i flytning af præster til andre sogne en større jobrotation end tidligere.
 

Stiftsadministrationen

Der er de seneste år kommet et massivt pres på præstesekretærerne, som oplever at flere præster går på pension og en større personaleomsætning generelt. Samtidig betyder den vanskelige rekrutteringssituation at flere stillinger skal genopslås og at der skal findes flere vikarer til de ledige stillinger.

I 2023 har stiftsadministrationen forøget årsværksforbruget ved ansættelse af en akademisk medarbejder indtil september 2023, til primært vartagelse af kommunikationsopgaver, som implementering af Stiftsrådets nye stiftsudvalg rekruttering og fastholdelse af præster i Ribe Stift samt opdatering og løbende ajourføring af stiftets hjemmeside.

Stiftets faste projekt- og kommunikationsmedarbejder har i samarbejde med øvrige stifter, præster og professionel arbejdet på at højne den digitale information intern og ekstern på folkekirkens intranet FIN og stiftets Facebook side, der er blevet udviklet nye informationsfilm, adventskalendere og nyheder digitalt.

Stiftsadministrationens personale yder hjælp intern og ekstern i organisationen på mange forskellige arbejdsopgaver som er tværfaglige, eksempelvis som tovholder på undervisning i stifternes interne programmer som KIS, F2 og FIN. Ribe stift er også tovholder på det obligatoriske Introkursus for nyansatte i folkekirken, som udbydes for Haderlsev, Fyen og Ribe Stifter.

Biskoppens Teologiske medarbejder er blevet gjort til en permanet 25% stilling i stiftsadministrationen, ligeledes er stillingen som stiftes uddannelseskonsulent på 33% forlænget indtil 31/7-2025, begge stillinger varetages af præster ansat i Ribe Stift.

2.3.2. Centeradministration

Ribe Stift indgår sammen med Roskilde og Haderslev Stifter i Stifternes løncenter for menighedsråd (SLM). Løncentrets opgave er at bistå menighedsrådene med korrekt udbetaling af løn til kirkefunktionærer i stifterne. Der er i Ribe-afdelingen ansat 3 årsværk til opgaven med at servicere menighedsrådene, hvoraf den ene er ansat i en §56 stilling. Ribe-afdelingen har i 2023 udbetalt løn til kirkefunktionærerne i Ribe, Aalborg, Fyn og Lolland Falster stifter.

I SLM-afdelingen er der få administrative opgaver ud over løncenteropgaver, kontrol af udbetaling af løn til præsterne og stiftsadministrationen.

2.3.2.1. Økonomi

Der er samlet et mindreforbrug på t.kr. 237 i SLM-centeret for Ribe Stift som skyldes et mindreforbrug af timer end oprindeligt budgettet samt forskel i timesatsen i forhold til det aktivitetsbasseret budget og den timepris som ADF-beregner. Dertil kommer en langtidssygemelding på fuld tid indtil medio marts 2023, hvorefter medarbejderen har genoptaget arbejdet.

Centerets samlede resultat for 2023 udgør et mindreforbrug svarende til et overskud på 811 t.kr. i forhold til den samlede bevilling jf. tabel 2.3.2.1.2.

2.3.2.2. Personaleressourcer
 

Løncentrets personaleforbrug er stort set uændret ift. 2022. Medarbejdergruppen er den samme som tidligere år, dog har en medarbejder været sygemeldt med en fuldtidssygemelding indtil medio marts 2023, hvorefter vedkommende kom op på fuld tid.

Opgaveporteføjlen har været uændret.

2.4. Målrapportering

Ribe Stift har opfyldt målet for hurtig og effektiv behandling af byggesager. Der har i år været 110 byggesager og det er en svag stigning ift. 2022, hvor der var 101 byggesager. Målet vedrørende provstirevisionsaftalen er desværre blevet forsinket, og målet er derfor ikke opfyldt. Tidsfristerne for lønforhandlingen for præster som de er beskrevet i politikken, er overholdt, mens det lokale mål for aftaler mellem provster og provstisekretærer ikke er overholdt fordi det viste sig, at målene ikke gav mening. Den indholdsmæssige del af målet blev derfor omformuleret til noget mere givtigt. Målet for SLM ”den gode ansættelse” er indfriet.

Fællesmål: Byggesager, Hurtig og effektiv sagsbehandling

Fællesmål: Provstirevionsaftale. Målet er at sikre at menighedsrådene og provstiudvalgene ved hvordan de skal brug de nye kontrakter og at de bruger kontrakterne

Fællesmål: Lønforhandling for præster: Anvendelse af årshjulet for lønforhandling for præster.

Individuelt mål for Ribe Stift: Samarbejde med provster og provstisekretærer med henblik på at sikre et godt og højt vidensniveau til varetagelse af opgaver i både provstier og i stift

Centermål, SLM: Den gode ansættelse, Implementering

2.5. Forventninger til det kommende år

Ribe Stift er udfordret af at der er færre, der gerne vil deltage i menighedsrådsarbejdet, folk flytter fra land til by og fra stiftet, som ligger i vest mod byerne i øst. Der er massivt mangel på præster som betyder, at stillingerne står ledigt længere og mange stillinger, må i genopslag en eller flere gange, før det lykkes at få ansat en sognepræst. Dette sker samtidig med, at præsterne bliver kortere tid i embedet. Den udvikling forventer vi fortsætter.

