Lån i stiftsmidlerne

Stiftsrådets opgave

Stiftsrådet har til opgave på menighedsrådenes vegne at bestyre kirkernes og præsteembedernes kapitaler. Bestyrelsen omfatter bl.a. udlån af midlerne. De nærmere regler fremgår på sidste side. Beløb, der udlånes til de enkelte kirker og præsteembeder, stammer fra kirkernes og præsteembedernes egne midler og kaldes ”stiftsmidler”. Der er fastsat overordnede regler for stiftsrådenes administration af stiftsmidlerne, herunder regler for frigivelse og udlån af midler under kirke- og præsteembedekapitalen.

Formål Tanken er, at menighedsrådene solidarisk låner af egne indlånskapitaler, hvorved menighedsrådene opnår omkostningsfrie lån i stiftsmidlerne. Udlån af kirkernes- og præsteembedernes kapitaler ligger inden for rammerne af stiftsrådet, der fastlægger denne politik for udlån. Kirke- og præsteembedekapitalen kan udlånes til: 1. Kirker og præsteembeder i eller uden for stiftet på vilkår fastsat af det udlånende stiftsråd 2. Styrkelse af et andet stifts kirke- og præsteembedekapitaler på vilkår fastsat af stiftsrådet 3. Tiltag i den grønne omstilling Stiftsadministrationen

Stiftsadministrationen bistår stiftsrådet med varetagelsen af opgaver forbundet med bestyrelsen af kirke- og præsteembede kapitaler. Lånepolitikken administreres af stiftsadministrationen. Stiftsrådet bemyndiger således stiftsadministrationen til på sine vegne at behandle og bevilge stiftsmiddellån i henhold gældende regler og fastsatte retningslinjer inden for følgende rammer.

Ansøgning ad tjenestevejen Menighedsrådet indsender ansøgning om lån til provstiudvalget. Beslutningen om optagelse af lån skal underskrives af menighedsrådets formand og et andet menighedsrådsmedlem, der er bemyndiget hertil af menighedsrådet som værende tegningsberettiget. Ansøgningen skal indeholde oplysning om det ønskede tidspunkt for lånets udbetaling, rater mv. jf. Lånepolitikken under Ribe Stiftsråd. Provstiudvalget tager stilling til låneansøgningen, tilbagebetalingsvilkår og finansieringsplan. Provstiet forholder sig desuden til den samlede økonomi. Provstiudvalget videresender menighedsrådets ansøgning med anbefaling til Stiftsadministrationens godkendelse. Ribe Stiftsråd Lånepolitik Side 3 af 6 Korsbrødregade 7, 6760 Ribe Tlf. 75421800 kmrib@km.dk Ean-nr. 5798000818743 CVR 57244615 www.ribestift.dk Ribe Stiftsråd yder lån til:

Ribe Stiftsråd yder udlån af midlerne efter følgende retningslinjer: 1) Kirker og præsteembeder i eller uden for stiftet på vilkår fastsat af det udlånende stiftsråd 2) Styrkelse af et andet stifts kirke- og præsteembedekapitaler på vilkår fastsat af stiftsrådet 3) Tiltag i den grønne omstilling Lån kan bevilges til menighedsråd (kirkekasser), kirkegårdsbestyrelser (kirkegårdskasser) og Folkekirkens administrative fællesskab samt grønne tiltag i folkekirken. Lån kan bevilges til (og er ikke begrænset af); erhvervelse, nybyggeri, istandsættelse og ombygning af fast ejendom og inventar. Herunder også hel eller delvis finansiering af såvel anlægsarbejder samt større vedligeholdelses-/ restaureringsarbejder: Embeder (præsteboliger, sognegårde, mandskabs- og redskabsbygninger mv. – men ikke avlsbrug) Kirker (kirkebygninger og dertil hørende inventar, kapeller og andre projekter i kirkens næromgivelser mv.) Kirkegårde (diger og adgangsforhold mv.) Lån kan bevilges, når der ved lånebehandlingen foreligger en ansøgning indeholdende: • Projekt, der er godkendt af relevant kirkelig myndighed • Finansieringsplan, der er godkendt af provstiudvalget • Provstiudvalgets anbefaling af låneansøgning og tilbagebetalingsvilkår Opmærksomheden henledes på, at i tilfælde af en akut likviditetskrise eller uforudsete udgifter, kan menighedsrådet eventuelt søge provstiudvalget om lån i 5 % midlerne.

