Sognepræst i Agerskov-Branderup Pastorat, Tønder Provsti, Ribe Stift
Stillingen som tjenestemandsansat sognepræst i Agerskov-Branderup Pastorat, Tønder Provsti er ledig til besættelse den 1. februar 2025 eller snarest derefter.
Til stillingen er knyttet en forpligtelse som kirkebogsfører og begravelsesmyndighed.
Stillingen er en fuldtidsstilling.
Som ny sognepræst får du et introduktionsforløb, hvor du får en mentor, der guider dig igennem i den første tid i embedet og sætter dig nærmere ind i de forskellige arbejdsopgaver, der er for en præst.
Har du lyst til at læse mere om pastoratet og hvordan kirkelivet m.v. er i sognene, kan vi anbefale, at du orienterer dig på sognenes hjemmesider:
Link til sognenes hjemmeside: https://www.agerskov-kirke.dk/ og https://branderup.dk/
Embedsbeskrivelsen kan du også læse på Ribe Stifts hjemmeside https://ribestift.dk/ledige-stillinger/ og via Stiftets Facebook-side.
Stillingen er omfattet af Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. (LBK nr. 864 af 25/6/2013)
Stillingen aflønnes efter løngruppe 1 i aftale om aflønning af tjenestemandsansatte præster i Folkekirken.
Ud over selve lønnen ydes et rådighedstillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 for en fuldtidsstilling på kr. 43.000,00 årligt. Ved deltidsansættelse vil der ske beregning af tillægget i forhold til ansættelseskvoten.
Stillingen er omfattet af reglerne om Ny Løn, hvorfor det er muligt at ønske en lønforhandling.
Der er knyttet tjenestebolig til stillingen. Tjenesteboligen ligger på adressen Præstegårdsvej 20, 6534 Agerskov.
Boligbidraget for tjenesteboligen excl. udgifter til el, vand og varme udgør på nuværende tidspunkt kr. 4060,00. Tjenesteboligen er nyvurderet.
Det forudsættes, at ansøgere har kørekort til almindelig bil (B) og er villig til at bruge egen bil i jobbet.
Er du endnu ikke ordineret, bedes du sende kopi af eksamenspapirer og attest fra Pastoralseminariet sammen med din ansøgning.
Hvis du indstilles til stillingen, vil der blive indhentet børneattest.
Både mænd og kvinder opfordres til at søge stillingen.
Er du interesseret i stillingen og ønsker at sende en ansøgning, bedes du kontakte både menighedsråd og provst for at aftale et tidspunkt for et besøg og en samtale, inden ansøgningsfristen udløber.
Er det første gang du søger embede, bedes du kontakte biskoppens sekretær for at aftale et tidspunkt for en samtale med biskop Elof Westergaard, ligeledes inden ansøgningsfristen udløber / inden menighedsrådet afholder orienteringsmøde.
Ansøgningen skal stiles til Kirkeministeriet, men skal sendes til biskoppen over Ribe Stift pr. mail til: kmrib@km.dk, og ansøgningen skal være biskoppen i hænde senest opslagets udløbsdato kl. 15.00.
Kontaktoplysninger MR-formand Inger Petersen, Agerskov Sogn
Telefon 23 28 94 25 ∙ E-mail: ipaabakken @ gmail.com
Kontaktoplysninger MR-formand Marie Kjestine Aagaard Thomsen, Branderup Sogn
Telefon 21 42 52 87 ∙ E-mail: jemi6535@gmail.com
Kontaktoplysninger provst Christina Rygaard Kristiansen, Tønder Provsti:
Telefon 24 41 17 04 ∙ E-mail: crkr@km.dk
Kontaktoplysninger Ribe Stift
Telefon 75 42 18 00∙ E-mail: kmrib@km.dk
Kontaktoplysninger biskop Elof Westergaard
v/bispesekretær Tine Bovbjerg Juhl:
Telefon 29 24 35 76∙ E-mail: kmrib@km.dk
Opslag af stillingen: 22. oktober 2024
Ansøgningsfrist: 11. november 2024
_____________________________________________________________________________________________
Embedsbeskrivelse
Sogn: Agerskov Stift: Ribe
Arbejdsforhold
a) Karakteristik af sognet i almindelighed
Agerskov Sogne kommune blev oprettet i 1867, som Gemeinde Agerschou i forbindelse med Slesvigs overgang til Preussisk styre. Sognet blev igen en del af Danmark ved genforeningen i 1920.