Det betyder, at vi også i det kommende år kommer til at bruge ekstra tid og ressourcer på ansættelse af præster. For biskoppen er der ofte tale om, at han må ud og håndplukke nye kandidater, at der er mange orienteringsmøder og at der for stiftsadministrationen er et stort arbejde med præsteansættelserne, med genopslagene og ikke mindst med at finde vikarer.

Derfor har der 2023 med støtte fra stiftsrådet været sat fokus på opgaven og det vil der også blive i de kommende mange år: Hvordan kan vi tiltrække og fastholde præster, hvordan ser et attraktivt præsteembede ud og hvordan kan vi løse opgaverne med færre hænder? Dette arbejde vil fortsætte i 2024 og årene frem.

At tiltrække præster og forebygge at præsterne flytter eller går på for tidligt på pension løser imidlertid ikke hele problemstillingen. Derfor foregår der hen over 2024 en dialog med både præster, provster og provstiudvalg om ”folkekirkens vilde problemer”. Det vil sige Faldne medlemstal

• Vigende kirkegang
• Den demografiske udvikling
• Manglen på præster og kirkefunktionærer
• Menighedsrådets samlede kompetencer ift. menighedsrådets mangeartede opgaver
• Arbejdsmiljøet bliver italesat som problematisk – herunder den tostrengede ledelse

Stiftet vil forsat fastholde den stramme opfølgning, der er på præstebevillingen med henblik på at undgå overskridelser. Præstenormeringen i stiftet er nedadgående og i 2023 er der 150,90 årsværk, stiftet ser en tydelig nedgang i årsværk på yderligere 0,45 årsværk i 2024, dette sammenholdt med en stigning i lønudgifterne, som ikke passer overens. Stiftet er bevist om, at anciennitet og rekrutteringsvanskeligheder af præster har stor indflydelse på overholdelses af præstebevillingen. Ribe Stift har store problemer med at få nye præster til sognene og hvor brugen af vikarer og emeritus præster skal holdes på et niveau, så præstebevillingen ikke belastes yderligere.

Der arbejdes forsat med at implementere visionen for Ribe Stift ”Kirken er åben”, hvor der er fokus på de aktiviteter der er i stiftet og hvordan visionen kan understøttes til formidling og vidensdeling hos menighedsråd, præster og provster i stiftet. Ribe Stiftsråd har valgt, at hvert udvalg nedsat under stiftsrådet, skal sørge for at videreformidle visionen til de aktører som er en del af udvalgsarbejdet.

Biskoppen vil i 2024 sammen med provsterne arbejde med det kursus i konflikthåndtering som de i fællesskab deltog i i januar 2024 med henblik på at bruge det hverdagen.

Stiftsadministrationens ansatte var på et tilsvarende kursus i 2023, som der også fortsat skal arbejdes med.

I september 2024 afholdes menighedsrådsvalg i sognene og Ribe Stifts har afsat bemanding i stiftet til at informere og hjælpe sognene med valget. Allerede primo 2024 igangsættes løbende virtuelle informationsmøder, hvor stiftet oplyser om de praktiske gøremål, der er i forbindelse med afholdelse af et menighedsrådsvalg. Ribe Stiftsråd har nedsat et udvalg ”rekruttering af menighedsrådsmedlemmer, som har udarbejdet en informationsguide til rekruttering af Menighedsrådsmedlemmer.

Sammen med de øvrige stifter går Ribe Stift en tid i møde, hvor fælles genopretning af stifternes økonomi sættes i gang ultimo 2023 med nulstilling af opsparede midler fra tidligere år, det betyder øget fokus og en vis afklaring og bekymring for stifternes økonomiske fremtid.

Udover genopretning af stifternes økonomi er der også øje på den inflation, som bl.a.  krigen i Ukraine og Gaza medfører ift. til hvilken betydning det får for stiftes økonomi i fremtiden.

Stiftet har anmodet om og fået tildelt, at få videreført økonomi til 2 igangsatte projekter i 2023 til 2024. Der er hensat midler i egenkapitalen ultimo 2023 til projekterne.

På renoveringsområdet forventes der at være gang i 2 projekter i løbet af 2024:

1. Udvendig renovering og vedligeholdelse af Ribe Bispegård, jævnfør den kgl. Bygningsinspektørs 10-årige bygningsrapport. Finansiering sker via anlægsbevillinger fra fællesfondens anlægsreserve, som er søgt og tildelt for 2024 med udløb i 2026.
2. Forsat projektering og udførelse af en ny terrasse og gangareal i bispehaven, som afholdes af stiftes driftsbevilling.
    

Følgende tværstiftslige projekter vil blive afsluttet i 2024:

• Spinoff for henholdsvis projekt effektivisering af præsteansættelser og
• for projekt differentieret vedligeholdelse.

Præstebevillingen viser et mindreforbrug på 993 t.kr., som dækker over følgende:
Lønforbruget på præsteløn er anvendt, der er et merforbrug på 416 t.kr. og det betegnes som tilfredsstillende, da stiftet har store problemer med rekruttering af præster til sognene.

