Direkte til indholdet Link til Min Digitale Arbejdsplads Login DAP

Filer til download

Årsrapport 2019

1. Påtegning

Årsrapporten omfatter regnskabet forRibe Stift, herunder de regnskabsmæssige forklaringer, som skal tilgå Rigsrevisionen i forbindelse med revisionen af regnskabet m.v.

Årsrapporten er aflagt i henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabs-væsen mv. for fællesfonden.

Desuden er årsrapporten udarbejdet i henhold til Moderniseringsstyrelsens vejledning (december 2019) med mindre tilpasninger.

I henhold til bekendtgørelsen udarbejdes der endvidere en konsolideret årsrapport for fællesfondens samlede aktiviteter.

 

Påtegning

Det tilkendegives hermed,

  1. at årsrapporten er rigtig, dvs. at årsrapporten ikke indeholder væsentlige fejlinformationer eller udeladelser, herunder at målopstillingen og målrapporteringen i årsrapporten er fyldestgørende,
  2. at de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis, og
  3. at der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af de midler og ved driften af institutionen, der er omfattet af årsrapporten.

                                                     

2. Beretning

2.1. Præsentation af stiftet

Et stift er en geografisk forvaltningsmæssig institution under Kirkeministeriet.

Et stift er en geografisk enhed og samtidig en forvaltningsmæssig institution under Kirkeministeriet. Stiftet finansieres bevillingsmæssigt af Fællesfonden og modtager derudover tilskud fra staten til aflønning af hovedparten af stiftets sognepræster hvoraf staten betaler 40%. Herudover finansieres en lille del af præsterne som finansieres 100 % fra Fællesfonden – kaldet fællesfondspræster.

Folkekirken i Danmark er inddelt i 10 stifter. Kirken i Grønland er også et stift i folkekirken. Hvert stift forestås af en biskop og en stiftsøvrighed (biskop og stiftamtmand i forening).

Ribe Stift er et geografisk stort stift, der strækker sig fra Bur Sogn i nord (Holstebro Kommune) til Ubjerg i syd (Tønder Kommune). Stiftet består af 8 provstier, 106 pastorater og 200 sogne, 173 menighedsråd og 153,75 årsværkspræster, heraf 8 provster.

Teologisk er kirken i Ribe Stift rammen om:

  • vedkommende formidling af evangeliet
  • engageret og inspirerende dåbsoplæring og kristendomsoplysning
  • medmenneskelig omsorg
  • tilværelsestolkning i åben dialog
  • god kirkelig forvaltning


Stiftsadministrationernes virke kan opsummeres i en række hovedformål:

  1. Rådgivning: Stiftsadministrationerne yder juridisk og administrativ rådgivning til biskopperne i sager vedrørende præster og menighedsråd. Herudover rådgives menighedsråd og provstiudvalg i forbindelse med byggesager, herunder igangsætning af byggesagen. Stiftsadministrationerne er servicefunktion over for stifternes provstiudvalg i lejesager, ved køb og salg af præsteboliger, i sager vedrørende bortforpagtning af præstegårdsbrug, ved køb og salg af arealer til brug for kirke og kirkegård og andre ad hoc opgaver. Stiftsadministrationerne rådgiver menighedsråd og provstiudvalg i personalesager og økonomiforhold. Der ydes endvidere rådgivning vedrørende gravstedsområdet, herunder kirkegårdsvedtægter og – takster.
  2. Folkekirkens styrelse: Stiftsadministrationerne varetager administrative opgaver for biskopperne i relation til rammerne for den kirkelige betjening af folkekirkens menigheder, herunder gives juridisk vejledning til biskopperne i sager om brug af folkekirkens kirker, fortolkning af menighedsrådsloven og menighedsrådsvalgloven og ansættelsesretlige forhold for præster. Stifterne varetager sekretariatsfunktionen for stiftsøvrighederne i forbindelse med godkendelsessager vedrørende kirker og kirkegårde, tilsynet med menighedsrådene og behandling af plansager. Stiftsadministrationerne varetager sekretariatsfunktionen for stiftsrådene. Stiftsadministrationerne samarbejder med Kirkeministeriet, Landsforeningen af Menighedsråd og andre kirkelige institutioner om folkekirkelige udviklingsopgaver m.v. Stiftsøvrighederne varetager sammen med provstiudvalgene tilsynet med menighedsrådenes økonomiske forvaltning efter de bestemmelser, der er fastsat herom. Stiftsadministrationerne administrerer folkekirkens forsikringsordning for anlæg og ansatte i folkekirken.
  3. Folkekirkens personale: Stiftsadministrationerne udfører administrative opgaver i forbindelse med de ansatte ved kirker og kirkegårde samt på præsteområdet, f.eks. godtgørelse og lønforhold. Gennem Folkekirkens Lønservice (FLØS) varetager administrationerne i stifterne lønservice for menighedsrådenes ansatte. Endvidere administreres løn og tjenstlige ydelser for præsterne, stiftspersonale og pensionsudbetalinger til fratrådte kirkefunktionærer. Herudover ydes bistand i sager om personaleforhold ved kirker og kirkegårde i forbindelse med ansættelse, lønfastsættelse og afskedigelse.
  4. Folkekirkens økonomi: Stiftsadministrationerne varetager budget- og regnskabsopgaver i forbindelse med forvaltning af bevillinger fra fællesfonden, stiftsbidraget og stiftskapitalerne.
  5. En del af ovennævnte opgaver er placeret i stiftsadministrative centre, dette gælder f.eks. lønservice for menighedsrådenes ansatte, præster og administrativt ansatte i fællesfonden, regnskabsopgaver vedr. fællesfond, stiftsbidrag og stiftskapitaler, screening af plansager, samt administration af folkekirkens forsikringsordning.