Låntype og afdragsprofil Stiftsmiddellån bevilges som serielån, dvs. som lån med faste afdrag, og forrentes i henhold til den af Stiftsrådet en gang årligt fastsatte rentesats. Renten beregnes ud fra skyldigt beløb og betales pr. termin. Menighedsrådet betaler ingen stempelafgift og intet bidrag. Udlånsrenten fastsættes årligt af Ribe Stiftsråd.

Udbetaling og afdrag af lån: • Ved lån under 250.000 kr. udbetales det fulde lånebeløb straks, medmindre andet aftales • Ved lån mellem 250.000 kr. – 4. mio. kr. udbetales lånet i rater som ønsket af menighedsrådet, dog maksimalt fordelt på 5 rater • Ved lån over 4 mio. kr. aftales udbetalingsraterne nærmere Ribe Stiftsråd Lånepolitik Side 4 af
Lån tilbagebetales med to årlige terminer (juni og december) med afdrag på minimum kr. 50.000 pr. termin. Første afdrag på stiftsmiddellån forfalder til betaling anden termin efter, at lånet er igangsat. Et lån igangsættes, når det er fuldt ud udbetalt, eller låntager har oplyst, at der ikke vil blive trukket yderligere på lånet, dog senest 3 år efter udbetaling af første a conto-beløb af lånet. Udnyttes et bevilget lån ikke fuldt ud, nedsættes afdragstiden på lånet forholdsvis. Indbetaling af statstilskud, salgssummer og øvrige ekstraordinære betalinger på lånet anvendes til at nedbringe lånets restløbetid. Lånets løbetid er minimum 3 år hermed menes 6 terminer. Det er dog muligt at indbetale ekstraordinære afdrag på et lån efter 3 år (6 terminer). Betales en ydelse på et bevilget lån ikke til forfaldstid, betragtes lånet som misligholdt, og restgælden kan kræves betalt i overensstemmelse med lovgivningens regler herom.

Stiftsadministrationen behandler følgende lån: Stiftsrådet bemyndiger stiftsadministrationen til på sine vegne at behandle og bevilge stiftsmiddellån i henhold gældende regler og de ovenfor fastsatte retningslinjer inden for følgende rammer: 1. Stiftsadministrationen kan bevilge lån og forhøjelse af allerede bevilgede lån af stiftsmidlerne med op til 10 mio. kr. 2. Ansøgning om lån eller forhøjelse af eksisterende lån på under 10 mio. kr. skal forelægges stiftsrådet, hvis en bevilling af lånet vil føre til, at låntager får en samlet hovedstol på over 10 mio. kr. i beholdningen af antal lån i stiftsmidlerne. Stiftsrådets formand er bemyndiget til at godkende sådanne lånesansøgninger på vegne af Ribe Stiftsråd. 3. Stiftsadministrationen kan give et lånetilsagn til en egentlig lånebevilling på betingelse af, at ovenstående retningslinjer opfyldes. 4. Stiftsadministrationen kan ved bevilling af lån fastsætte en afdragsperiode på 20 år. 5. Stiftsadministrationen tager ved fastsættelse af tilbagebetalingstiden hensyn til provstiudvalgets bemærkninger om ligningsområdets generelle økonomi. 6. Stiftsadministrationen kan efter ansøgning forlænge en meddelt afdragsperiode, der er kortere end 20 år, til 20 år. 7. Stiftsrådet kan efter ansøgning forlænge en meddelt afdragsperiode der er fastsat til 20 år til max 25 år. Stiftsrådets formand, er bemyndiget til at godkende sådanne lånesansøgninger på vegne af Ribe Stiftsråd. Ribe Stiftsråd Lånepolitik 

