1. Indledning

Årsregnskabet er aflagt i henhold til bekendtgørelse nr. 55 af 22. januar 2018 om bestyrelse af kirke- og præsteembedskapitalen, herudover udarbejdes der en årsrapport der giver et samlet, dækkende og pålideligt billede af forvaltningen af kapitalerne.

Regnskabet skal aflægges i henhold til de regler, der til enhver tid er gældende for statens institutioner, og skal opfylde kravene i §38 i bekendtgørelse nr. 116 af den 19. februar 2018 om statens regnskabsvæsen m.v.
  
Årsrapporten for stiftsmidlerne udarbejdes i en selvstændig rapport.

Der er i hvert stift nedsat et Stiftsråd, som i henhold til lov om folkekirkens økonomi har til opgave at bestyre stiftsmidlernes forvaltning. Stiftsrådet bestyrer midlerne på menighedsrådenes vegne og fastsætter herunder en politik for udlån af stiftsmidlerne til de lokale kasser. Stiftsmidlerne, som består af kirkernes og præsteembedernes kapitaler udgør på landsplan ca. 5 milliarder kr.

Stiftsrådet har overladt forvaltningen af Ribe Stifts stiftsmidler til Bestyrelsen for Stifternes Kapitalfor-  valtning. Denne bestyrelse forvalter stiftsmidlerne for alle 10 stifter.
2 Regnskab for stiftsmidler 2022

2.1. Beretning

Årsregnskabet udviser et samlet resultat til udlodning t.kr. -2.995 for 2022, det tilsvarende underskud for 2021 er på t.kr. 631, hvilket er et yderligere tab på t.kr. 2.364.
Som følge af en ændring i regnskabspraksis for staten, hvor urealiserede kursgevinster/-tab ikke mere tages over driften, men udelukkende opføres på balancen, er tidligere års urealiserede kursgevinster tilbageført i 2022.
Det medfører en engangsindtægt i resultatopgørelsen på t.kr. 10.724, hvorefter årets samlede resultat ender med et overskud på t.kr. 7.730.

Udviklingen i resultatet kan især henføres til udviklingen i de realiserede kursreguleringer, der i 2022 udviser et nettokurstab på t.kr. 3.640 mod et nettokurstab på t.kr. 117 i 2021. En forskel på t.kr. 3.523.

Renteindtægter for udlån er faldet med t.kr. 152 fra 2021 til 2022. Samtidig er der sket en stigning i renteudgifter på indlån med t.kr. 7.

Disse ændringer i renter har påvirket resultatet negativt.

Administrationsomkostninger er inkl. afskrivninger på økonomisystemerne KAS/GIAS og finansieres af stiftsmidlernes afkast. I 2022 er udviklingen af det nye KAS 2.0 afsluttet. En sum på ca. 14 mio. kr. er nu aktiveret, og vil blive afskrevet over de følgende 8 år her fra 2022.
I 2022 er der endvidere foretaget en opdatering af det eksisterende GIAS system.

Resultatet for 2022 er i mindre grad påvirket af de stigende renter i samfundet, når der ses bort fra de realiserede kurstab.
Således er nettorenteindtægterne i 2022 t.kr. 1.745 mod t.kr. 881 i 2021, og har påvirket resultatet positivt.   

Årets resultat af ordinær drift vurderes som tilfredsstillende.

Den fri egenkapital (egenkapital ekskl. reserve for urealiserede kursavancer samt urealiseret kursreguleret investeringsbeviser) udgør pr. 31.12.2022 t.kr. 27.490, medens den samlede egenkapital (egenkapital inkl. reserve for urealiserede kursavancer samt urealiseret kursreguleret investeringsbeviser) pr. 31.12.2022 udgør t.kr. -52.752.

Ideelt set bør den fri egenkapital være lille, men den skal samtidig kunne absorbere kursudsving således, at den samlede egenkapital altid bør være positiv.
 

Stiftets frie egenkapital er ved udgangen af regnskabsåret 2022 negativ. Stiftsrådet er opmærksom herpå, og vil løbende foretage en vurdering af udviklingen i løbet af 2023, således at der kan tages højde herfor ved fastsættelsen af forrentningsprocenter for 2025.
Endelig vil der blive udvist generel sparsommelighed på driftsomkostningerne der ikke er påvirket af det finansielle marked.    