Stiftskontorcheferne anbefalede i 2012 biskopperne, at der udover Folkekirkens Administrative Fællesskab skulle etableres 4 fagcentre indenfor stiftsadministrationerne, hvilket biskopperne tiltrådte. De 4 fagcentre skulle etableres indenfor områderne:

  • Kapitaladministration/gravstedsregistrering (KAS/GIAS) ved Viborg og Århus stifter
  • Kirkefunktionærlønninger i FLØS ved Roskilde, Ribe og Haderslev stifter
  • Præstelønninger i FLØS ved Fyens stift, herunder stiftsadministrative lønninger i tilknytning til Folkekirkens Adm. Fællesskab i Lolland-Falsters stift
  • Screening af plansager ved Aalborg stift

Formålet var en kvalitetsforbedring i opgaveudførelsen, og på sigt en effektivisering af driften.

Sideløbende med dannelsen af de 4 fagcentre blev der etableret en forsikringsenhed i Københavns og Helsingør stifter.

Stifternes Løncenter for Menighedsråd (SLM) blev etableret i 2016 med afdelinger i Ribe, Haderslev og Roskilde.  Centret ledes af kontorcheferne i Ribe, Haderslev og Roskilde, med en af biskopperne udpeget ansvarlig.

Mission

Det er Ribe Stifts mission på det kirkelige område at understøtte kirkens liv og vækst lokalt på menighedsrådsniveau og på provstiniveau.

Stiftsadministrationens mission er på den ene side at løse de opgaver, som er delegeret til stifterne og på den anden side at understøtte biskoppens teologiske arbejde i forhold til præster, provster, menighedsråd og stiftsråd.

Vision

Ribe Stifts vision kan ses i nedenstående figur.

(firguren vises ikke her på siden, kun i selve rapporten)

Biskoppen har i samarbejde med stiftsrådet og provsterne fra januar 2020 igangsat en ny visionsproces med inddragelse af et bredt spekter af aktører med henblik på at opdatere visionen for Ribe Stift. Processen forventes at være afsluttet og en ny vision vedtaget i 2021.

Stiftsadministrationen:

Stiftsadministrationernes opgaver har ændret sig de seneste år. Der er derfor stor fokus og bevågenhed på den tværgående opgaveløsning på tværs af stiftsgrænser, men også i relation til opgaveløsningen i forhold til stiftets provstier. Det gælder både i forhold til centre og i forhold til stiftsadministrationens myndigheds-, service- og konsulentopgaver.

Det er vores vision, at vi fortsat, har en høj kvalitet i opgaveløsningen og til stadighed får udviklet redskaber, der både kan understøtte en god trivsel i stiftsadministrationen og et mere udadrettet blik på de samarbejdspartnere, der har brug for vores hjælp og ekspertise.

Kerneopgaver

Stiftets kerneopgaver omfatter:

  • Præster og provster –løn og ansættelse
  • Stiftsadministration

Stiftsadministrationens virke kan endvidere opsummeres i en række hovedformål:

  1. Rådgivning:

Stiftsadministrationerne yder juridisk og administrativ rådgivning til biskopperne i sager vedrørende præster og menighedsråd. Herudover rådgives menighedsråd og provstiudvalg i forbindelse med byggesager, herunder igangsætning af byggesagen. Stiftsadministrationerne er servicefunktion over for stifternes provstiudvalg i lejesager, ved køb og salg af præsteboliger, i sager vedrørende bortforpagtning af præstegårdsbrug, ved køb og salg af arealer til brug for kirke og kirkegård og andre ad hoc opgaver. Stiftsadministrationerne rådgiver menighedsråd og provstiudvalg i personalesager og økonomiforhold. Der ydes endvidere rådgivning vedrørende gravstedsområdet, herunder kirkegårdsvedtægter og – takster.

  1. Folkekirkens styrelse:

Stiftsadministrationerne varetager administrative opgaver for biskopperne i relation til rammerne for den kirkelige betjening af folkekirkens menigheder, herunder gives juridisk vejledning til biskopperne i sager om brug af folkekirkens kirker, fortolkning af menighedsrådsloven og menighedsrådsvalgloven og ansættelsesretlige forhold for præster. Stifterne varetager sekretariatsfunktionen for stiftsøvrighederne i forbindelse med godkendelsessager vedrørende kirker og kirkegårde, tilsynet med menighedsrådene og behandling af plansager. Stiftsadministrationerne varetager sekretariatsfunktionen for stiftsrådene. Stiftsadministrationerne samarbejder med Kirkeministeriet, Landsforeningen af Menighedsråd og andre kirkelige institutioner om folkekirkelige udviklingsopgaver m.v. Stiftsøvrighederne varetager sammen med provstiudvalgene tilsynet med menighedsrådenes økonomiske forvaltning efter de bestemmelser, der er fastsat herom. Stiftsadministrationerne administrerer folkekirkens forsikringsordning for anlæg og ansatte i folkekirken.

  1. Folkekirkens personale:

Stiftsadministrationerne udfører administrative opgaver i forbindelse med de ansatte ved kirker og kirkegårde samt på præsteområdet, f.eks. godtgørelse og lønforhold. Gennem Folkekirkens Lønservice (FLØS) varetager administrationerne i stifterne lønservice for menighedsrådenes ansatte. Endvidere administreres løn og tjenstlige ydelser for præsterne, stiftspersonale og pensionsudbetalinger til fratrådte kirkefunktionærer. Herudover ydes bistand i sager om personaleforhold ved kirker og kirkegårde i forbindelse med ansættelse, lønfastsættelse og afskedigelse.

  1. Folkekirkens økonomi:

Stiftsadministrationerne varetager budget- og regnskabsopgaver i forbindelse med forvaltning af bevillinger fra fællesfonden, stiftsbidraget og stiftskapitalerne.