Befolkningstallet i 2024 andrager i hele sognet er på 2128 personer, hvoraf 1539 er medlem af Folkekirken. I Agerskov by bor der 1222 indbygger. Agerskov er centralt beliggende midt i Sønderjylland, med samme afstand til Åbenrå, Tønder, Ribe og Haderslev – og tæt på motorvejen. Agerskov by er af Tønder kommune klassificeret som Center by, fordi den har det hele. Byen er landskendt for sin kongelig privilegerede kro. Der findes Agerskov Ungdomsskole hvor der er svømmehal der er tilgængelig for alle, på ungdomsskole forefindes ligeledes stor fodbold kunstgræs bane, kælkebakke, Frisbee golf. Byen har cykelklub, Dart klub, Spejder, Borgerforening, Handelsstandsforening, Idrætsforeninger, Der er stor sportshal og nyopført Paddel bane. Der er et rigt og velfungerende foreningsliv, med stort engagement af frivillige kræfter. Der er også en velfungerende Røde Kors genbrugsbutik. Og Fri plejehjemmet Møllevang.
Branderup Sogn har i året 2024 et befolkningstal på 547 personer, heraf er 411 personer medlem af folkekirken. Branderup er som Agerskov centralt beliggende midt i Sønderjylland – der er en afstand på ca. 35 km til Haderslev, Aabenraa, Tønder og Ribe. Tæt på motorvejen, afstand ca. 22 km. Der er en rigtig god Friskole, der bygger på den Grundtvig / Koldske tanke – der er 120 elever på skolen 0-9. klassetrin. Der er en privat daginstitution – Børnehuset Udeliv – med integreret vuggestue og børnehave, med plads til 50 børn. Der er i Branderup et rigtig godt foreningsliv, med masse sport og andre interesser som kan udfolde sig i Branderup Aktiv Center (en forlængelse af friskolen) Aktiv Centret er indviet i 2006. Branderup Aktivitetspark med god legeplads m.m. ligger op til skole og børnehus. I Branderup har vi desuden et velfungerende Forsamlingshus - nomineret til ca. 120 personer.
Branderup har også Mejerigiganten Arla i byen en rigtig stor arbejdsplads
b) Afholdes der regelmæssige gudstjenester andre steder end i kirken/rne
Agerskov: Der afholdes gudstjenester på friplejehjemmet Møllevang 1. gang om måned. Plejehjemmet er placeret centralt i byen.
Branderup: Ja, vi har en shelter i kirkeskoven, hvor der medio juni holdes en godt besøgt grill gudstjeneste
c) Hvilke kirkelige aktiviteter er der tradition for i sognet. Hvad forventes af den kommende præst i forhold til det arbejde, herunder mulighed for udvikling af nye tiltag. Er der tradition for samarbejde med lokale institutioner, virksomheder med videre?
Agerskov: Der gennemsnitlig 50 gudstjenester pr. år. Der afholdes årligt julegudstjenester, nytårsgudstjeneste, alle Helgens aften med fællesspisning, Hvid fredag. Andagter i forbindelse med Byens byfest samt øvrige højtider. Gudstjenesterne ved højtider er meget velbesøgte, og bære præg af menighedens gudstjeneste tradition. Menigheden holder meget af kendte salmer, er meget sangglad, og vil gerne gi troen og salmesangen udtryk i kendte melodier. Vi ønsker en levende og folkelig tradition med ønske om en forståelig prædiken, og mindre messende formidling. Nadveren betyder meget i menighed. Der er skiftende gudstjenester idet præsten deles mellem Agerskov og Branderup sogne. Der ønskes en præst er er åben for vielser af fraskilte og homoseksuelle. Præsten ønskes at kunne ses i dagligdagen i Sognet og deltager aktivt i landsbysamfundet.
