Direkte til indholdet Link til Min Digitale Arbejdsplads Login DAP

18. søndag efter trinitatis

Prædikener

”Jeg er det sande vintræ”, siger han og fortsætter: ”og I er grenene”. Her er det enkelte menneske ikke at forstå, som om det skal magte tilværelsen selv. Her er vi først og fremmest at betragte som forbundne, og endda forbundet med kærlighedens magt.

Billede af hænderne på en præst

Gud

Fader, Søn og Helligånd,

Du som er i himlen og på jorden.

Du er vintræet,

Forbundet og forenet

med hver eneste gren på din stamme.

Du er den guddomskraft,

Der rækker ud og nærer selv den yderste kvist.

Vi beder dig:

Gør vores lemmer stærke

Så vi ikke visner,

Knækker af

Og falder til jorden

Ned i efterårets brændende bunker

Af rødglødende blade.

Skærm os

Og giv os mod og nye kræfter

Til at blive i din kærlighed.

Du som er fra evighed og til evighed.

Amen

I begyndelsen af denne uge udkom resultatet fra et nyt forskningsprojekt fra Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet. Rapportens konklusioner bekymrer og må vække til eftertanke hos os alle. Den viser, at mistrivslen blandt unge i Danmark er stor. Mange unge føler sig presset af de krav, der stilles og af forventningerne til sig selv. Rapporten peger på især tre grunde til den øgede mistrivsel: acceleration, præstationskrav samt psykologisering.

Acceleration som årsag til mistrivsel. Med acceleration tænkes der på det tempo, der er i samfundet. Fordringerne om at man skal hurtigt igennem uddannelsessystemet. At vi lever i et samfund, hvor der er meget lidt tid til fordybelse. Ikke blot i uddannelsen, men i det hele taget i det liv, vi lever. Alt det, vi skal nå med os selv og sammen med andre.

Præstation som årsag til mistrivsel. Med præstation tænkes der på det stærke fokus, der er på, at vi som mennesker skal præstere og at der ikke gives til tid blot det at være. Det er krav, som ligger i tiden, dvs. er at finde både i os selv og i samfundet generelt. Følelsen af, at jeg skal præstere og vel dybest set en selvforståelse, hvor jeg er alene i ansvaret for om mit liv lykkes eller ikke.

Endelig det tredje: psykologiseringen. Psykologi som selvrefleksion kan jo på den ene side hjælpe os til at blive over klar, hvad og hvornår, vi handle, men det rummer samtidig farer, som det anføres i en opsamling af rapporten: ” Psykologiseringen kan hjælpe de unge til at forstå og håndtere det virvar af tanker, følelser, ansvar og beslutninger, de går med, men det kan også resultere i selvmonitorerende selvkritisk og selvdisciplinering, som kan øge mistrivslen.” Alt tyder på ifølge rapporten, at det er det sidste, som fylder blandt unge idag.

Der er næppe nogen hurtige løsninger på, hvordan unge generelt kan få det bedre. Der er brug for en besindelse hos os alle i den vestlige verdens samfund, tror jeg. Men hvor vil jeg ønske at nogle af de indsigter og det menneskesyn, som springer ud af de bibelske læsninger i dag, må vinde frem.

Som når Jesus i dag peger på den sammenhæng han og vi indgår. ”Jeg er det sande vintræ”, siger han og fortsætter: ”og I er grenene”. Her er det enkelte menneske ikke at forstå, som om det skal magte tilværelsen selv. Her er vi først og fremmest at betragte som forbundne, og endda forbundet med kærlighedens magt.

Og tænk, hvis den tillid, som udtrykkes i den første læsning i dag, ordene fra Salmernes Bog i Det gamle Testamente, kunne vinde frem. Her hører vi det sagt, at Gud bevarer os, værner om os:

Herren bevare dig mod alt ondt, han bevare dit liv. Herren bevare din udgang og din indgang fra nu af og til evig tid.

Det er ord, der ligner den velsigner, vi modtager i gudstjenesten, og som både trøster og velsigner os, ja løfter os til at gå med let hjerte gennem efterårets faldne blade.

Må det ske. I Jesu navn. Amen