Feriepengeforpligtelsen på præster viser et mindreforbrug på 558 t.kr., som skyldes en tæt opfølgning på afvikling af præster og provsters ferie i 2023. Godtgørelser viser et mindreforbrug på 851 t. kr., som dels skyldes at der udbetales efter reelt forbrug af kilometer, ændring i mødeforpligtelserne efter overgang til Teams møder og geografiske forhold. Der ses en stigning i flyttegodtgørelse og udlevering af tjenestedragter, som passer fint i tråd med den situation som stiftet står i med rekrutteringsvaskeligheder og generelt jobskifte hos præster i stiftet.

Stiftsadministrationen viser et merforbrug på 290 t.kr., som dækker over følgende:
På løndelen er der et merforbrug på 155 t. kr., som primært skyldes ansættelse af en akademisk medarbejder i en tidsbegrænset stilling på HR-og kommunikationsområdet til opbygning og igangsætning af projektet rekruttering og fastholdelse af præster i stiftet, hvor stiftet på forhånd har budgettet med anvendelse af opsparede midler fra tidligere år. Der har heller ikke har været ansat yderligere teologiske konsulenter i 2023.

Øvrige drift viser et merforbrug på 136 t. kr. som forventet. Stiftet har fra starten af 2023 været klar over, at driften i lighed med 2022 ville blive udfordret, og at der skulle bruges midler fra akkumuleret overførsler fra tidligere år. Stiftet ser en generel stigning i aktiviteter og afholdelse af møder i huset, hvor stiftet er værter til ordinationsmiddage, stiftsrådsmøder, møder med provster og eksterne aktører i Ribe Bispegård.

Lønbevillingen i SLM-centret viser et mindreforbrug på 237 t.kr. som dels skyldes langtidssygemelding af medarbejder i de første måneder af 2023 samt indførelse af en ny timeregistreringsramme og et mindre tidsforbrug på løncenteropgaverne end budgetteret. Det har vist sig at der er forskel i den timesats som det aktivitetsbasserede budget er lavet ud fra og den timepris som ADF-beregner.

Fokus vil være på almindelig drift og udvikling af centerets servicemæssige betjening af lønadministratorerne og kontaktpersoner, dels som en opfølgning på den gennemførte brugertilfredshedsundersøgelse, og dels som følge af forventet implementering af projektet den gode ansættelse.

Der er løbende forberedelsen i gang til det kommende udbud af FLØS i 2025.

 

Fokus i 2024 vil være på almindelig drift og udvikling af centerets servicemæssige betjening af lønadministratorerne og kontaktpersoner, dels gennemførelse af det kommende udbud af FLØS og dels implementering og ajourføring af projektet den gode ansættelse.

Vi har budgetteret med et samlet timeforbrug i centeret på 13.356 timer.

Vi budgetter med et forbrug på i alt kr. 4.691.739. Centeret har en bevilling på i alt 4.828.679 kr.

SLM-centret er i lighed med Stiftsadministrationen underlagt genopretning af økonomien for stifterne og hvor opsparede midler ultimo 2023 er overført til Fællesfonden til delvis genopretning af stifternes økonomi.

3. Regnskab

3.1. Resultatopgørelse mv.

Tabellen viser den samlede økonomiske aktivitet ved stiftet, hvor alle delregnskaber er summeret op.

Nærmere redegørelse vedrørende årets resultat og budget 2024 fremgår af henholdsvis pkt. 2.og 3.6. Anvendt regnskabspraksis fremgår af bilag 4.8.

3.1.1. Resultatdisponering

Ultimo 2023 er der bogført bortfald på løn og drift, som er overført til Fællesfonden til delvis finansiering af stifternes kommende genopretning i 2024 og frem.
Det betyder at Ribe Stift og de øvrige stifter ingen opsparede midler har primo 2024.

Udover stiftets faste tildelte bevillinger på løn og drift fra Kirkeministeriet på fællesfonden primo 2024, forventer stifterne at få tildelt yderligere ca. 8 mio. kr. fra genopretningen. Beløbet til hver enkel stift fordeles efter en fordelingsnøgle stifterne imellem og forventes at blive tildelt stifterne i foråret 2024.

I 2024 vil Ribe Stift have særlig fokus på både løn og drift som vil blive udfordret, særligt driften som har været underfinansieret de sidste 2 regnskabsår og hvor stiftet har anvendt opsparede midler fra tidligere år.

Ribe Stift har ansøgt og fået tildelt 290 t.kr. til videreførelser af 2 projekter, som er indgået i 2023 og som forventes udført i 2024. I februar 2024 afvikles planlagt konflikthåndteringskursus med provsterne og til efteråret forventes igangsætning af projektet nyetablering af bispehavens terrasse og belægning af gangsystem, et projekt som er under udarbejdelse i samarbejde med en landskabsarkitekt.

Der er ingen projekter med særskilt projektbevilling ultimo 2023.
Aalborg Stift har refunderet lønomkostninger til Ribe Stift for deltagelse i det nye projekt om Folkekirken nye Intranet – FIN.

Anlægsbevilling for 2022 og 2023 vedrørende udvendig vedligeholdelse af Ribe Bispegård er udført og afsluttet i 2023.

Der er ingen projekter med særskilt projektbevilling ultimo 2023.
Aalborg Stift har refunderet lønomkostninger til Ribe Stift for deltagelse i Folkekirkens Intranet – FIN.