En del af ovennævnte opgaver er som nævnt placeret i stiftsadministrative centre, dette gælder f.eks. lønservice for menighedsrådenes ansatte, præster og administrativt ansatte i fællesfonden, regnskabsopgaver vedr. fællesfond, stiftsbidrag og stiftskapitaler, screening af plansager, samt administration af folkekirkens forsikringsordning.

2.2. Ledelsesberetning

2.2.1. Faglige resultater

Ribe Stiftsadministration har været udfordret af en stor udskiftning i medarbejderstaben i 2019. Det drejer sig om, at en HR- og kommunikationsstilling var vakant fra november 2018 til 1. maj 2019, 2 jurister fik nyt job og fratrådte deres stillinger hhv. 1. februar og 1. april 2019, bispesekretæren gik på pension den 1. maj 2020 og en lønmedarbejder fik nyt arbejde fra den 1. juni 2019. Dertil kommer at 2 af de nyansatte medarbejdere har været langtidssygemeldte. Det har betydet, at

  • Stillinger har været vakante
  • Opgaver er midlertidigt varetaget af vikarer
  • Oplæring af såvel vikarer som nye medarbejdere

Dertil kommer at de ledelsesmæssige kræfter har ud over har været anvendt i arbejdet med stiftsanalysen, hvor både biskop og stiftskontorchef har spillet en aktiv rolle. Stiftsanalysen resulterede i et ministeroplæg og en ny bevilling til stifterne for 2020.

Og det har naturligvis haft en afsmittende indvirkning på opgavevaretagelsen med hensyn til overholdelse af tidsfrister, forlænget sagsbehandlingstid, fordi nye medarbejdere først skulle læres op, ligesom der er gået tid for de tilbageværende medarbejdere, til at oplære nye.

Den store personaleomsætning har givet anledning til tæt dialog med medarbejderne om ledelse og opgavevaretagelse, ligesom det har været direkte medvirkende ti, at projektet ”Kvalitet i Ribe Stift” er blevet sat i gang. Der bliver her sat fokus på både arbejdsgange, kvalitet i afgørelser og kommunikation både internt og eksternt. Der ud over har vi fortsat implementeringen af en ny kommunikationsstrategi med etablering af Facebook, ny hjemmeside og aktivering af DAP’en til såvel provster, præster og menighedsråd.

Disse tiltag samt stor imødekommenhed og hjælpsomhed fra stiftsadministrationens ”gamle” kolleger har betydet, at vi har fået et god, sammentømret og ikke mindst udviklingsorienteret medarbejderstab i Ribe Stift.

Stifternes løncenter for menighedsråd er i løbet af 2019 kommet ind i ”daglig drift”, og med medarbejderudskiftning i Roskilde, har Ribe fået Fyens stift tilbage. Derfor behandler løncentrets Ribe afdeling nu løn for Aalborg, Ribe, Fyen og Lolland-Falster stifter.

Årets såvel faglige som økonomiske resultater skal ses i tæt sammenhæng med at stiftsadministrationen i 2019 havde stor udskiftning i medarbejderstaben. Stiftet nåede kun delvist i mål på byggesagerne, og dette skyldes dels at konsulenterne var meget hurtige til at komme med deres udtalelser, og dels at antallet af byggesager var væsentligt lavere i 2019 end i 2018.

På uddannelseskonsulentens område har det vist sig, at være et stort aktiv at have en præst, der kan være nye præster behjælpelig med at få erfaringer med præstegerningen ligesom hun fungerer som et vigtigt bindeled mellem præst, menighedsråd og provst. Det har imidlertid vist sig, at den model, der er udarbejdet med fordel kan justeres, så flere enkeltdele falder i andet år af introduktionen.

Sagsbehandlingssystemet F2 blev implementeret i 2018, men er et meget komplekst system, som kræver løbende opfølgning, opdatering og efteruddannelse. I 2019 har der været fokus på at gøre alle brugere kompetence og fortrolige med det nye sagsbehandlingssystem. Det er lykkedes.

Det vi i 2018 forventede skulle blive en konsolidering af teamsamarbejdet i hhv. præsteteamet og byggesagsteamet udviklede sig på grund af personaleudskiftningen til et fokus på kvalitet i opgavevaretagelsen med fokus på følgende kvalitetsparametre:

  • Korrekt sagsbehandling, rådgivning og afgørelser
    • Forpligtende samarbejde
    • Tydelige arbejdsgange
    • Udvise kvalitet
    • Fælles ansvarlighed for opgaverne

Hver enkelt medarbejder og hvert enkelt team arbejder videre med udgangspunkt i disse kvalitetsparametre også i 2020 med henblik på at gøre dem til en måde både at tænke og at arbejde på.

2.2.1.1. Administration af præster og provster samt stiftsadministration

 Præstebevillingen har ikke været fuldt udnyttet i 2019. Det skyldes først og fremmest, at der har været en række vakante embeder. Det skyldes blandt andet manglen på ansøgere til præstestillingerne og deraf følgende genopslag, en ændring i pastoratstrukturen samt at en enkelt præstebolig ikke var klar.

Vakancerne har fortrinsvist været dækket af vikarer, hvoraf en er ansat som fast vikar i stiftet, og ellers har der været tale om anvendelse af emeriti og præster, der er mere løst tilknyttet arbejdsmarkedet.

Antallet af møder mellem biskoppen og provsterne var i 2019 sat op til 7 møder. Der blev afholdt 6 møder. Baggrunden for en tættere kontakt er dels at samarbejdet mellem de enkelte provstier har udviklet sig, ligesom det er vigtigt, at fælles eller ensartede udfordringer drøftes på tværs af provstier.