Ansøgninger udenfor stiftsadministrationens kompetence Stiftsrådet behandler ansøgninger, der ligger uden for Stiftsadministrationens retningslinjer. Ved stiftsrådets behandling af låneansøgninger, der ligger ud over retningslinjerne, lægges der bl.a. vægt på provstiudvalgets anbefaling og beløbets størrelse i forhold til sognets medlemstal og generelle økonomiske situation sammenholdt med omfanget og nødvendigheden af det projekt, der ønskes lånefinansieret og den ønskede afdragsperiodes længde. Endvidere inddrager stiftsrådet kapitalsituationen i stiftet, herunder betydningen for stiftets kapitalmidler ved en lånebevilling.
Låneansøgninger der ligger ud over retningslinjerne kan eksempelvis være: 1. Ansøgninger om lån på over 10 mio. kr. 2. Ansøgninger om lån, hvor den samlede låneportefølje overstiger 10. mio. kr. 3. Ansøgninger om lån med en ønsket afdragstid, der er længere end de i punkt 4 nævnte 4. Ansøgninger om lån, der betinger lån i andre stifters midler 5. Ansøgninger om lån fra kirker eller præsteembeder i et andet stift 6.

 Ansøgninger om lån fra Folkekirkens administrative fællesskab Ansøgninger om ændringer i lånebetingelserne for allerede bevilgede lån Stiftsrådet behandler ansøgninger om ændringer i lånebetingelserne for bevilgede lån. Ved ansøgninger om afdragsfrihed eller forlænget afdragsperiode lægges bl.a. vægt på sognets samlede økonomiske situation, herunder om der er særlige omstændigheder, der har gjort det vanskeligt for sognet at overholde den fastlagte afdragstid. Eksempel på ansøgninger om ændringer i lånebetingelser for allerede bevilgede lån: 1. Ansøgning om afdragsfrihed, forlængelse af afdragsperioden mv. efter indstilling fra provstiudvalget Opmærksomheden henledes på, at renter opkræves ved hver termin – 2 gange årligt, og betaling kan derfor ikke udsættes. Lån til Det Administrative Fællesskab Folkekirkens administrative fællesskab kan efter konkret godkendelse fra Kirkeministeriet optage lån i kirke- og præsteembedekapitaler til styrkelse af fællesfondens kassebeholdning. Disse lån forrentes med den ved lånets indgåelse gældende diskonto + 1 pct. pr. år. Lån til det administrative fællesskab forelægges stiftsrådet. Ribe Stiftsråd Lånepolitik Side 6 af 6
 

Retsgrundlaget Folkekirkens økonomi Stiftsrådet bestyrelse af kapitaler følger af lovbekendtgørelse nr. 95/2020 om folkekirkens økonomi. I henhold til § 23a, stk. 4 har stiftsrådet til opgave på menighedsrådenes vegne at bestyre kirkernes og præsteembedernes kapitaler1 . Bestyrelse af kirke- og præsteembedekapitalen Det følger af bekendtgørelse nr. 55 af 22. januar 2018 om bestyrelse af kirke- og præsteembedekapitalen, at kirke- og præsteembedekapitalen kan udlånes til2 : § 8, stk. 1 1) Kirker og præsteembeder i eller uden for stiftet på vilkår fastsat af stiftsrådet 2) Styrkelse af et andet stifts kirke- og præsteembedekapitaler på vilkår fastsat af stiftsrådet § 9, 1 Folkekirkens administrative fællesskab kan optage lån i kirke- og præsteembedekapitaler efter konkret godkendelse fra Kirkeministeriet til styrkelse af fællesfondens kassebeholdning

Lov om menighedsråd Det følger af § 9, stk. 9 i lov nr. 771/2013 om menighedsråd, at menighedsrådets formand samt en af menighedsrådets udpegede bemyndigede skal underskrive dokumenter vedrørende køb, salg og andre dispositioner over fast ejendom samt optage lån3 . Af samme lov følger det, at tilsynet med menighedsrådenes økonomiske forvaltning varetages af provstiudvalget og stiftsøvrigheden efter de bestemmelser, der er fastsat herom.

Godkendt og vedtaget Ribe Stiftsråd

har godkendt og vedtaget denne lånepolitik på stiftsrådsmødet den 28. februar 2023

På vegne af Ribe Stiftsråd ________________________ Formand – Lars Hansson 

1. Indledning

Årsregnskabet er aflagt i henhold til bekendtgørelse nr. 55 af 22. januar 2018 om bestyrelse af kirke- og præsteembedskapitalen, herudover udarbejdes der en årsrapport der giver et samlet, dækkende og pålideligt billede af forvaltningen af kapitalerne.