Stiftsadministrationerne har for 2024 og frem fået forøget bevillingen for at fastholde standarden i opgaveløsningen, samt for at kunne løse et øget opgaveomfang. Til delvis medfinansiering af bevillingsforøgelsen har stifterne besluttet, at ikke disponerede videreførelser i stiftsadministrationer og centre ved udgangen af 2023 solidarisk skal indgå som en delvis medfinansiering af bevillingsforøgelsen i et forventet omfang af ca. 8 mio. kr. Videreførelserne er overført til fællesfonden og her reserveret til formålet. Den solidariske løsning indebærer, at alle stifters videreførelser ved udgangen af året forventes at gå i nul (udover disponerede videreførelser), hvad enten stifterne har et mindre forbrug eller et merforbrug ved udgangen af året.

Et mindre forbrug i stiftsadministrationer og centre udover 8 mio. kr. reserveres til delvis medfinansiering af en ansøgning om videreførelse af stiftsadministrationernes bevilling til samskabelse, der er bortfaldet ved indgangen til 2024.

Overførsel af videreførte midler til fællesfonden vises som en omkostning i tabel 3.1.1.5b herunder som et positivt bortfald i kolonnen ”Bortfald/omflytning”. Er stiftet blevet tilført midler er beløbet i kolonnen negativt.

Ultimo 2023 er bortfald overført til Fællesfonden til delvis finansiering af stifternes genopretning.
Ribe Stift har fået bevilget videreførelse af 390 t.kr. til 2 projekter, hvor aftalerne er indgået i 2023 og opgaverne udføres i 2024.
Midlerne skal anvendes til Konflikthåndtering med provsterne februar 2024 og anlæg af ny terrasse og gangareal i bispehaven, som forventes udført i efteråret 2024.

3.2. Balance (Status)

Likviditet stilles til rådighed af fællesfonden – jf. Fællesfondens årsrapport.

3.3. Egenkapitalforklaring

3.4 Likviditet og låneramme

Stiftets likviditet reguleres løbende gennem året ved likviditetsregulering fra fællesfonden – jf. tabel 3.3.3. Ultimo 2023 er der sket bortfald af videreførte midler som er overført til Fællesfonden til delvis genopretning af stifternes økonomi.

3.5. Opfølgning på lønsumsloft

Bortfald ultimo 2023 er overført til Fællesfonden til delvis finansiering af stifternes genopretning for 2024 og frem.

3.6. Bevillingsregnskab

4. Bilag
 

4.1. Noter til resultatopgørelse og balance
 

4.1.1. Noter til resultatopgørelse

 

Der har ingen ekstraordinære indtægter eller udgifter været i 2023.

4.1.2. Noter til balancen

Ribe Stift har ingen Immaterielle og materielle anlægsaktiver i 2023.

Der har ikke været udviklingsprojekter under udførelse i stiftet i 2023.
 

Forklaringer på tilgodehavender:
Forklaringer til tilgodehavender ses på debitorlisten pr.31/12-2023 som er trukket fra Navision Stat. Tilgodehavender er primært fra menighedsråd vedrørende løn til lokalfinansieret præster i sognet, samt Folkekirkens Administrative Fællesskab for refusion af barselfond og personaletiltagskontoen 2023, som betales primo 2024 til Ribe Stift.

Forklaringer på periodeafgrænsninger:
Periodeafgrænsninger er udgifter vedrørende 2023, men som først betales i 2024.
Skyldig A-skat og AM-bidrag, sygedagpenge- og barselsrefusioner.
 

Noter til passiver.

Leverandører af varer og tjenesteydelser som er bogført i 2023, men som først forfalder til betaling i 2024, kan ses på kreditorlisten pr. 31/12-2023 som er trukket fra Navision Stat.
Over-/merarbejde er reguleret skyldig lønhensættelse til medarbejdere i stiftet, opgørelsen er lavet ud fra M-tid pr. 31/12-2023.

Anden kortfristet gæld er skyldig seniorbonus løn og pension, ATP som forfalder til betaling den 7/2-2024 for 4. kvartal 2023, og AUB, AES og AFU forfalder til betaling den 14/4-2024 for 4.kvartal 2023.

Der er ingen periodeafgrænsning ultimo 2023, som skal udlignes i 2024.

Oversigten viser skyldige feriepenge for præster, fællesfondspræster, lokalfinansierede præster m.m., og administrativt personale i Ribe Stift og at indefrysning af feriepenge er afregnet i 2023.

Der er udleveret 7 stk. rekvisitioner til præster og provster af 24. t. kr. til køb af præstekjoler i 2023, men hvor udgiften først afholdes i 2024.

Stiftet har ingen eventualforpligtelse til leasing og husleje udgifter i 2023.

4.2. Indtægtsdækket virksomhed
 

Stiftet har ingen indtægter fra indtægtsdækket virksomhed i 2023.

4.3 Specifikation af årsværksforbrug
 

Note til tabel 4.3.2.: Tidligere er årsværksforbrug blevet beregnet ud fra en samlet forventet registrering for fuldtidsansatte på 1.924 pr. år. Da der ikke tidsregistreres på helligdage, er det korrekte forventede timetal 1.864 timer. Dette er rettet i tabellen både for regnskabsåret og for de forudgående år, hvorfor der vil være en diskrepans ift. opgørelser i tidligere årsrapporter.

