v/lektor, TEO Afdeling for bibelsk eksegese, Københavns Universitet
Søren Holst

En stor del af NT’s indhold giver kun mening på baggrund af en forventning i datidens jødedom: "Messias skal komme; når han kommer, vil han fortælle os alt", som den samaritanske kvinde siger til Jesus – og Messias skal selvsagt også udrette andet end at fortælle. Men hvad ventede man nærmere bestemt? Hvor i GT findes de steder, som man byggede forventningen på? Hvad var der sket med jødisk teologi i tiden mellem GT og NT?

Det bibelske stof rummer en del af svaret på spørgsmålene – men meget andet skal søges i jødedommens udvikling – for ikke at sige omvæltning – mellem Det Gamle og Det Nye Testamente, altså i apokryfer, pseudepigrafer og Dødehavsruller.

v/lektor ved Institut for Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet
Elisa Uusimäki 

Man er vant til at forstå visdom som en type litteratur inden for Det Gamle Testamente, men det overdrevne fokus på visdom som et bestemt tekstkorpus har overskygget andre vigtige spørgsmål, herunder spørgsmål om visdom og hverdagslivet. I denne forelæsning går Elisa Uusimäki derfor til spørgsmålet om visdom i Det Gamle Testamente og andre jødiske tekster fra den antikke verden fra en anden vinkel, som ”levet visdom”, og undersøger, hvad det betyder at ”leve vist” ifølge dem.

Elisa Uusimäki demonstrerer, at visdom allerede tidligt har levede dimensioner i den israelitiske tradition men forbindes tættere med levevis i løbet af den anden tempelperiode. I denne tid skaber jødiske forfattere aktivt nyt materiale om f.eks. pædagogiske idealer, former for åndelige øvelser og ønskværdige levemåder. Disse tekster viser, at visdom også er noget, der skal udøves og udføres i hverdagslivet.

v/præst på Rigshospitalet & ledende hospitalspræst i Region H
Maria Baastrup Jørgensen

Der spilles teater om sorg, synges om sorg, tales om sorg - i podcasts, tv-programmer og magasiner. Der udgives anseelige mængder af sorglitteratur; både personlige beretninger, indføringer i nye sorgteorier, vejledninger i hjælp til at leve med sine døde og så videre. Samtidig er sorg blevet genstand for en øget forskningsmæssig interesse - med dertil hørende teorier, begrebsapparater, eksperter og interventioner. I 2018 blev sorg tillige en diagnose, hvilket gav anledning til fornyet debat om sorgens væsen.

Særligt i takt med at der de seneste år er kommet større fokus på sorg og sorgkultur, både inden for fag som psykologi, filosofi, sociologi og medicin, men også i samfundet som helhed, er der dog i stigende grad brug for en beskæftigelse med de teologiske perspektiver på sorg.

Foredraget vil se nærmere på, hvordan teologien hhv. spejler og bryder med fx den psykologiske viden om sorg og vil have fokus på, hvordan nogle af overvejelserne kan være med til at styrke det særlige folkekirkelige arbejde med sorg.