2022 har været præget af en lille stigning i indlån på t.kr. 601, samtidig med at der har været et fald i udlån på t.kr. 19.691. Udlånet er opgjort uden de bevilgede ej udbetalte udlån der pr. 31.12.2022 udgjorde t.kr. 15.584 mod t.kr. 14.600 ultimo 2021.

Udlånsprocenten - det gennemsnitlige udlån i procent af det gennemsnitlige indlån har over en 5- årig periode udviklet sig således:

Overskydende likviditet investeres i investeringsbeviser via Stifternes Kapitalforvaltning.

Beholdningen af investeringsbeviser er øget fra t.kr. 641.560 til t.kr. 662.098, hvilket svarer til en stigning på 3,2 procent.

Den kontante likvide beholdning tilstræbes holdt så lav som muligt. Af hensyn til likviditetsstrømmen omkring termins- og rentekørsler samt bevilgede ej udbetalte lån vil der løbende indestå en likviditet, der kan imødekomme disse udbetalinger. Likviditeten udgjorde pr. 31.12.2022 t.kr. 4.615 mod t.kr. 7.360 ultimo 2021.

2.2. Forrentningen af stiftsmidler 2022

Stiftsrådet har besluttet, at forrentningsprocenten i 2022 skal være 1 procent for indlån og 2 procent for udlån. Såfremt det realiserede afkast bliver større eller mindre end det udloddede, vil der blive taget hensyn til dette ved fastsættelse af renten for 2024.

Renteindtægter og realiseret nettokursgevinst for 2022 udgør t.kr. 5.527, hvilket udgør en forrentning af den gennemsnitlige indlånssaldo på 0,74 procent.

Forrentningen af den gennemsnitlige indlånssaldo har over en 5-årig periode udviklet sig således:

Jyske Capital rapporterer i december 2022 en effektiv forrentning (afkast) på -10,49 procent for året af de investerede beløb fra Stifternes Kapitaler i investeringsbeviserne. Samlet set over den seneste 5-årige periode med de tre kapitalforvaltere, og her fra 2022 to kapitalforvaltere, har de alle præsteret over benchmark for området.
Forskellen mellem den effektive rente og udbytteprocenten skyldes, at den effektive rente er et udtryk for periodens regnskabsmæssige resultat, hvorimod udbytteprocenten er et udtryk for periodens skattemæssige resultat.

2.3. Regnskabspraksis

Ifølge § 23a, stk. 5 i lov om folkekirkens økonomi aflægger stiftsrådet regnskab for kirkernes og præsteembedernes øvrige kapitaler efter bestemmelser fastsat af kirkeministeren.

Krav til regnskabsmæssigt materiale er beskrevet i bekendtgørelse nr. 55 af 22. januar 2018 om bestyrelse af kirkernes og præsteembedernes kapitaler. Bekendtgørelsens kapitel 4 om regnskab og revision fastsætter de generelle krav til regnskabsaflæggelsen, konsolidering og revision.
 

Ændring i anvendt regnskabspraksis:
I henhold til økonomistyrelsens vejledning fra juni 2020 om værdiansættelse af værdipapirer og kapital-andele skal kursregulering og urealiserede kursgevinster og – tab bogføres direkte på egenkapitalen i stedet for en påvirkning af resultatopgørelsen.

Sammenligningstallene for 2021 er ikke tilpasset, hvorfor samlet resultat for 2022 skal sammenholdes med driftsresultatet til udlodning. Egenkapital og balancesum er ikke påvirket af ændringen.

Værdipapirer

Værdipapirer omfatter børsnoterede obligationer, investeringsbeviser og erhvervsobligationer som bogføres til kostpris. På balancedagen værdiansættes de børsnoterede obligationer og investeringsbeviser til ultimo kursens dagsværdi (børskursen). Realiserede kursreguleringer indregnes i resultatopgørelsen og urealiserede kursreguleringer bogføres direkte på egenkapitalen.

2.4. Påtegning af stiftsrådet

Det tilkendegives hermed,
 

1. at regnskabet for stiftsmidler for Ribe Stift er rigtig, dvs. at regnskabet ikke indeholder væsentlige fejlinformationer eller udeladelser, herunder at opstillingen og rapporteringen i årsrapporten er fyldestgørende,
 

2. at de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis, og
 

3. at der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af de midler, der er omfattet af regnskabet.

Ribe, den   28    /2 - 2023

_________________________________

Ribe Stiftsråd – formand Lars Hansson