Note til tabel 4.3.3: For 2021 er årsværksforbrug blevet beregnet ud fra en samlet forventet registrering for fuldtidsansatte på 1.924 pr. år. Da der ikke tidsregistreres på helligdage, er det korrekte forventede timetal 1.863 timer. Dette er rettet i tabellen både for regnskabsåret og for de forudgående år, hvorfor der vil være en diskrepans ift. opgørelser i tidligere årsrapporter.

Note til tabel 4.3.2.: Tidligere er årsværksforbrug blevet beregnet ud fra en samlet forventet registrering for fuldtidsansatte på 1.924 pr. år. Da der ikke tidsregistreres på helligdage, er det korrekte forventede timetal 1.864 timer. Dette er rettet i tabellen både for regnskabsåret og for de forudgående år, hvorfor der vil være en diskrepans ift. opgørelser i tidligere årsrapporter.

Note til tabel 4.3.3: Tidligere er årsværksforbrug blevet beregnet ud fra en samlet forventet registrering for fuldtidsansatte på 1.924 pr. år. Da der ikke tidsregistreres på helligdage, er det korrekte forventede timetal 1.863 timer. Dette er rettet i tabellen både for regnskabsåret og for de forudgående år, hvorfor der vil være en diskrepans ift. opgørelser i tidligere årsrapporter.

4.4. Projektregnskaber

4.4.1. Særskilt projektbevilling iflg. bevillingsbrev – Delregnskab 3/Formål 99

Stiftet har ingen særskilte projektbevillinger i 2023.

 

4.4.1.1. Afsluttede projekter

Stiftet har ingen afsluttede projekter i 2023.

4.4.1.2. Igangværende projekter

Stiftet har ingen igangværende projekter i 2023.

4.4.2. Anlægspuljeprojekter i stiftet – Delregnskab 9/Formål 98
4.4.2.1. Afsluttede projekter

Rapportering:

4.4.2.2. Igangværende anlægsprojekter

Stiftet har ingen igangværende anlægsprojekter for 2023.

4.4.3. Anlægspuljeprojekt (AdF-regnskab) – Delregnskab 9/Formål 98

4.4.3.1. Afsluttede projekter
 

Stiftet har ingen anlægspuljeprojekter i ADF-regnskabet for 2023

4.4.3.2. Igangværende projekter

Stiftet har ingen igangværende projekter i ADF-regnskabet for 2023.

1. 1. Legatregnskaber
       

De 3 legat regnskaber er fra regnskabsåret 2022. Der er i 2023 fortaget revision af regnskaberne ved Revisionscentret Ribe.

I bestyrelsen for Anna C.A. K. Bramsens mindelegat sidder Biskoppen over Ribe Stift.

I bestyrelsen for Det Mathurinske legat og Tredelingen under det Mathurinske legat sidder stiftsøvrigheden i Ribe Stift. Ribe Stift har på nuværende tidspunkt et samarbejde i gang med Civilstyrelsen om ændring til nye fundatsregler/vedtægter for de 2 legater. Ændringen skal foretages, da stiftsamtmandens funktion har ændret sig og dermed har indflydelse på stiftsøvrighedens rolle i bestyrelsen, derudover er der et generelt ønske om ændring af formål i fundatsreglerne.

4.6. Forvaltning af øvrige aktiver

Stiftet har ingen forvaltning af øvrige aktiviteter i 2023.

4.7 Biregnskab vedr. bindende stiftsbidrag

Der er i hvert stift nedsat et Stiftsråd (nedsat i henhold til bekendtgørelse nr. 95 om lov om folkekirkens økonomi af 29. januar 2020). Stiftsrådets hovedopgaver kan opdeles således:

• At bestyre stiftsmidlernes forvaltning. Stiftsrådet bestyrer midlerne på menighedsrådenes vegne og fastsætter herunder en politik for udlån af stiftsmidlerne til de lokale kasser. Stiftsmidlerne, som består af kirkernes og præsteembedernes kapitaler udgør på landsplan ca. 4,6 milliarder kr.
• At udskrive og bestyre et bindende stiftsbidrag fra kirkekasserne til aktiviteter i de enkelte stifter. Det bidrag, som udskrives, kan ikke overstige 1 procent af den lokale ligning i de enkelte ligningsområder i stiftet.

Stiftsrådet består af stiftets biskop, stiftets domprovst, 1 repræsentant for stiftets provster, 3 repræsentanter for stiftets præster, samt 1 menighedsrepræsentant fra hvert provsti (for Lolland-Falsters stift dog 2 menighedsrepræsentanter fra hvert provsti).

Ribe Stifts sammensætning af stiftsrådet er vedlagt som bilag.

Stiftsrådet beslutter størrelsen og anvendelsen af det bindende stiftsbidrag udskrevet blandt stiftets kirkekasser.

