Direkte til indholdet Link til Min Digitale Arbejdsplads Login DAP

Ind- og udlånsrente for Stiftsmidlerne

Indlån:
2020: 1,50 % p.a.
2021: 1,00 % p.a.

Udlån:
2020: 2,5 % p.a.
2021: 2,0 % p.a.

Det bindende stiftsbidrag:
Udskrivningsprocent (max 1%)

2020: 0,55 %
2021: 0,55 %

Lånepolitik

pr. 16. maj 2018

 

I henhold til § 23 a stk.4 i lovbekendtgørelse nr. 331 af 29. marts 2014 om folkekirkens økonomi har stiftsrådet til opgave på menighedsrådenes vegne at bestyre kirkernes og præsteembedernes kapitaler. Bestyrelsen omfatter bl.a. udlån af midlerne.

De nærmere regler herom fremgår af bekendtgørelse nr. 55 af 22. januar 2018 om bestyrelse af kirkernes og præsteembedernes kapitaler.

I medfør af § 8 i bekendtgørelsen kan kirkers og præsteembeder kapital udlånes til:

  1. Kirker og præsteembeder i eller uden for stiftet på vilkår fastsat af det udlånende stiftsråd.
  2. Styrkelse af et andet stifts kirkers eller præsteembeders kapitaler på vilkår fastsat af det udlånende stiftsråd.

Endvidere giver bekendtgørelsens § 9 Folkekirkens administrative fællesskab mulighed for efter konkret godkendelse fra Kirkeministeriet at optage lån i kirkers og præsteembeders kapitaler til styrkelse af fællesfondens kassebeholdning.

Ribe Stiftsråd yder udlån af midlerne efter bekendtgørelsens § 8 efter følgende retningslinjer:

§ 1. Lån kan bevilges til menighedsråd (kirkekasser), kirkegårdsbestyrelser (kirkegårdskasser) og Folkekirkens administrative fællesskab.

§ 2. Lån kan bevilges til erhvervelse, nybyggeri, istandsættelse og ombygning af fast ejendom og inventar vedrørende

  1. Embeder (præsteboliger, sognegårde, mandskabs- og redskabsbygninger mv. – men ikke avlsbrug) og
  2. Kirker (kirkebygninger og dertil hørende inventar, kapeller og andre projekter i kirkens næromgivelser mv.).

§ 3. Lån kan bevilges, når der ved lånebehandlingen foreligger:

  1. Projekt, der er godkendt af relevant kirkelig myndighed.
  2. Finansieringsplan, der er godkendt af provstiudvalget.
  3. Provstiudvalgets anbefaling af låneansøgning og tilbagebetalingsvilkår.

§ 4. Stiftsmiddellån bevilges som serielån, dvs. som lån med faste afdrag, og forrentes i henhold til den af Stiftsrådet en gang årligt fastsatte rentesats.

  Stk. 2. Renten beregnes ud fra skyldigt beløb og betales pr. termin.

§ 5. Lån udbetales på følgende måde:

  1. Ved lån under 250.000 kr. udbetales det fulde lånebeløb straks, medmindre andet aftales.
  2. Ved lån mellem 250.000 kr. – 4. mill. kr. udbetales lånet i rater som ønsket af menighedsrådet, dog maksimalt fordelt på 5 rater.
  3. Ved lån over 4 mill. kr. aftales udbetalingsraterne nærmere.

§ 6. Lån tilbagebetales med to årlige terminer (juni og december) med afdrag på minimum kr. 50.000 pr. termin.

  Stk.2. Første afdrag på stiftsmiddellån forfalder til betaling første termin efter, at lånet er igangsat. Et lån igangsættes, når det er fuldt ud udbetalt, eller låntager har oplyst, at der ikke vil blive trukket yderligere på lånet, dog senest 3 år efter udbetaling af første a conto beløb af lånet.

  Stk. 3. Udnyttes et bevilget lån ikke fuldt ud, nedsættes afdragstiden på lånet forholdsvis.

