”Diplomatiets kunst er nødvendigt for at manøvrere i et samfund og være til i et fællesskab”. ”En vis gelassenhed får tingene til at glide”.

”Lad være med at komme med alt for voldsomme tilkendegivelser”. Tænk på, hvad du siger”.

Disse sætninger og mundheld har alle noget for sig og hjælper med til at opretholde et samfunds orden og giver gode rammer for menneskets frie udfoldelse.

Hjulpet af en vis høflighed, generøsitet og imødekommenhed er en sådan tilgang langt at foretrække frem for populismens agitation og dens udstødelse af nogle i forhold til andre.

Men samtidigt gælder det også, sådan som det bliver understreget i alle de bibelske tekster i dag, at vi bruger vores mund ikke kun med omtanke, men også taler sandt og bærer det væsentlige frem også selv om det må siges med kant. Det er vigtigt midt i denne verden, hvor der skal tages hensyn og hvor der er brug for både overbærenhed og stor venlighed, at pege på betydningen af at sige og mene noget, også det, som kan være ubehageligt at sige; ja det er vigtigt, at vi har modet til at sige tingene ligeud og ikke bare ende i lunkenhed.

¤

Det med at undgå lunkenheden bliver faktisk sagt lige ud i læsningen i dag fra Johannes Åbenbaringen. Her siger en engel til menigheden: ”Jeg kender dine gerninger, du er hverken kold eller varm. Gid du var enten kold eller varm!” Johannes' Åbenbaring 3,14-22 . Lunkenhed ligegyldiggør.

Og Gud kommer hos profeten Jeremias, i den første læsning til denne søndag, med følgende opfordring: ”Hvis du vil vende om, lader jeg dig vende om, så du kan stå i min tjeneste. Hvis du fremfører dyrebare ord og ikke tom snak, skal du være min mund”. Jeremias' Bog 15,10.15-21. Vi mennesker skal virkelig tænke os godt om med det, vi siger. Og ikke bare lade munden løbe og komme med tom snak.

Gud ønsker eftertanke og omtanke, og han fordrer samtidigt alt andet end lunkenhed af os. Der er noget, der er godt, og som skal frem. En ånd af kærlighed, tro og håb.

Jesus formulerer det i evangeliet i billedet af saltet, at det er så vigtigt at saltet ikke må miste sin kraft.  Lukasevangeliet 14,25-35 Der er givet en mening i livet; alt er ikke lunkent relativt; det betyder noget, at vi er her netop nu og sammen.

Så lad saltet have kraft i både det, vi siger og gør!

¤

Jesu ord er her til inspiration. Det gælder ikke mindst hans lignelser og hans ord f.eks. i Bjergprædikenen. Men det gælder også selv de yderst voldsomme og stærkt provokerende ord, Jesus siger i evangeliet i dag.

Jesus siger: ”Hvis nogen kommer til mig og ikke hader sin far og mor, hustru og børn, brødre og søstre, ja, sit eget liv, kan han ikke være min discipel. Den, der ikke bærer sit kors og går i mit spor, kan ikke være min discipel.” Lukasevangeliet 14,25-35

Hårde og voldsomme ord, som støder og umiddelbart synes så fjern fra Jesus budskab.

Jesus vil imidlertid med netop disse hårde ord understrege, hvordan han med det budskab, han bringer, vil vende os bort fra vores egen egoisme og haven nok i vores egen familie og nære.

Budskabet er: Drop din selvtilfredshed og den lev ikke kun af den anerkendelse, du får fra dine nære! Du er et nøgent menneske, et siv i vinden, som må bede til Guds nåde og dine synders forladelse.

Evangeliet er på paradoksal vis netop det kærlighedsbudskab, som sprænger alle rammer. Det fordrer mere af dig end du kan opfylde, et andet fokus, en anden horisont, end den, du selv har udstukket for dit liv.

Amen