Det bindende stiftsbidrag kan anvendes på følgende aktiviteter i stiftet:

1. Kommunikation mellem stiftet, menighedsråd og præster
2. Formidling af kristendom
3. Udviklingsprojekter inden for undervisning, diakoni, IT, medier, kirkemusik og lignende, herunder analyser til forberedelse af sådanne projekter
4. Mellemkirkeligt arbejde

4.7.1 Faglige resultater
 

Ribe Stiftsråd har i 2023 haft følgende stiftsudvalg:

• Redaktionsudvalget – Årbog 2023 – digitale adventskalendere plus julehilsen fra biskop
• Udvalg for kirkelig undervisning
• Diakoniudvalget
• Arbejdsmiljøudvalget
• Åbne kirker om dagen
• Rekruttering af medlemmer til menighedsrådsvalg
• FEKK – Forum for Europæisk kirkeret og kirkekundskab.
• Unge- og Kirkeudvalg
• Det tværkulturelle mødested i Ribe Stift
• Projekt 4-årig – Rekruttering og fastholdelse af præster i Ribe Stift
• Det mellemkirkelige stiftsudvalg.

Hvert stiftsudvalg holder løbende igennem året informationsmøder, arrangementer mv indenfor sit speciale. Der tilstræbes at have et stiftsrådsmedlem med i hvert udvalg. Stiftsrådet har i 2023 arbejdet med at få inddraget visionen for Ribe Stifts i udvalgsarbejdet, samt taget initiativ til udvikling, digitalisering og etablering af nye udvalg gældende fra 2023, bl.a. nyt stort 4-årigt projekt, med paraplyorganisation og projektleder stillet til rådighed fra Ribe Stift, om rekruttering og fastholdelse af præster i stiftet.

På hvert stiftsrådsmøde behandles ansøgninger og der bevilges midler til kirkelige formål indenfor stiftets grænser.

Ribe Stiftsråd har bevilget midler og støtte til mange forskellige projekter, her et udpluk:

• Tænketank for forfulgte kristne
• Akademi til ikke-teologer, søndagsgudstjeneste (samarbejde med andre stifter)
• Prædikenfestival mellem Haderslev og Ribe Stifter
• Kirkemusikerfestival i Billund
• Filmpris Gabriel ved landsforeningen af Menighedsråd
• Rødding Konvent
• Tværkulturelle kristne lejre
• RAMS salmesangsarrangement for unge i Ribe Domkirke
• KMS-konference 2023
• Stiftspræst, arbejde med åndelig søgende i Ribe Stift
• Fejring af 75 året for kvinders ordination i den danske folkekirke.
• Projektet 24 timer i Ribe Stift, for teologistuderende.
• Bogudgivelse, teologi i nye salmer
• Bogudgivelse, Troen, Teologi og Folkekirken
• Støtte til Kirke på landet konference.
• Støtte til kommende Folkemøde i Ribe Stift ”Ansgarjubilæum” i 2026.
• Søndagsakademi for lægfolk i 2024

4.7.2 Den samlede økonomi

Årets økonomiske resultat er et underskud på 5 t.kr. underskuddet er modregnet under kortfristet gæld lokalt niveau til fremtidig brug i 2024, så regnskabet går i nul for året. Resultatet vurderes at være tilfredsstillende. Stiftsrådets er godt i gang med at planlægge nye projekter, hvor visionen for Ribe Stift skal indarbejdes samt udvikle, digitalisere og udarbejde nye udvalg, som skal etableres og igangsættes løbende. De nuværende udvalg er godt i gang med deres udvalgsarbejde.

Baggrunden for vurderingen er nærmere gennemgået senere i dette afsnit.

Indtægten fra det bindende stiftsbidrag var i 2023 på 2.257 t.kr., hvilket svarer til 0,55 % af udskrivningsgrundlaget i Ribe Stift. Det bindende stiftsbidrag må maksimalt udgøre 1% af udskrivningsgrundlaget i stiftet.

Det bindende stiftsbidrag administreres af stiftet, og indgår i stiftets balance for fællesfondsaktiviteter i øvrigt under delregnskab 36, og der er således ikke udarbejdet en selvstændig balance for bidraget.

Stiftsrådet kan modregne et eventuelt underskud i opsparede midler fra tidligere år, opsparede midler er opført som kortfristet gæld lokalt niveau på stiftets balance. En oversigt over Ribe Stiftsråds overførsler er nærmere beskrevet i afsnit om resultatdisponering.

Årets økonomiske resultat på -5 t.kr. er sammensat som vist herunder i tabel 4.7.2.1

Tabel 4.7.1. Formålsopdelt bindende stiftsbidrag

Som det fremgår af tabel 4.7.2.1 har stiftsrådet et underskud i balancen på 5 t.kr.
Underskuddet modregnes i tidligere års optjening som er hensat på balancen i fællesfondens regnskab for Ribe Stift, under delregnskab 36 for Det bindende stiftsbidrag, konto ”kortfristet
gæld lokalt niveau”.

Formål 75 - Stiftet har som planlagt afholdt stiftspræstemøde, stiftsmøde og udgivet digitale adventskalendere som Årbog ultimo året til menighedsråd, præster mv.
Formål 76 – midlerne er anvendt til formålet kirkelig undervisning i stiftet.
Formål 77 -  Supervisionskurser og provstikurser for præster. Stiftsudvalgene er kommet godt fra start med planlægning og udførelse af nye projekter i stiftet.
Formål 78 – Udvalget har afholdt migrantgudstjeneste i Ribe Domkirke, bevilget støtte til konference for migrant præstepar og møder med Mellemkirkeligt råd.
Formål 79 – bevilget støtte er løbende udbetalt efter anmodning. Enkle poster er overført til 2024.