§ 7. Indbetaling af statstilskud, salgssummer og øvrige ekstraordinære betalinger på lånet anvendes til at nedbringe lånets restløbetid.

§ 8. Betales en ydelse på et bevilget lån ikke til forfaldstid, betragtes lånet som misligholdt, og restgælden kan kræves betalt i overensstemmelse med lovgivningens regler herom.

Stiftsrådet bemyndiger stiftsadministrationen til på sine vegne at behandle og bevilge stiftsmiddellån i henhold gældende regler og de ovenfor fastsatte retningslinjer inden for følgende rammer:

  Stiftsadministrationen kan bevilge lån og forhøjelse af allerede bevilgede lån af stiftsmidlerne med op til 10 mio. kr.

  1. Ansøgning om lån eller forhøjelse af eksisterende lån på under 10 mio. kr. skal forelægges stiftsrådet, hvis en bevilling af lånet vil føre til, at låntager får en samlet hovedstol på over 10 mio. kr. i beholdningen af antal lån i stiftsmidlerne. Stiftsrådets formand er bemyndiget til at godkende sådanne lånesansøgninger på vegne af Ribe Stiftsråd.
  2. Stiftsadministrationen kan give et lånetilsagn til en egentlig lånebevilling på betingelse af, at ovenstående retningslinjer opfyldes.
  3. Stiftsadministrationen kan ved bevilling af lån maksimalt fastsætte en afdragsperiode på 25 år.
  4. Stiftsadministrationen tager ved fastsættelse af tilbagebetalingstiden hensyn til provstiudvalgets bemærkninger om ligningsområdets generelle økonomi.
  5. Stiftsadministrationen kan efter ansøgning forlænge en meddelt afdragsperiode, der er kortere end 25 år, til maksimalt 25 år.

Stiftsrådet behandler ansøgninger, der ligger uden for retningslinjerne. Det drejer sig f.eks. om 

I: Ansøgninger om lån, fx

  1. Ansøgninger om lån på over 10 mio. kr.
  2. Ansøgninger om lån, hvor den samlede låneportefølje overstiger 10. mio. kr.
  3. Ansøgninger om lån med en ønsket afdragstid, der er længere end de i punkt 3 nævnte.
  4. Ansøgninger om lån, der betinger lån i andre stifters midler.
  5. Ansøgninger om lån fra kirker eller præsteembeder i et andet stift.
  6. Ansøgninger om lån fra Folkekirkens administrative fællesskab.

II: Ansøgninger om ændringer i lånebetingelser for allerede bevilgede lån, fx:

  1. Ansøgning om afdragsfrihed, forlængelse af afdragsperioden o. lign. efter indstilling fra provstiudvalget.
  2. Ansøgning om pantsætning, overdragelse eller kvittering.

Ved stiftsrådets behandling af låneansøgninger, der ligger ud over retningslinjerne, lægges der bl.a. vægt på provstiudvalgets anbefaling og beløbets størrelse i forhold til sognets medlemstal og generelle økonomiske situation sammenholdt med omfanget og nødvendigheden af det projekt, der ønskes lånefinansieret og den ønskede afdragsperiodes længde. Endvidere inddrager stiftsrådet kapitalsituationen i stiftet, herunder betydningen for stiftets kapitalmidler ved en lånebevilling.

Stiftsrådet behandler ansøgninger om ændringer i lånebetingelserne for bevilgede lån. Ved ansøgninger om afdragsfrihed, forlænget afdragsperiode, pantsætning, overdragelse eller kvittering lægges bl.a. vægt på sognets samlede økonomiske situation, herunder om der er særlige omstændigheder, der har gjort det vanskeligt for sognet at overholde den fastlagte afdragstid.

 

Vedtaget på møde i Ribe Stiftsråd den 16/5-2018.

Årsrapport 2019

1. Indledning

I henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes der en konsolideret årsrapport for fællesfonden. Desuden er årsrapporten udarbejdet i henhold til Moderniseringstyrelsens gældende vejledning (december 2019[1]) med mindre tilpasninger.

Årsrapporten for stiftsmidlerne udarbejdes i en selvstændig rapport.