Regnskabet skal aflægges i henhold til de regler, der til enhver tid er gældende for statens institutioner, og skal opfylde kravene i §38 i bekendtgørelse nr. 116 af den 19. februar 2018 om statens regnskabsvæsen m.v.
  
Årsrapporten for stiftsmidlerne udarbejdes i en selvstændig rapport.

Der er i hvert stift nedsat et Stiftsråd, som i henhold til lov om folkekirkens økonomi har til opgave at bestyre stiftsmidlernes forvaltning. Stiftsrådet bestyrer midlerne på menighedsrådenes vegne og fastsætter herunder en politik for udlån af stiftsmidlerne til de lokale kasser. Stiftsmidlerne, som består af kirkernes og præsteembedernes kapitaler udgør på landsplan ca. 5 milliarder kr.

Stiftsrådet har overladt forvaltningen af Ribe Stifts stiftsmidler til Bestyrelsen for Stifternes Kapitalfor-  valtning. Denne bestyrelse forvalter stiftsmidlerne for alle 10 stifter.
2 Regnskab for stiftsmidler 2022

2.1. Beretning

Årsregnskabet udviser et samlet resultat til udlodning t.kr. -2.995 for 2022, det tilsvarende underskud for 2021 er på t.kr. 631, hvilket er et yderligere tab på t.kr. 2.364.
Som følge af en ændring i regnskabspraksis for staten, hvor urealiserede kursgevinster/-tab ikke mere tages over driften, men udelukkende opføres på balancen, er tidligere års urealiserede kursgevinster tilbageført i 2022.
Det medfører en engangsindtægt i resultatopgørelsen på t.kr. 10.724, hvorefter årets samlede resultat ender med et overskud på t.kr. 7.730.

Udviklingen i resultatet kan især henføres til udviklingen i de realiserede kursreguleringer, der i 2022 udviser et nettokurstab på t.kr. 3.640 mod et nettokurstab på t.kr. 117 i 2021. En forskel på t.kr. 3.523.

Renteindtægter for udlån er faldet med t.kr. 152 fra 2021 til 2022. Samtidig er der sket en stigning i renteudgifter på indlån med t.kr. 7.

Disse ændringer i renter har påvirket resultatet negativt.

Administrationsomkostninger er inkl. afskrivninger på økonomisystemerne KAS/GIAS og finansieres af stiftsmidlernes afkast. I 2022 er udviklingen af det nye KAS 2.0 afsluttet. En sum på ca. 14 mio. kr. er nu aktiveret, og vil blive afskrevet over de følgende 8 år her fra 2022.
I 2022 er der endvidere foretaget en opdatering af det eksisterende GIAS system.

Resultatet for 2022 er i mindre grad påvirket af de stigende renter i samfundet, når der ses bort fra de realiserede kurstab.
Således er nettorenteindtægterne i 2022 t.kr. 1.745 mod t.kr. 881 i 2021, og har påvirket resultatet positivt.   

Årets resultat af ordinær drift vurderes som tilfredsstillende.

Den fri egenkapital (egenkapital ekskl. reserve for urealiserede kursavancer samt urealiseret kursreguleret investeringsbeviser) udgør pr. 31.12.2022 t.kr. 27.490, medens den samlede egenkapital (egenkapital inkl. reserve for urealiserede kursavancer samt urealiseret kursreguleret investeringsbeviser) pr. 31.12.2022 udgør t.kr. -52.752.

Ideelt set bør den fri egenkapital være lille, men den skal samtidig kunne absorbere kursudsving således, at den samlede egenkapital altid bør være positiv.
 

Stiftets frie egenkapital er ved udgangen af regnskabsåret 2022 negativ. Stiftsrådet er opmærksom herpå, og vil løbende foretage en vurdering af udviklingen i løbet af 2023, således at der kan tages højde herfor ved fastsættelsen af forrentningsprocenter for 2025.
Endelig vil der blive udvist generel sparsommelighed på driftsomkostningerne der ikke er påvirket af det finansielle marked.    

2022 har været præget af en lille stigning i indlån på t.kr. 601, samtidig med at der har været et fald i udlån på t.kr. 19.691. Udlånet er opgjort uden de bevilgede ej udbetalte udlån der pr. 31.12.2022 udgjorde t.kr. 15.584 mod t.kr. 14.600 ultimo 2021.