2.2.1.2. Centeradministration

Siden januar 2018 har menighedsrådenes lønadministratorer selv kunne indtaste oplysninger om f.eks.  løn, tillæg og pension til de ansatte, direkte ind i lønsystemet. Ibrugtagningen af denne funktion i det nye lønsystem fra KMD gav de tre løn-stifter Haderslev, Ribe og Roskilde en ny og omfattende opgave med at yde support til menighedsrådenes lønadministratorer.  2019 har været præget af at løncentermedarbejderne nu selv har fået bedre tag på anvendelsen af det nye lønsystem, der hver måned beregner løn til ca. 30.000 ansatte, som lønnes af blandt andre folkekirkens menighedsråd. Udarbejdelsen af de mange nødvendige vejledninger i brug af systemet er på plads og deltagelsen som medaktør i forbindelse af den nødvendige tilretning af systemet efter ibrugtagningen og ved implementering af udestående systemkrav i henhold til den indgåede kontrakt i samarbejde med Folkekirkens it-kontor og KMD er ved at være tilendebragt. Dette har samtidig betydet, at der er blevet frigjort ressourcer til at udbyde undervisning i brug af systemet men også at der er sket en justering af antallet af medarbejdere i løncenteret.

Der har i løbet af året været afholdt fælles centermøder for alle løncenterets medarbejdere i Odense, ugentlige fredagsmøder på Skype og interne driftsmøder med henblik på erfaringsudveksling, og oparbejdelsen af en fælles viden og systemhåndtering. Derudover har ledelsen afholdt månedlige ledelsesmøder ligesom, der har været holdt møder med deltagelse af biskopperne fra de tre løn-stifter med henblik på at styrke samarbejdet.

Der har i flere sammenhænge blandt andet i samarbejde med Folkekirkens IT og Kirkeministeriet været arbejdet med at tilvejebringe det formelle grundlag for løncenterets virke. Arbejdet med dette er næsten faldet på plads i forbindelse med afslutningen af arbejdet med stiftsanalysen. Ligesom strukturen for centerets organisering på tre destinationer med samme antal lønmedarbejdere er faldet endeligt på plads

Stiftskontorchefen i Roskilde var i 2019 udpeget som ansvarshavende centerleder og har i den forbindelse indgået i programledelsesmøder og anden mødeaktivitet i relation til SLM. Fra årsskiftet overgår centerledelsen til stiftskontorchefen i Haderslev stift.

2.2.1.3. Ledelsesmæssig vurdering

Set i lyset af de personalemæssige udfordringer er det ledelsens vurdering, at vi har nået gode faglige såvel som udviklingsmæssige resultater. Hvis ikke vi havde haft den store personalemæssige udskiftning og de deraf følgende vakancer, ville vi naturligvis have nået tættere på målet ift. resultataftalerne. Men udfordringerne har på den anden side været med til at sætte et nyt lys på opgavevaretagelsen og givet anledning til at arbejde med kvalitet i opgavevaretagelen. Både konkret og i forhold til det mindeset vi anvender til at se på den måde vi løser opgaverne på: Kan vi gøre det bedre? Hvordan kan vi lære af vores fejl?

I forhold til styringen af præstebevillingen vil vi gerne fremadrettet opnå en langt større udnyttelse af bevillingen. Ansættelse af en stiftsvikar har været et bidrag, men ikke nok. Fokus på de interne arbejdsgange vil blive en hjælp på den lange bane, og så håber vi på, at vi i 2020 får et ledelsesinformationssystem, som fremsendes hver måned, og som kan gøres lokalt anvendeligt ift. den viden der ligger i hvert enkelt stift om beslutninger, der implementeres fremadrettet.

SLM

Driften af løncenteret har i løbet af 2019 fundet et mere stabilt leje og der udestår kun få implementeringsopgaver vedrørende ansættelsesbeviser og rapporter/uddata. Ressourcerne i centeret anvendes primært på centerets del af driftsopgaven og i stor udstrækning på supporten af lønadministratorerne. Det forventes, at der fortsat skal lægges en indsats i det forpligtende samarbejde mellem de tre afdelinger ligesom der skal følges op på de forpligtelser, der er til centerledelsen iht styringsgrundlaget. Resultaterne betragtes overordnet set som tilfredsstillende.

Teologiske og kirkelige resultater
Ribe stift er som resten af landet præget af forandringer. I det udprægede landstift sker der en fortsat fraflytning fra land til by. De større byer, centerbyerne i stiftet enten vokser svagt eller holder befolkningstallet, mens landområderne mister befolkning. I disse landområder sker der samtidigt en ændring af befolkningssammensætningen, idet tilflytterne i høj grad er mennesker fra Østeuropa, som får arbejde i landbrug og industri.

Denne befolkningsudvikling øger behovet for et stærkt samarbejde mellem stift, provsti og menighedsråd. Hver gang en stilling er ledig må det altid overvejes, hvordan stillingen fremover skal besættes. Der er et ønske om flere præster i f.eks. Esbjerg, samtidig med, at de præstelige opgaver på landet, trods befolkningsnedgang, også bliver mere omfattende. Mange menighedsråd og menigheder på landet er således optaget af, at også folkekirken er med til at integrerer nydanskere i kirkelivet. Ribes stifts tværkulturelle center i Esbjerg har her i 2019 gjort et stort stykke arbejde til hjælp og gavn for de mange landsogne. Det handler ikke mindst om at inspirere og vise ”best practises”. Desuden er folkekirken i stadig højere grad bærere af det folkelige fællesskab på landet.

Ribe stift skal inden 2021 afgive 2,37 præst. Sagen er imidlertid den, at der er stærkt behov for flere præstestillinger. Medlemstallet er højt, og tilliden til folkekirken er stor. Man bruger sin præst, og der bliver udover fra sognets beboere samtidigt kaldt på en præst fra rigtig mange steder, fra skoler og uddannelsesinstitutioner, sygehuse og palliative teams, samt fra kommunerne, som gerne vil indgå i samarbejder. Ribe stift kunne sagtens bruge mange flere præster.