Der er i hvert stift nedsat et Stiftsråd, som i henhold til lov om folkekirkens økonomi har til opgave at bestyre stiftsmidlernes forvaltning. Stiftsrådet bestyrer midlerne på menighedsrådenes vegne og fastsætter herunder en politik for udlån af stiftsmidlerne til de lokale kasser. Stiftsmidlerne, som består af kirkernes og præsteembedernes kapitaler udgør på landsplan ca. 4,9 milliarder kr.

Stiftsrådet har overladt forvaltningen af Ribe Stifts stiftsmidler til bestyrelsen for Stifternes Kapitalforvaltning. Denne bestyrelse forvalter samtlige 10 stifters midler.
 

2 Regnskab for stiftsmidler 2019

2.1. Beretning

Årsregnskabet udviser et samlet resultat på t.kr. 1.881 for 2019, hvilket er en stigning på t.kr. 3.506 i forhold til 2018, hvor regnskabet udviste et samlet underskud på t.kr. -1.625.

Udviklingen i resultatet kan især henføres til ændringen i den urealiserede nettokursgevinst samt udviklingen i renteindtægterne. I 2019 er der urealiserede kursgevinster på t.kr. 2.285 mod t.kr. -9.995 i 2018. De realiserede kursgevinster er steget fra t.kr.235 i 2018 til t.kr.507 i 2019.
Den positive bevægelse i urealiserede kursgevinster modsvares dog af faldende renteindtægter og stigende renteudgifter, som samlet set giver det positive resultat på t.kr. 1.881.

Efter afholdelse af administrationsomkostninger til fællesfonden og renter på i alt t.kr. 983 mod t.kr. 681 i 2018 udviser driftsresultatet til udlodning et underskud på t.kr. -404. I 2018 udgjorde driftsresultatet til udlodning t.kr. 8.370.

Årets samlede resultat på t.kr. 1.881 overføres med t.kr. -404 til den frie egenkapital, medens t.kr.

 2.285 overføres til reserve for urealiserede kursavancer. Den fri egenkapital (egenkapital ekskl. reserve for urealiserede kursavancer) udgør herefter pr. 31.12.2019 t.kr. 29.985, medens den samlede egenkapital (egenkapital inkl. reserve for urealiserede kursavancer) pr. 31.12.2019 udgør t.kr. 36.955.

Ideelt bør den fri egenkapital (egenkapital ekskl. reserve for urealiserede kursavancer) være lille, men den skal samtidig kunne absorbere kursudsving således, at den samlede egenkapital (inklusiv reserve for urealiserede kursavancer) altid bør være positiv.

2019 har været præget af et lille fald i indlån, samtidig med at der har været en lille stigning i udlån. Det samlede indlån er faldet med t.kr. 2.692 fra t.kr. 741.991 ultimo 2018 til t.kr. 739.299 ultimo 2019, svarende til et fald på 0,36 procent. Det samlede udlån er derimod steget med t.kr. 1.725 fra t.kr. 139.145 ultimo 2018 til t.kr. 140.870 ultimo 2019, svarende til en stigning på 1,23 procent. Udlånet er opgjort uden de bevilgede ej udbetalte udlån der pr. 31.12.2019 udgjorde t.kr. 20.283 mod t.kr. 23.504 ultimo 2018.

I 2019 er der afdraget ekstraordinært t.kr. 17.832 på udlån mod 22.760 i 2018.

Udlånsprocenten - det gennemsnitlige udlån i procent af det gennemsnitlige indlån - udgjorde pr. 31.12.2019 18,9 procent mod 20,9 procent ultimo 2018.

Overskydende likviditet investeres i investeringsbeviser via Stifternes Kapitalforvaltning.

Beholdningen af investeringsbeviser er faldet med t.kr. 4.252 fra t.kr. 625.597 til t.kr. 621.345, hvilket svarer til en stigning på 0,67 procent.