Gudstjenesterne er besøgt af alle aldersgrupper, dog har der de senest år været hovedvægt på få ældre kirkegængere. Det kunne være ønskeligt at der engang om måneden, afholdes familiegudstjenester, hvor samler og prædiken specielt er rettet mod børnene. Her ønskes indtænkt læsestof og ”krammebamse” til børnene, og præsten ”ud på gulvet”. Gerne afholdt således at der evt. kunne arrangeres fællesspisning efterfølgende i Sognehuset. Det er ønskeligt at præsten er rummelig og imødekommende overfor børne støj i kirkerummet, og indtænker børnevenlige gudstjenester, særligt i forbindelse med dåbshandlinger i kirken. Der ringes med kirkeklokkerne i forbindelse med dødsfald i Sognet. Der tradition for ud syngning fra afdødes hjem, samt at naboer og byens indbygger deltagelse i begravelser/bisættelser. Det forventes at præsten deltager ved anmodning i minde komsammen.
Branderup: Der er ca. 45 gudstjenester om året, bl.a. julegudstjenester, nytårsdag, hvor der er tradition for et stående traktement med champagne og kransekage, Alle Helgen søndag bliver de afdøde i indeværende kirkeår nævnt og de kirkegængere der er interesseret har mulighed for at gå op i koret og tænde et lys for sine kære. Menigheden er åben for at lære nye salmer, dog helst ikke flere ad gangen. Vi ønsker en levende og forståelig prædiken, vi har ingen messende formidling i Branderup. I Branderup er vi også åbne for vielser af fraskilte og homoseksuelle.
Vi ønsker lige som Agerskov, at der kunne komme flere yngre i kirken, i form af familie gudstjenester hvor børnene og unge er mere i fokus. I Branderup er der også mulighed for noget fællesspisning efterfølgende, enten i konfirmandstuen eller hvis der er mange i Branderup Forsamlingshus. Ang. begravelse/ bisættelse er det lidt samme mønster som i Agerskov.
d) Hvis flere sogne oplys gerne omfang af gudstjenester og kirkelige aktiviteter i alle sogne
Agerskov 2023: Antallet af dåb: 10
Konfirmationer: 4
Vielser og velsignelser: 5
Bisatte og begravede: 21
Anden begravelse: 7
Branderup 2023: Antallet af dåb: 5
Konfirmationer: 7
Vielser og velsignelser: 0
Bisatte og begravede: 3
Anden begravelse: 0
Er der tradition for og mulighed for samarbejde mellem præsterne?
Ja
e) Er der kun en præst i pastoratet.
Ja, der er kun 1.
Er der mulighed for tværgående samarbejde med andre præster i provstiet
Ja
Ansøgerne anmodes, om at kontakte:
afgåede præst Caspar Gregers Jensen tlf.: 51 16 86 56 om embedet.
Antal medlemmer;
Agerskov: 1539
Branderup: 411
Formanden:
Agerskov:
Inger Petersen
Åbakken 4,
6534 Agerskov
Tlf.: 23289425
ipaabakken @ gmail.com
Branderup:
Marie Kjestine Aagaard Thomsen
Høllevang 107
6520 Toftlund
jemi6535@gmail.com
Tlf.: 21425287
Årligt antal menighedsrådsmøder?
Agerskov: 1 gang om måneden, dog ikke juli måned
Branderup: Ca. 7 om året, eller efter behov
Er der udvalg under menighedsrådet?
Agerskov: Nej
Branderup: Nej
Hvordan er samvirket i menighedsrådet med præsten?
Præsten deltager og fungerer som referent til menighedsrådet i Agerskov. I Branderup sogn har præsten virket som Kontaktperson og deltager i møderne.
Hvad lægger menighedsrådet vægt på i samvirket med præsten?
At der er et åbent og tillidsfuldt, inkluderende samarbejde en god tone. Og hvor der lyttes til alles meninger.
Boligforhold
Beliggenhed i sognet:
Agerskov
Adresse:
Præstegårdsvej 20, 6534 Agerskov. Præstegården
Byggeår: 1750 Evt. restaureret år: 2012
Beskrivelse af boligens tilstand og eventuelle planlagte forbedringer:
Boligen er velholdt. Og der arbejdes på at der i 2025 fortages enkelte energiforbedringer som er blevet anbefalet i forbindelse med den i 2024 udarbejdet energirapport. Energirapport kan ses hvis det ønskes.
Energi og miljøvenlige installationer blev der lagt vægt på i forbindelse med renoveringen af præstegården 2012. Der er pt. ikke mulighed for at oplade el-bil, men hvis dette ønskes kan der sikkert godt blive installeret en lade stander.