Resultatdisponering

Det samlede resultat for Det bindende stiftsbidrag er 2.063 t.kr., som er hensat i balancen under delregnskab 36 i Ribe Stifts regnskab for fællesfonden.
Ribe Stiftsråd har valgt at der i 2024 skal nedsættes nye udvalg samt tildele større beløb til flerårige projekter i Ribe Stift. På den baggrund forventer stiftsrådet at anvende de opsparende midler fra tidligere år indenfor de næste par år.

4.7.3. Forventninger til det kommende år

4.7.3.1.Økonomiske rammer
 

Ribe Stiftsråd har valgt at fastholde udskrivningsprocenten på 0,55% og med en samlet ramme på 2.336.884 kr. for Det bindende Stiftsbidrag i 2024.

I 2023 har Ribe Stiftsråd vedtaget at støtte det kommende Folkemøde i Ribe Stift ”Ansgarjubilæum”, som i samarbejde med andre aktører afholdes i Ribe By i foråret 2026, støtten er en 3-årig bevilling som gælder fra 2024 til 2026. Folkemøderne i Ribe Stift, har vist sig at være en populær begivenhed hos befolkningen og den succes ønsker stiftsrådet at støtte op om.

Stiftsrådet har i 2023 bevilget tilskud til et større 4-årigt projekt til rekruttering og fastholdelse af præster i stiftet. Projektet er organiseret som en paraplymodel med en styregruppe, hvor en repræsentant fra stiftsrådet deltager. Ribe Stift vil være tovholder på projektet med en projektansvarlig på 50% ansættelse i perioden.  Stiftsrådet har afsat 1.274.000 kr. til projektet over den 4-årige periode. Projektet er igangsat i foråret 2023. Besøg af teologistuderende i stiftet vil fremover være indeholdt i ovenstående projekt.

Derudover vil stiftsrådet i lighed med tidligere år fastholde igangværende projekter som udvikling og fastholdelse af kursusforløb for præster i Ribe Stift, som pt. er supervision og provstikurser.

Der vil fortsat være fokus på udvalgsstrukturen, hvor den nye vision for Ribe Stift ”Kirken er åben” skal indarbejdes og bruges i den daglige drift. Stiftsrådet vil have visionen synliggjort og have den ud at arbejde i menighedsrådene, provstierne, stiftet og i offentligheden, som skal gøres bekendt med visionen, når der bl.a. sendes ansøgninger ind til Stiftsrådet.

Derudover forventer stiftsrådet løbende at igangsætte nye projekter, som vil være til gavn for det kirkelige liv i Ribe Stift.

Der forventes et normalt driftsår for 2024, dog forventes en stigning i aktiviteter i de nuværende udvalg. Udvalgene er godt i gang og har fundet en arbejdsgang i dagligdagen, hvor de får projekter udarbejdet og sat i gang, der ses en digitalisering i fremvisning af resultaterne specielt indenfor kommunikation, hvor film og podcast også er begyndt at bliver afvendt til formidling ekstern.
Stiftsrådet er opmærksomme på eksterne påvirkninger i samfundet som inflation i Danmark, som kan få indflydelse på økonomien.

De opsparende midler på Det bindende stiftsbidrag fra tidligere år forventes anvendt indenfor de kommende år.

4.7.4. Eksterne påvirkninger
 

Af hensyn til mødedeltagerne holdes Stiftsrådsmøderne som sene eftermiddags/aftens møder i Ribe Stifts landemodesal. Repræsentanter fra stiftsrådet deltager løbende hen over året i møder som har tilknytning til stiftsrådsarbejdet, der ses en stigning i disse møder, som i 2023 er formands- og fællesmøder med de andre stifter i Danmark og fællesmøder med provstiudvalg.
Derudover deltager repræsentanter fra stiftsrådet i budgetsamråd og møder i Fælleskapitalforvaltning.

Stiftets journalsystem F2, hvor mødemodulet er tilgængeligt, er fortsat en udfordring for stiftet og deltagerne i Ribe Stiftsråd. Stiftsrådet henter information i grupperum på folkekirkens intranet FIN.

4.7.5. Detaljeret projektoversigt

 

Oversigt – Sammensætning af Ribe Stiftsråd
 

Ribe Stiftsråd er valgt for perioden 1/11-2021 til 31/10-2025 og består af følgende medlemmer:

• Biskop – Elof Westergård – født medlem
• Domprovst – Jens Torkild Bak (fratrådt maj 22) nu Morten Fester Thaysen – født medlem
• Formand – Lars Hansson – menighedsrepræsentant valgt for Ringkøbing provsti
• Provst – Preben Kræn Christensen – provsterepræsentant
• Sognepræst – Marianne Zeuthen – præsterepræsentant
• Sognepræst – Ole Witte Madsen – præsterepræsentant
  Gert Nicolajsen (fratrådt juli 22) Jakob Legarth (fratrådt maj 23)
• Sognepræst – Mette Hvid-Olsen – præsterepræsentant
• Menighedsrepræsentant – Elsemarie Dam-Jensen – valgt for Tønder provsti
• Menighedsrepræsentant – Dagmar Warming – valgt for Ribe Domprovsti
• Menighedsrepræsentant – Else Marie Riis Madsen – valgt for Grene provsti (næstformand)
• Menighedsrepræsentant – Erik Nielsen – valgt for Skjern provsti
• Menighedsrepræsentant – Erik Juhl – valgt for Varde provsti
• Menighedsrepræsentant – Elna Ludvig Jørgensen – valgt for Malt provsti
• Menighedsrepræsentant – Elsebeth Nebeling – valgt for Skads provsti