På den baggrund er det ærgerligt, at der er præstemangel i Danmark.  2019 i Ribe stift har i høj grad været præget af præstemanglen, hvad han givet stiftets medarbejdere ekstraarbejde med at finde vikarer til de ledige embeder. Det har ikke været let. Kun med beredvillig hjælp fra emeritier og udstrakt brug af rådighedsordningen er det så nogenlunde lykkedes. Det er så også grunden til, at stiftets præstebevilling ikke har kunnet anvendes fuldt ud.

Det er svært at trække de nyuddannede teologer ud af Århus og København. Det vil vi gerne ændre på i Ribe stift, hvorfor vi i februar 2019 afholdt en slags højskoleweekend her i stiftet for studerende. Tyve deltog, og de fik her lejlighed til at møde en række forskellige præster, høre om præstelivet og livet i Vest- og Sønderjylland. De studerende fandt opholdt nyttigt og godt. Et tilsvarende kursus er derfor afholdt i 2020, og vi påtænker i 2021 at tilbyde sommerferiepraktik i augustmåned flere steder i stiftet. Til at arrangere disse tiltag nedsatte biskoppen i 2018 en gruppe af præster under ledelse af stiftets uddannelseskonsulent.

Da præstemanglen også synes at være en realitet i de kommende år, er der grund til også at se på, hvordan evt. seniorordninger kan realiseres.

Et særligt fokus har vi i efteråret 2019 haft på muligheden af gejstlig betjening hele ugen. Det er vigtigt, at man kan få fat på en præst, aftalt begravelse og aftalt samtale, og samtidigt er det vigtigt, at præster har mulighed for at holde fri på deres fridag.

Vi er endvidere i efteråret 2019 påbegyndt et visionsarbejde for Ribe stift med inddragelse af stiftsråd, provster, menighedsråd og folkekirkemedlemmer.

Biskoppens fornemste opgave med at lytte, inspirere og opmuntre sognene, præster og menighedsråd i arbejdet med kirkens liv og vækst er sket gennem talrige besøg og gudstjenester rundt om i stiftet i årets løb. I Ribe stift er der et levende foreningsliv præget af ikke mindst de kirkelige organisationer, og biskoppen inviteres her jævnligt ud. Emner drøftet i 2019 har primært være den brede folkekirkelige udvikling og så ikke mindst den drøftelse af liturgi, som biskoppernes rapporter afstedkommer.


2.2.2.  Den samlede økonomi

Årets økonomiske resultat viser et samlet overskud på t.kr. 1.823.

Oversigtstabel for hele stiftets omfang:

Tabel 2.2.2 Ribe Stift økonomiske hovedtal

 

 

 

t.kr.

2018

2019

2020

RESULTATOPGØRELSE

 

 

 

Ordinære driftsindtægter

-89.343

-90.516

-92.915

Ordinære driftsomkostninger

87.261

88.740

92.915

Resultat af ordinær drift

-2.083

-1.776

0

Resultat før finansielle poster

-2.068

-1.829

0

Årets resultat

-2.057

-1.823

0

    

Ribe Stift balance

 

 

 

Anlægsaktiver

0

0

 

Omsætningsaktiver

9.231

11.236

 

Egenkapital

6.542

6.431

 

Hensatte forpligtelser

0

0

 

Langfristet gæld

0

0

 

Kortfristet gæld

-15.773

-17.667

 

Årets resultat vurderes som delvis tilfredsstillende.

I Ribe Stift har vi på præstesiden været udfordret af flere vakante præstestillinger hen over året, flere genopslag af præstestillinger, brug af vikarer og emeritus præster, samt længere ventetid på renovering af en præstebolig, hvor energi tænkning af en præstebolig har været tænkt ind i en renoveringsplan fra provsti- og menighedsrådsside, men som har betydet længere ventetid på indflytning i præstebolig for en ny præst. Nye fremtidige strukturændringer i sognene har ligeledes haft indflydelse på præsteansættelser, som har medført længere ansættelsesprocedure en normalt. Stiftet er stadig udfordret af det nye lønsystem FLØS-3, som har haft driftsudfordringer, som eksempelvis har betydet manglende korrekt registrering af stillinger på præster, samt korrekt registrering af feriepengeforpligtelsens størrelse.

I Stiftsadministrationen har stifterne i 2019 skulle forbedre sig på den nye bevillingsmodel for stifterne, som kirkeministeriet har meldt ud er gældende fra regnskabsåret 2020. Det har betydet, at alle stifter i lighed med tidligere år i august 2019, har skulle udarbejdet et årsskøn over forbruget for resten af året. I 2019 har det yderligere betydet, at forventet overskud/underskud i stifterne skulle videreføres. For Ribe Stifts vedkommende er årsskønnet foretaget på delregnskab 3, formål 10 og 16, hvor der er sket videreførelser til de andre stifter på i alt t.kr. 918, fordelt på formål 10 med t.kr. 1.190 og formål 16 med t.kr. -272. SLM – Stifternes løncenter for menighedsråd – formål 16, er underfinansieret i den tildelte lønbevilling for året og underskuddet er i lighed med tidligere år blevet finansieret af stiftsadministrationens bevilling fra formål 10.

Stiftet har været udfordret af personaleudskiftninger specielt i foråret og hen over sommeren i både stiftsadministrationen og SLM-afdelingen, hvor der i en periode har været vakante stillinger, ligeledes har stiftet været berørt af sygdom, hvor vikar dækning har været en nødvendighed.

Der ses stadig en stor mødeaktivitet i de administrative mødelokaler i bispegården og stiftsadministrationen, brugerne er dels stiftsadministrationen, biskoppen, menighedsråd, provstier og udvalg under stiftsrådet, hvilket øger forbruget på driften og bygningerne.