Udlånsprocenten - det gennemsnitlige udlån i procent af det gennemsnitlige indlån har over en 5- årig periode udviklet sig således:

Overskydende likviditet investeres i investeringsbeviser via Stifternes Kapitalforvaltning.

Beholdningen af investeringsbeviser er øget fra t.kr. 641.560 til t.kr. 662.098, hvilket svarer til en stigning på 3,2 procent.

Den kontante likvide beholdning tilstræbes holdt så lav som muligt. Af hensyn til likviditetsstrømmen omkring termins- og rentekørsler samt bevilgede ej udbetalte lån vil der løbende indestå en likviditet, der kan imødekomme disse udbetalinger. Likviditeten udgjorde pr. 31.12.2022 t.kr. 4.615 mod t.kr. 7.360 ultimo 2021.

2.2. Forrentningen af stiftsmidler 2022

Stiftsrådet har besluttet, at forrentningsprocenten i 2022 skal være 1 procent for indlån og 2 procent for udlån. Såfremt det realiserede afkast bliver større eller mindre end det udloddede, vil der blive taget hensyn til dette ved fastsættelse af renten for 2024.

Renteindtægter og realiseret nettokursgevinst for 2022 udgør t.kr. 5.527, hvilket udgør en forrentning af den gennemsnitlige indlånssaldo på 0,74 procent.

Forrentningen af den gennemsnitlige indlånssaldo har over en 5-årig periode udviklet sig således:

Jyske Capital rapporterer i december 2022 en effektiv forrentning (afkast) på -10,49 procent for året af de investerede beløb fra Stifternes Kapitaler i investeringsbeviserne. Samlet set over den seneste 5-årige periode med de tre kapitalforvaltere, og her fra 2022 to kapitalforvaltere, har de alle præsteret over benchmark for området.
Forskellen mellem den effektive rente og udbytteprocenten skyldes, at den effektive rente er et udtryk for periodens regnskabsmæssige resultat, hvorimod udbytteprocenten er et udtryk for periodens skattemæssige resultat.

2.3. Regnskabspraksis

Ifølge § 23a, stk. 5 i lov om folkekirkens økonomi aflægger stiftsrådet regnskab for kirkernes og præsteembedernes øvrige kapitaler efter bestemmelser fastsat af kirkeministeren.

Krav til regnskabsmæssigt materiale er beskrevet i bekendtgørelse nr. 55 af 22. januar 2018 om bestyrelse af kirkernes og præsteembedernes kapitaler. Bekendtgørelsens kapitel 4 om regnskab og revision fastsætter de generelle krav til regnskabsaflæggelsen, konsolidering og revision.
 

Ændring i anvendt regnskabspraksis:
I henhold til økonomistyrelsens vejledning fra juni 2020 om værdiansættelse af værdipapirer og kapital-andele skal kursregulering og urealiserede kursgevinster og – tab bogføres direkte på egenkapitalen i stedet for en påvirkning af resultatopgørelsen.

Sammenligningstallene for 2021 er ikke tilpasset, hvorfor samlet resultat for 2022 skal sammenholdes med driftsresultatet til udlodning. Egenkapital og balancesum er ikke påvirket af ændringen.

Værdipapirer

Værdipapirer omfatter børsnoterede obligationer, investeringsbeviser og erhvervsobligationer som bogføres til kostpris. På balancedagen værdiansættes de børsnoterede obligationer og investeringsbeviser til ultimo kursens dagsværdi (børskursen). Realiserede kursreguleringer indregnes i resultatopgørelsen og urealiserede kursreguleringer bogføres direkte på egenkapitalen.

2.4. Påtegning af stiftsrådet

Det tilkendegives hermed,
 

1. at regnskabet for stiftsmidler for Ribe Stift er rigtig, dvs. at regnskabet ikke indeholder væsentlige fejlinformationer eller udeladelser, herunder at opstillingen og rapporteringen i årsrapporten er fyldestgørende,
 

2. at de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis, og
 

3. at der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af de midler, der er omfattet af regnskabet.

Ribe, den   28    /2 - 2023

_________________________________

Ribe Stiftsråd – formand Lars Hansson