Erik Juhl er valgt til budgetsamråd – gyldighed 1 år
Lars Hansson er valgt til bestyrelsen for Fælleskapitalforvaltning – gyldighed 4 år

4.8. Anvendt regnskabspraksis i fællesfonden

Krav til regnskabsmæssigt materiale er beskrevet i bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden. Kapitel 7 om aflæggelse af regnskab i bekendtgørelsen fastsætter de generelle krav til regnskabsaflæggelsen, konsolidering og revision.

Årsregnskaberne udarbejdes under hensyntagen til tilgodehavender, forudbetalte og skyldige beløb m.v., så regnskabet giver et retvisende billede af indtægter og udgifter i det pågældende år samt af aktiver og passiver ved årets udløb.

Fra 1. januar 2017 er internt køb og salg af varer og tjenesteydelser registreret særskilt. Sådanne interne transaktioner elimineres ved konsolidering af fællesfondens samlede regnskab. Internt køb og salg af IT-varer og –tjenesteydelser registreres særskilt fra 1. januar 2018.

Fællesfondens regnskab er aflagt i henhold til de statslige regler for omkostningsbaserede regnskaber, jf. Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning med de undtagelser, der følger af fællesfondens særlige karakter.

Værdiansættelse

Fællesfondens aktiver omfatter bygninger, inventar, maskiner m.v. Udstyr og inventar optages under aktiver i regnskabet i henhold til de af Moderniseringsstyrelsens udfærdigede værdiansættelsesprincipper.

Bygningerne er registreret i det administrative fællesskabs regnskab. Der anvendes statens princip for værdiansættelse og regnskabsmæssig behandling af ejendomme, hvor aktivet optages til kostpris fordelt på grundværdi og bygninger og opskrives med større renoveringer, udvidelser m.m. Grundværdien afskrives dog ikke, og bygningsværdien afskrives over 50 år.  Kostprisen for fællesfondens bygninger og grunde blev pr. 31. december 2010 sat til den i 2010 udmeldte offentlige ejendomsvurdering for 2009.

Immaterielle og materielle aktiver måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Der aktiveres kun IT-enkeltaktiver med en kostpris på 50.000 kr. eller derover og med en forventet levetid på mere end ét år. ITK-udstyr under 50.000 kr. straks afskrives.

Alle aktiver afskrives lineært over følgende perioder:

Bygninger m.v.

Grunde og arealer:                 Ingen afskrivninger

Bygninger:                              50 år

Almindelige installationer:       20 år

Særlige installationer:             10 – 20 år

Indretning af lejede lokaler:    10 år eller kontraktens varighed

Øvrige

Inventar:                                 3 år

Programmel :                          3-8 år

IT-hardware:                           3 år

I forbindelse med investeringer af fællesfondens likvider, er den planlagte tidshorisont tre år. Derfor

anvendes finansielle anlægsaktiver og ikke omsætningsaktiver. Der investeres i obligationer.

Obligationer optages til købsværdi på balancen. Når obligationer sælges eller udtrækkes,indgår en

gevinst/et tab målt i forhold til købsværdien i årets resultat. Er der ved køb/salg en vedhængende

renteudgift/indtægt så indgår denne også i årets resultat ved købs-/salgstidspunktet, svarende til

de skattemæssige regler for håndtering af vedhængende rente. I 2021 er praksis for håndtering af

urealiseret kursgevinst/-tab ændret. I stedet for en regulering over driften reguleres

obligationsbeholdningens værdi som beskrevet her. Ved årets udgang beregnes/reguleres

urealiseret kursgevinst/-tab på obligationsbeholdningen, dvs. forskellen mellem den bogførte

købsværdi og den aktuelle kursværdi. Den urealiserede kursgevinst/-tab indgår ikke i

driftsresultatet, men bogføres på balancen under værdien af obligationsbeholdningen, samtidig

reguleres egenkapitalen tilsvarende. Finansielle anlægsaktiver er registreret i det administrative

fællesskabs regnskab.
 

Fællesfondens egenkapital udgøres af egenkapitalen primo tillagt årets resultat, eventuelle

reserveringer (Pensionsforpligtigelsen, igangværende projekter samt videreført fri egenkapital i

fællesfondens institutioner) samt forskydninger i balancen. Gældsforpligtelser omfatter skyldige

feriepengeforpligtelser, skyldigt over-/merarbejde og evt. forpligtelser i forbindelse med

åremålsansættelse. Pensionsforpligtelsen er registreret i det administrative fællesskabs regnskab.
 

I 2020 er regnskabspraksis for værdiansættelse af feriepengeforpligtelsen ændret, således at det

arbejdsgivebetalte pensionsbidrag, tjenestemandspensionsbidrag samt 1,5% særlig

feriegodtgørelse nu medtages i beregning af skyldig løn under ferie. Den anvendte

regnskabspraksis er ændret som følge af aktstykke 291 (Folketingsår 2019/2020). Ændringen