Stiftet ser desuden gerne, at der bliver åbnet op for muligheden for særskilt kontering af fællesudgifter/indtægter til nye projekter som vedtages i løbet af året mellem stifterne, at de kunne håndteres i fællesfondens regnskab eller et stifts regnskab under et særskilt delregnskab.
Dette vil både skabe større gennemsigtighed og overblik for alle parter.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3. hvor stiftets økonomiske forhold er fordelt på de enkelte områder.

2.3. Kerneopgaver og ressourcer

Afsnittet indeholder en opfølgning på stiftets kerneopgaver med det formål af beskrive opgaverne og ressourceforbruget på disse, samt årets resultat i forhold til budgetforudsætningerne.

Tabel 2..1 Ribe Stifts opgaver (beløb i t.kr.)BevillingØvrige indtægterOmkostningerAndel af årets resultat
Præstebevilling og stiftsadministration-87.540-21386.061-1.691
Centeradministration-1.06401.15591
Øvrige-1.782-2.2373.796-223
Total-90.385-2.45091.012-1.823

Fordeling på formål:

Tabel 2.3.2 Ribe Stifts budgetafvigelser for regnskabet 2019 (t.kr.)    
DelregnskabBevilingstyperBudgetRegnskabAfvigelse
2. - Præster og provsterLovbunden bevilling82.61780.216-2.401
- heraf formål 21 - løn 40/60 præster 75.06572.889-2.177
- heraf formå 22 - Fællefondspræster 3.7873.756-31
- heraf formål 23 - Barselsvikarer -000
- haraf formål 24 - Godtgørelser 3.2752.357-918
- heraf formål 26 - Præster med refusion -00
- heraf formål 27 - Feriepengeforpligtelse 4891.214725
     
3. - StiftsadministrationerDriftsbevilling5.9876.856869
- heraf formål 10 - Generel virksomhed 4.9235.633710
- heraf formål 16 - Bevillingsfinansieret center 1.0641.15591
- heraf formål 99 - projektbevillinget -6868
     
6. - Folkekirkens fællesudgifterDriftsbevilling1.4321.4408
     
9. - ReseverAnden bevilling35051-299
- heraf formål 98 - Anlægsreserve 35051-299
     
I alt  90.38588.562-1.823

2.3.1 Administration af præstebevillingen samt Stiftsadministration

2.3.1.1. Økonomi

Tabel 2.3.1.1.1 Ribe Stifts opgaver (beløb i t.kr.)BevillingØvrige indtægterOmkostningerAndel af årets resultat
Præstebevillingen-82.617-6180.276-2.401
Stiftsadministration-4.923-1525.785710
Total-87.540-21386.061-1.691

Præstebevilling:

 Tabel 2.3.1.1.2 Ribe Stifts opgaver (beløb i t.kr.)BevllingØvrige indtægterOmkostningerAndel af årets resultat
 Delregnskab 2 - Præster og provster-82.617-6180.276-2.401
 - heraf formål 21 - løn 40/60 præster-75.065072.889-2.177
 - heraf formå 22 - Fællefondspræster-3.78703.756-31
 - heraf formål 23 - Barselsvikarer0000
 - haraf formål 24 - Godtgørelser-3.275-32.360-918
 - heraf formål 26 - Præster med refusion0-57570
 - heraf formål 27 - Feriepengeforpligtelse-4890-1.214725

Præstebevillingen (delregnskab 2 – Kirkeligt arbejde) er en samlet bevilling til alle stifter og den centrale fællesfond. Bevillingen skal samlet overholdes for de ti stifter og fællesfonden. Alle omkostninger vedr. præster ligger i de 10 stifter, mens omkostninger vedr. barselsfond, og 40% statsrefusion af løn og feriepengeforpligtelse ligger centralt.

Den udmeldte stiftsbevilling er et styringsredskab på linje med stillingsnormeringen og årsværksforbruget, men skal altid ses i sammenhæng med de øvrige stifters forbrug, samt refusionsindtægterne centralt.

Bevillingen til er fordelt mellem stifterne ud fra forventet forbrug baseret på stifternes forventede gennemsnitsomkostning pr. præst.

Præstelønsbevillingen (formålene 21, 22, 23 og 27):

Fællesfonden har i 2019 et mindre forbrug på løn til præster på 3,1 mio. kr. efter statsrefusion, ca. svarende til 7 årsværk. Oprydning i data om feriepenge i FLØS har vist, at fællesfondens tilgodehavende i staten vedr. feriepengeforpligtelse til præster er ca. 9,2 mio. kr. lavere end skønnet. Der er derfor af Kirkeministeriet truffet beslutning om at nedskrive tilgodehavendet i regnskabet for 2019. Dette resulterer i et samlet merforbrug på præstebevillingen på ca. 7,5 mio. kr.

Stifternes samlede årsværksforbrug for præster viser et mindre forbrug på 44 årsværk. Denne forskel skyldes bl.a., at stifterne får fuldt fradrag i årsværk for præster, hvor der modtages dagpengerefusioner (48 årsværk i 2019), men denne refusion dækker kun omkring 50% af lønomkostningen, hvorfor mindre forbruget i årsværk er større, end mindre forbruget på lønbevillingen. Endvidere vil et merforbrug på feriepengeforpligtelse, lokallønstillæg, AER/AES m.m. ikke tælle som forbrug i årsværk, hvilket er en medvirkende forklaring til forskellen mellem mindre forbrug i årsværk, og mindre forbrug i løn.

Godtgørelser (formål 24):

Godtgørelser er en samlet bevilling til alle stifter, der som hovedposter dækker udgifter til transport, flytninger og præstekjoler.  Bevillingen skal samlet overholdes for de ti stifter og fællesfonden.

Godtgørelserne fastsættes til det enkelte stift på baggrund af forbruget i det foregående budgetår.

Bevilling kan ikke benyttes til præsteløn.