Tag: Stråtag oplagt i 2023
Kvadratmeter, excl. tjenstlige lokaler: 317. Tjenstlige lokaler: 136
Antal værelser, excl. tjenstlige lokaler (nede og oppe) 10. Tjenstlig lokaler: 2.
WC: 3 stk., bad: 2 stk.
Opvarmning: naturgas
Udgifter til varme ca. 2400,- kr. pr. måned
Udgifter til vand ca.6565,00 kr.
Hårde hvidevarer: Ja
Andet at bemærke (fordele eller mangler)
Agerskov: Konfirmandstue – sognegård (placering): Hovedgaden 45, 6534 Agerskov
Branderup: Konfirmandstue – sognegård (placering): Branderup Kirkevej 4 6535 Branderup
- Kontorfaciliteter:
Omfang i m² af tjenstlige kontorlokaler: 136
Adgangsforhold direkte.
Adskillelse mellem den offentlige og private del af boligen: Ja
Venteværelse: Ja
Kontorinventar.: Ja
Have
Størrelse i m²: ca. 21543 m2
Almindelig karakteristik: Græsplæne, og store træer
Hjælp til vedligeholdelse: Ja
Afstande
Afstand til Agerskov kirke 750 meter. Afstand til Branderup Kirke: 3,8 km. Afstand til folkeskolen, Agerskov skole 450 meter, gymnasium (STUK): 8,4 km Afstand til bus 50 meter, afstand til banegården Rødekro 18 km, afstand til indkøbsmuligheder 2 minutters gang. Nabosognet Branderup er der privat skole.
Skat
Beskatningsprocent til kommunen: 25,30, amtskommune: kendes ikke og kirkeskat: 1,16
Andet af interesse for ansøgerne
Agerskov Kirke
Alder:
Omkring år 1200 stod en vældig kirke færdig i Agerskov. Kirkens mure var sat i stenkvadre. Kirken havde skib, kor og apsis. Apsis, - den halvrunde bygning der afslutter koret, - var udvendig udsmykket med flotte søjler. Kirken havde mindst 3 indgange. En i nord siden til kvinderne, en i syd siden til mændene og en i koret til præsterne.
Allerede omkring år 1300 er Agerskov kirke blevet for lille. Koret og apsis bliver revet ned og det nuværende kor af næsten dobbelt størrelse bliver bygget.
Præsteværelset mod nord og hvælvingerne bliver lavet samtidigt med ombygningen.
Hvælvene, der er spidtbuede, er således nogle af de ældste gotiske hvælv i Danmark.
Tårnet og det sydlige våbenhus (der har også været et mod nord) er fra omkring 1500.
Under korbuen står døbefonten, den har oprindeligt stået ved indgangen under pulpituret.
Blev i 1600-tallet erstattet af en "engel", der holdt et dåbsfad. Fonten kom da op i korbuen, og englen forsvandt omkring 1900.
Antal siddepladser;
ca. 400
Stand:
Velholdt
Afstand kirkegård – krematorium:
Kirkegården er beliggende rundt om kirken
Krematorium er i Aabenraa cirka 28 km. fra kirken
Branderup Kirke
Branderup Kirke er fra 1200-tallet - der henvises til teksten under medsendte billede
Antal siddepladser: ca. 120
Stand: Velholdt
Afstand kirkegård – krematorium:
Kirkegården er beliggende rundt om kirken
Krematorium i Aabenraa ca. 34 km
Kirkegangen
God og stabil
Lav med variation fra søndag til søndag
Sognets kirkelige arbejde i øvrigt:
Agerskov
Kordegn/sekretær: Nej
Sognemedhjælper: Nej
Kirkekor: Ja
Andre ansatte: Graver, Gravermedhjælper, Organist, 2 kirkesangere
Kirkeblad – redaktion: Ja, MR hjælper med indhold, Præsten er redaktør, hvor de er tilknyttet ekstern hjælp.
Sociale medier: Facebook, hjemmeside.
Legat- eller foreningsbestyrelsesposter tilknyttet embedet: Julehjælp fordeling.
Branderup
Kordegn/sekretær: nej
Sognemedhjælper: nej
Kirkekor: ja
Andre ansatte: Graver, gravermedhjælper, organist og 2 kirkesangere
Kirkeblad – redaktion: Ja, menighedsråd hjælper med indhold, præsten er redaktør tilknyttet eksternt hjælp.
Sociale medier: Facebook - Branderup hjemmeside - stor mailgruppe