Den kontante likvide beholdning tilstræbes holdt så lav som muligt. Af hensyn til likviditetsstrømmen omkring termins- og rentekørsler samt bevilgede ej udbetalte lån vil der løbende indestå en likviditet, der kan imødekomme disse udbetalinger. Likviditeten udgjorde pr. 31.12.2019 t.kr. 655 mod t.kr. 1.722 ultimo 2018.

2019 har været præget af meget lave renter og en fortsat negativ rente på kontantkonti, hvilket har medført en renteudgift på t.kr. 10 mod t.kr.12 i 2018.

2.2. Forrentningen af stiftsmidler 2019

Stiftsrådet i Ribe Stift har besluttet at forrentningsprocenten i 2019 skulle være 1,5 procent for indlån og 2,5 procent for udlån. Såfremt det realiserede afkast bliver større eller mindre end det udloddede, vil der blive taget hensyn til dette ved fastsættelsen af renten for 2021.

Den samlede renteindtægt for udlån er faldet med t.kr. 432 fra t.kr. 3.932 i 2018 til t.kr. 3.500 i 2019 svarende til et fald på 10,99 procent. Ligeledes er der et fald på 45,42 procent på renteindtægter for værdipapirer fra t.kr. 14.079 i 2018 til t.kr. 7.683 i 2019.
Renteindtægter og realiseret nettokursgevinst for 2019 udgør således t.kr. 11.690, hvilket udgør en forrentning af den gennemsnitlige indlånssaldo på 1,57 procent.

Den samlede renteudgift til indlån udgør t.kr. 11.111 og er t.kr. 1.916 højere end i 2018, det sker som følge af stigningen i renten på 0,25 procentpoint på indlån, idet den udlånte saldo er stort set uændret.

Den effektive forrentning af de investerede beløb i investeringsbeviserne i Stifternes Kapitaler er for 2019 opgjort til 1,66 procent, jf. december måneds rapportering af kapitalforvaltningen fra Jyske Capital.

Udlodningen fra investeringsbeviserne i Stifternes Kapitaler udgjorde i 2019 1,23 procent mod 2,4 procent i 2018. Udlodningen ligger således pænt under den effektive forrentning.

Forskellen mellem den effektive rente og udbytteprocenten skyldes, at den effektive rente er et udtryk for periodens regnskabsmæssige resultat, hvorimod udbytteprocenten er et udtryk for periodens skattemæssige resultat.

Forskellen i opgørelserne skyldes kursavancer/-tab på obligationer, hvor man skattemæssigt beregner kursavance/-tab i forhold til oprindelig anskaffelsespris for obligationerne (som kan ligge forud for den målte periode). Regnskabsmæssigt beregnes kursavance/-tab i forhold til værdien af obligationerne primo regnskabsåret (dog hvis obligationerne er anskaffet inden for regnskabsåret, obligationernes anskaffelsesværdi).  

Administrationsomkostninger er inkl. afskrivning på de nuværende økonomisystemerne KAS og GIAS, udviklingsomkostninger til forundersøgelse af nyt KAS/GIAS systemer som kommer i udbud i 2020, og til finansieres af stiftsmidlernes afkast i fælleskapitalforvaltning.

Det er stiftsrådets opfattelse, at det realiserede afkast er tilfredsstillende i forhold til de gældende markedsvilkår.

2.3. Regnskabspraksis

Ifølge § 23a, stk. 5 i lov om folkekirkens økonomi aflægger stiftsrådet regnskab for kirkernes og præsteembedernes øvrige kapitaler efter bestemmelser fastsat af kirkeministeren.

Krav til regnskabsmæssigt materiale er beskrevet i bekendtgørelse nr. 55 af 22.01.2018 om bestyrelse af kirkernes og præsteembedernes kapitaler. Bekendtgørelsens kapitel 4 om regnskab og revision fastsætter de generelle krav til regnskabsaflæggelsen, konsolidering og revision.

Værdipapirer omfatter børsnoterede obligationer og investeringsbeviser som bogføres til kostpris. På balancedagen værdiansættes de børsnoterede obligationer og investeringsbeviser til ultimo kursens dagsværdi (børskursen). Såvel realiserede som urealiserede kursreguleringer indregnes i resultatopgørelsen.