En højere personaleomsætning end forventet vil have indflydelse på stiftets forbrug. Dette gælder særligt for bevillingen til godtgørelser (formål 24) hvor en ændring i personaleomsætning betyder, at der kan være større afvigelser mellem faktisk forbrug og bevilling, da forbruget her i stor grad afhænger af antal ansættelser/afskedigelser, terminer på udskiftning af præstekjoler, samt geografiske forhold i forhold til f.eks. kørselsomkostninger

Det nye lønsystem FLØS-3 varetager håndtering af præstelønninger og er hjemhørende hos FLC-Fyen Stift.

Ribe Stift har i 2019 et mindreforbrug på præstebevillingen på t.kr. 2.401. Heraf udgør formål 21 t.kr. 2.177, hvilket skyldes at stiftet har været udfordret på vakante stillinger, flere genopslag af præstestillinger, vikarer og emeriti ansættelser samt længere ventetid på færdiggørelse af renovering af præsteboliger ved præsteansættelser. Strukturændringer af sognene, har også medført længere sagsbehandling på ansættelser af præster.  I maj valgte den daværende bispesekretær i stiftsadministrationen at gå på efterløn, hvorefter stillingen blev besat af en ny medarbejder som indgik i et nyt teamsamarbejde omkring præsteansættelser i Ribe Stift. Efterfølgende har der været en indkøringsperioden af arbejdsopgaver vedrørende præsteansættelser mv., og sidst på året har stiftsadministrationen været ramt af sygdom i afdelingen.

Fra starten af 2019 er formål 22 - fællesfondspræster overført til formål 21 – løn 40/60 præster i regnskabet og skal ses som et samlet resultat.

På godtgørelse ses et mindre forbrug på t.kr. 918, som primært skyldes besparelser ved overgangen fra fast befordring (ordning ophørt i 2017) til variable befordring, bevillingen tilrettes fra 2020. Geografiske forhold i stiftet samt antal ansættelser af nye præster har stor betydning for befordringsudgifter og flyttegodtgørelse i stiftet.

Arbejdsgruppen vedrørende ledelsesinformation om præstebevilling har vedtaget at igangsætte korrekt periodisering af feriepengeforpligtelsen for præster efter et Årshjul gældende for hele 2019, periodisering er igangsat og tilrettet i august 2019. Årshjulet viser korrekt periodisering af feriepengeforpligtelsen for hele året.

Registrering ved fratrædelse af præster, sker i enkle tilfælde stadig for sent, hvilket betyder et mellemværende mellem feriekonto og stiftet. Registreringen af fratrådte præster håndteres i provsti og stift.

Stiftsadministration:

Tabel 2.3.1.1.3 Ribe Stifts opgaver (beløb i t.kr.)BevillingØvrige indtægterOmkostningerAndel af årets resultat
Delregskab 3 -  Stiftsadministration    
Formål 10 - Generel Virksomhed-4.923-1525.785710
- heraf generel ledelse og administration-2.556-793.004369
- heraf personaleopgaver for eksterne-368-1143353
- heraf styrelse-1.560-481.833225
- heraf rådgivning-359-1142252
- heraf økonimiopgaver eksterne-79-29311

Med fællesfondens budget for 2020 er der vedtaget en ny bevillingsmodel for stiftsadministrationer og centre, der både indeholder en styrkelse af nøgleopgaver, samt en genopretning af bevillingerne efter flere års fradrag af 2% omprioriteringsbidrag. For 2019 har der samtidig været behov for genopretning af årets bevillinger via tillægsbevillinger, idet stifterne her bidrager med evt. videreført mindre forbrug til denne genopretning. Udgangspunktet er således, at stifterne ved indgangen til 2020 kun viderefører midler til allerede indgåede forpligtelser, samt midler vedr. præsternes studiefond, overført til stifterne fra fællesfonden i december 2019.

Stiftets økonomiske resultat for 2019 afspejler således både en genopretning af stiftsadministrationens bevilling, såvel som en nedskrivning af videreført mindre forbrug fra tidligere år.

Stiftsadministrationen delregnskab 3, formål 10 viser et merforbrug på t.kr. 710.

På baggrund af stiftsanalysen og centrene har Kirkeministeriet over en længere periode i samarbejde med biskopperne og kontorcheferne, arbejdet med en ny bevillingsmodel for stifterne, det er vedtaget, at igangsætte den ny bevillingsmodel for stifterne fra regnskabsåret 2020. Den nye bevillingsmodel har medført, at stifterne skal modtage eller afgive opsparende midler i regnskabet til videreførelser stifterne i mellem. For Ribe Stifts vedkommende har det betydet, at stiftet har skulle afgive samlet t.kr. 918 fordelt på formål 10 t.kr. 1.190 og formål 16 t.kr. -272 til de andre stifter ultimo 2019.

I stifternes løn- og driftsbevilling formål 10, er der indeholdt udgifter til biskoppens teologiske konsulenter, uddannelseskonsulenten og præsternes studiefond, som styres på særskilte ydelses nr.

Fra juni 2019 har stifterne fået tildelt en bevilling til registrering af husleje i fællesfondens regnskab, bevillingen er tildelt for hele 2019 og går i nul ved året udgang.

Projektbevillinger fælles for stifterne har i 2019 fået deres eget formål 99, og bevillingerne er overført fra formål 10 til formål 99 i juni 2019. Ribe Stift har i 2019 haft projektet ”Kirken i sommerlandet”, som er afsluttet i august 2019. Ribe Stift har ligeledes haft et fællesprojekt med Viborg, Roskilde og Købehavn, det fælles ”Paraplyprojekt”, som er et arbejdsmiljøprojekt rettet mod stressramte præster. Viborg Stift står som økonomiansvarlig og Ribe Stift har derfor ingen økonomi knyttet til projektet.

