Årsrapport 2024 for Ribe Stifts Stiftsmidler

Årsregnskabet er aflagt i henhold til bekendtgørelse nr. 55 af 22. januar 2018 om bestyrelse af kirke- og præsteembedskapitalen, herudover udarbejdes der en årsrapport der giver et samlet, dækkende og pålideligt billede af forvaltningen af kapitalerne.

Regnskabet skal aflægges i henhold til de regler, der til enhver tid er gældende for statens institutioner, og skal opfylde kravene i §38 i bekendtgørelse nr. 116 af den 19. februar 2018 om statens regnskabsvæsen m.v. 
  
Årsrapporten for stiftsmidlerne udarbejdes i en selvstændig rapport.

Der er i hvert stift nedsat et Stiftsråd, som i henhold til lov om folkekirkens økonomi har til opgave at bestyre stiftsmidlernes forvaltning. Stiftsrådet bestyrer midlerne på menighedsrådenes vegne og fastsætter herunder en politik for udlån af stiftsmidlerne til de lokale kasser. Stiftsmidlerne, som består af kirkernes og præsteembedernes kapitaler udgør på landsplan ca. 5 milliarder kr.

Stiftsrådet har overladt forvaltningen af Ribe Stifts stiftsmidler til Bestyrelsen for Stifternes Kapitalfor- valtning. Denne bestyrelse forvalter stiftsmidlerne for alle 10 stifter. 

1. 2 Regnskab for stiftsmidler 2024

2.1. Beretning 

Årsregnskabet udviser et samlet resultat til udlodning t.kr. 5.712 for 2024 mod et underskud i 2023 på t.kr. -1.703, hvilket er en markant forbedring på t.kr. 7.415. 

Udviklingen i resultatet kan især henføres til udviklingen i de realiserede kursreguleringer, der i 2024 udviser et nettokurstab på t.kr. 1.376 mod et nettokurstab på t.kr. 4.960 i 2023. En positiv udvikling på t.kr. 3.584. 

Renteindtægter for udlån er faldet med t.kr. 299 fra 2023 til 2024. Samtidig er der sket et fald i renteudgifter på indlån med t.kr. 22. Disse ændringer i renterne har haft en negativ indvirkning på udviklingen i resultatet fra 2023 til 2024 med t.kr. 277. 

Administrationsomkostninger er inkl. afskrivninger på økonomisystemerne KAS/GIAS og finansieres af stiftsmidlernes afkast. Udviklingen af KAS 2.0 blev afsluttet i 2022 og opgraderingen af det eksisterende GIAS system blev færdiggjort i 2024. Omkostningerne til udvikling af disse systemer har indtil nu medført en udgift på ca. 14 mio. kr., som er aktiveret og bliver afskrevet over de følgende 8 år fra 2022.

Det høje renteniveau generelt i markedet har haft en positiv påvirkning på resultatet i 2024, hvilket afspejles i den markante udvikling i renteindtægterne fra værdipapirerne og banken. Således er nettorenteindtægterne i 2024 t.kr. 8.108 mod t.kr. 4.041 i 2023. 

Årets resultat af ordinær drift vurderes som værende tilfredsstillende. Driftsresultatet til udlodning er vendt fra et negativt resultat i 2023 til et positivt resultat i 2024, hvilket har været et område med stor opmærksomhed i årets løb.

Den fri egenkapital (egenkapital ekskl. reserve for urealiserede kursavancer samt urealiseret kursreguleret investeringsbeviser) udgør pr. 31.12.2024 t.kr. 31.501, medens den samlede egenkapital (egenkapital inkl. reserve for urealiserede kursavancer samt urealiseret kursreguleret investeringsbeviser) pr. 31.12.2024 udgør t.kr. 8.918. 

Ideelt set bør den fri egenkapital være lille, men den skal samtidig kunne absorbere kursudsving i værdipapirerne således, at den samlede egenkapital altid bør være positiv.

 

Stiftets samlede egenkapital er ved udgangen af regnskabsåret 2024 igen positiv. Det har været et område med stor fokus at få en positiv egenkapitalen igen, blandt andet ved fastsættelsen af stiftets renteprocenter på ind- og udlån i stiftsmidlerne.

