Stiftspræst for diakoni
 

Stiftspræst for Diakoni

Ian Ørtenblad

Jeg er stiftspræst for diakoni i Ribe Stift. Foruden arbejdet som stiftspræst er jeg også sognepræst i Døstrup og Mjolden Sogne i Tønder Provsti.

Ribe Stift har sat diakoni på dagsordenen og diakoni indgår som en del af stiftets vision. Diakoni er betegnelsen for medmenneskelig omsorg i form af kirkeligt socialt arbejde. Diakoni er at gøre en indsats for de udsatte, som en del af at være kirke.

Stiftsrådet har derfor nedsat et stiftsudvalg for diakoni og biskoppen har desuden udnævnt en stiftspræst for diakoni.

I det følgende præsenteres ganske kort, hvad I/du som menighedsråd, præst eller noget helt tredje kan få hjælp til.

Rådgivning
Stiftspræsten for diakoni kan hjælpe med de indledende overvejelser, hvis I/du overvejer at gøre en diakonal indsats hjemme i sognet.

Jeg kan være en samtalepartner, en man kan vende tanker med, før tiltagene sættes i gang. En sparringspartner.

Jeg kommer gerne til inspirations-møder, hvor der tages udgangspunkt i de lokale og aktuelle forhold.

Foredrag 
Jeg kan holde foredrag, hvor bl.a. følgende elementer kan indgå mere eller mindre:

  • Hvad er diakoni? Bibelsk og historisk.
  • Praktisk diakoni. På land og i by.
  • Argumenter for og mod diakoni.
  • Diakoni og Den Danske Folkekirke.
  • Tanken om det almene diakondømme.

Andet
Er der andre ønsker eller forhold, hvor jeg kan tænkes at være til nytte, så bare tag kontakt. Det koster ikke noget, naturligvis.

Vi håber, at sogne og andre vil gøre brug af stiftspræsten til gavn for diakonien i Ribe Stift.

Kontakt Ian på tlf. 74 75 41 06 eller igmo(at)km.dk

 

Til toppen

 
Korsbrødregade 7 - 6760 Ribe - Tlf. 75421800 - CVR. 57244615 - EAN-NR: 5798000818743 - kmrib(a)km·dk