Den urealiserede kursændring opgøres i resultatopgørelsen som ændringen fra ultimo året før til ultimo indeværende år. Under balancen opgøres det fortsat som urealiseret kursregulering fra købsdato til ultimo året.

Tabel 2.3.1. Resultatopgørelse Ribe Stifts stiftsmidler

 

 

 

Regnskab 2018

 

Regnskab 2019

Stiftsmidlernes resultat kr.

 

 

 

 

 

 

 

Renteindtægter udlån

-3.932.165

 

-3.499.831

Renteindtægter værdipapirer/bank

-14.078.741

 

-7.683.107

Renteindtægter i alt

-18.010.906

 

-11.182.938

 

 

 

 

Indtægter i alt

-18.010.906

 

-11.182.938

 

 

 

 

Renteudgifter - indlån

9.194.321

 

11.110.762

Administrationsomkostninger/renteudgifter

680.595

 

983.421

Omkostninger i alt

9.874.917

 

12.094.183

 

 

 

 

Resultat ordinær drift

-8.135.989

 

911.244

 

 

 

 

Realiserede kursgevinster

-235.050

 

-507.090

Realiserede kurstab

900

 

0

Driftsresultat til udlodning

-8.370.139

 

404.154

 

 

 

 

Urealiserede kursgevinster ultimo

-263.567

 

-4.130.568

Urealiserede kurstab ultimo

10.258.718

 

1.845.649

Urealiserede kursbevægelser i alt

9.995.151

 

-2.284.919

 

 

 

 

Samlet resultat

1.625.012

 

-1.880.764

 

Tabel 2.3.2. Balance for Ribe Stifts stiftsmidler

 

 

Aktiver (t. kr.)

Konto

Primo 2019

Ultimo 2019

Finansielle anlægsaktiver

   

Udlån

5416+5512

139.145

140.870

Bevilget udlån ej udbetalt

5424

23.504

20.283

Investeringsbeviser

5813+5903

625.597

621.345

Investeringsbeviser urealiseret tab/gevinst til pari

582211+582310

5.637

6.020

Investeringsbeviser urealiseret tab/gevinst ultimo

582312

4.685

6.970

Materielle anlægsaktiver i alt

 

798.567

795.488

Omsætningsaktiver

   

Debitorer

6115

752

315

Periodeafgrænsningsposter

6190

303

668

Likvide beholdninger

63XX

1.722

655

Omsætningsaktiver i alt

 

2.777

1.639

    

Aktiver i alt

 

801.344

797.127

    

Passiver (t. kr.)

Konto

Primo 2019

Ultimo 2019

Egenkapital

   

Egenkapital

741110

-30.389

-29.985

Egenkapital ureal.kursv. ultimo

741120

-4.685

-6.970

Egenkapital i alt

 

-35.074

-36.955

    

Hensættelser (bevilget ej udbetalt)

76-77XX

-23.504

-20.283

    

Langfristede gældsposter

   

Gravstedskapitaler

841460-70+850460-70

-708.024

-708.283

Anden indlån

841410-50+850410-50

-33.967

-31.016

Langfristede gældsposter i alt

 

-741.991

-739.299

    

Kortfristede gældsforpligtelser

   

Leverandører af varer og tjenesteydelser

95XX

0

0

Periodeafgrænsningsposter

96XX

-775

-590

Kortfristet gæld i alt

 

-775

-590

Gæld i alt

 

-742.766

-739.889

    

Passiver i alt

 

-801.344

-797.127

2.4. Påtegning af stiftsrådet

Det tilkendegives hermed,
1. at årsrapporten for stiftsmidler for Ribe Stift er rigtig, dvs. at årsrapporten ikke indeholder væsentlige fejlinformationer eller udeladelser, herunder at opstillingen og rapporteringen i årsrapporten er fyldestgørende,
2. at de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis, og
3. at der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af de midler og ved driften af de institutioner, der er omfattet af årsrapporten.

 


[1]https://modst.dk/media/35639/vejledning-aarsrapport-2019.pdf