2024 har været præget af et fald i indlån på t.kr. 7.548, samtidig med at der har været et fald i udlån på t.kr. 14.526. Udlånet er opgjort uden de bevilgede ej udbetalte udlån der pr. 31.12.2024 udgjorde t.kr. 14.000 mod t.kr. 5.005 ultimo 2023.

Udlånsprocenten - det gennemsnitlige udlån i procent af det gennemsnitlige indlån har over en 5- årig periode udviklet sig således:

Overskydende likviditet investeres i investeringsbeviser via Stifternes Kapitalforvaltning.

Beholdningen af investeringsbeviser er øget fra t.kr. 666.361 til t.kr. 677.903, hvilket svarer til en stigning på 1,7 procent. 

Den kontante likvide beholdning tilstræbes holdt så lav som muligt. Af hensyn til likviditetsstrømmen omkring termins- og rentekørsler samt bevilgede ej udbetalte lån vil der løbende indestå en likviditet, der kan imødekomme disse udbetalinger. Likviditeten udgjorde pr. 31.12.2024 t.kr. 5.114 mod t.kr. 6.517 ultimo 2023. 

2.2. Forrentningen af stiftsmidler 2024

Stiftsrådet har besluttet, at forrentningsprocenten i 2024 skal være 0,5 procent for indlån og 2 procent for udlån. Såfremt det realiserede afkast bliver større eller mindre end det udloddede, vil der blive taget hensyn til dette ved fastsættelse af renten for 2026. 

Renteindtægter og realiseret nettokursgevinst for 2024 udgør t.kr. 10.415, hvilket udgør en forrentning af den gennemsnitlige indlånssaldo på 1,41 procent.

Forrentningen af den gennemsnitlige indlånssaldo har over en 5-årig periode udviklet sig således:

Jyske Capital rapporterer i december 2024 en effektiv forrentning (afkast) på 4,93 procent for året af de investerede beløb fra Stifternes Kapitaler i investeringsbeviserne. Samlet set over den seneste 3-årige periode med de to kapitalforvaltere, har de begge præsteret over benchmark for området. 


 

2.3. Regnskabspraksis

Ifølge § 23a, stk. 5 i lov om folkekirkens økonomi aflægger stiftsrådet regnskab for kirkernes og præsteembedernes øvrige kapitaler efter bestemmelser fastsat af kirkeministeren.

Krav til regnskabsmæssigt materiale er beskrevet i bekendtgørelse nr. 55 af 22. januar 2018 om bestyrelse af kirkernes og præsteembedernes kapitaler. Bekendtgørelsens kapitel 4 om regnskab og revision fastsætter de generelle krav til regnskabsaflæggelsen, konsolidering og revision.

Ændring i anvendt regnskabspraksis:
I henhold til økonomistyrelsens vejledning fra juni 2020 om værdiansættelse af værdipapirer og kapitalandele skal kursregulering og urealiserede kursgevinster og -tab bogføres direkte på egenkapitalen i stedet for en påvirkning af resultatopgørelsen. Denne ændring i praksis blev anvendt fra og med regnskabsår 2022.

Med virkning fra regnskabsåret 2023, er der ændret beregningsmetode for opgørelse af realiserede kursgevinster ved salg af værdipapirer fra en opgørelse efter FIFO- princippet til opgørelse efter gennemsnitsmetoden.

Da ændringen ikke har væsentlig betydning for vurderingen af resultatet af driften, er der ikke sket tilpasning af sammenligningstallene i resultatopgørelsen. Egenkapital og balancesum er ikke påvirket heraf.

Værdipapirer

Værdipapirer omfatter børsnoterede obligationer, investeringsbeviser og erhvervsobligationer som bogføres til kostpris. På balancedagen værdiansættes de børsnoterede obligationer og investeringsbeviser til ultimo kursens dagsværdi (børskursen). Realiserede kursreguleringer indregnes i resultatopgørelsen og urealiserede kursreguleringer bogføres direkte på egenkapitalen.

2.4. Påtegning af stiftsrådet 

Det tilkendegives hermed,

 

1. at regnskabet for stiftsmidler for Ribe Stift er rigtig, dvs. at regnskabet ikke indeholder væsentlige fejlinformationer eller udeladelser, herunder at opstillingen og rapporteringen i årsrapporten er fyldestgørende,

 

2. at de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis, og

 

3. at der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af de midler, der er omfattet af regnskabet.

Ribe, den        /         2025

_________________________________

Ribe Stiftsråd – formand Lars Hansson