2.3.1.2. Personaleressourcer

Præstebevillingen

Tabel 2.3.1.2.1 Ribe Stifts årsværkgsforbrug præster20182019
 ÅrsværkÅrsværk
Årsværksnormering præster153,7153,9
Tjenestemandsansatte præster134.6131,7
Overenskomstansætte præster17,518,8
Fastansatte i alt152,1150,5
   
Barselsvikarer0,01,6
Vikarer i øvrigt2,03,3
Vikarer i alt2,04,9
   
Forbrug indenfor normering i alt154,1155,4
Mer-/mindreforbrug af årsværk for præster0,41,5
   
Fradrag for lønrefusioner m.m.-4,5-6,2
   
Mer-/mindreforbrug af årsværk præster i alt-4,1-4,7
Tabel 2.3.1.2.1 Ribe Stifts årsværksforbrug pr. præstetype20182019
 ÅrsværkÅrsværk
Normering153,7153,9
   
Sognepræster142,2141,8
Fællesfondspræster7,37,4
Forbrug i alt (efter fradrag for lønrefusion)149,6149,2
   
Mer-/mindreforbrug af årsværk præster-4,1-4,7
   
Årsværkforbrug udenfor normering  
Lokalfinasierede præster1,84,0

Der henvises til 2.3.11 økonomi, afsnit præstebevilling.

Årsværksnormeringen fremgår af Bekendtgørelse af lov om folkekirkens økonomi, LBK nr. 331 af 29. marts 2014 §20 stk. 2, hvor der er normeret 1892,8 stillinger, hvortil kommer 102 fællesfondspræstestillinger. Samtidig er det anerkendt, at dagpengerefusioner kan årsværkfastsættes (reducere årsværksforbruget). Stillinger og årsværk er fordelt mellem landets 10 stifter efter aftale mellem Kirkeministeriet og biskopperne.

Biskopperne i Ribe, Haderslev og Fyens stifter har indgået en aftale om, at sygehusprovsten i Fyens Stift varetager funktionen som provst for de præster, der også fungerer som sygehuspræster i Ribe og Haderslev Stifter. For Ribe Stift betyder det, at stiftet har afgivet midler svarende til 0,05 årsværk. Derfor er det normerede antal præstestillinger i Ribe Stift er 153,75 årsværk.

Alle stifter bidrager til Sjælesorg på nettet med 0,25 årsværk.

Stiftet har en præst ansat i Fleksjob på fuld tid.

Det har i 2020 været vanskeligt at udnytte præstebevillingen optimalt på grund af de strukturelle faktorer som mangel på præster og deraf følgende få ansøgere og genopslag, men ledelsesinformationssystemet har haltet og ikke gjort det lettere at følge op på præstebevillingen.

Stiftsadministrationen

Tabel 2.3.1.2.3 Ribe Stiftsadministration årsværksforbrug20182019
 ÅrsværkÅrsværk
Personaleopgaver for eksterne0,50,6
Styrelse2,22,6
Rådgivning1,30,6
Økonimiopgaver for eksterne0,10,1
Generel ledelse og administration3,84,2
   
Stiftsadministration i alt8,08,1

Generelt har vi anvendt en smule mere årsværk end i 2018, og det kan undre, da vi både har haft vakante stillinger og vikarer, men kan tilskrives at der i resten af stiftsadministrationen generelt er arbejdet mere end i 2018, heraf blandt andet på ledelsessiden.

Rådgivningen er forskubbet fra rådgivning til de øvrige opgaver. Det skyldes sandsynligvis, at mange af de stillinger, hvor der bliver ydet rådgivning har været vakante, og der går noget tid før nyansatte medarbejdere dels bevæger sig ud i rådgivning og dels bliver spurgt til råds. Det er forventningen at billedet vil ændre sig fremadrettet.

2.3.2. Centeradministration
 

Ribe Stift udgør en 1/3-del af Stifterne løncenter for menighedsråd (SLM). De øvrige stifter er hhv. Haderslev og Roskilde stifter.

2.3.2.1. Økonomi

Tabel 2.3.2.1.1 Ribe Stifts opgaver 2019 (beløb i t.kr.)    
OpgaveBevillingØvrige indtægterOmkostningerAndel af årest resultat
Formål 16 - Bevillingsfinanisieret center-1.06401.15591
-heraf Stifternes Løncenter for Menighedsråd-1.06401.15591
Total-1.06401.15591

Grundbevillingen på løn er ens for de 3 SLM-centre Ribe, Haderslev og Roskilde stifter og var på t.kr. 792 pr. stift primo 2019. Ved det årlige årsskøn i august 2019 viste resultatet på det tidspunkt, at SLM-centeret ville blive underfinansieret med t.kr. 272 ved årets udgang. Af hensyn til den nye bevillingsmodel om videreførelser af overskydende midler stifterne imellem, blev SLM formål 16 udlignet af midler fra formål 10 i stiftets regnskab og justeringer/bogføringen af bevillingerne i regnskabet blev udført i efteråret 2019.
Det samlede underskud for SLM pr. 31/12-2019 viste sig at blive på t.kr. 91, som dækkes ind af overført overskud fra tidligere år, jævnfør tabel 3.6.2b.

SLM-centeret har været påvirket af personaleudskiftning fra maj til juli 2019, hvor en medarbejder fratrådte ved udgangen af april måned og en ny vikar først blev ansat i juli måned.

Tabel 2.3.2.1.2 Stifternes Løncenter for Menighedsråd økomiske hovedtal 2019 (t.kr.)    
 Total centerHeraf Roskilde StiftHeraf Ribe StiftHeraf Haderslev Stift
Ordinære driftsindtægter (konto 10-13)-4.606-2.292-1.064-1.250
- heraf indtægtført bevilling-4.492-2.292-1.064-1.136
- heraf sag af varer og tjenester-11500-115
Ordinære driftsomkostninger (konto 15-20 og 22)4.7212.2421.1551.324
-heraf løn4.5532.2411.1141.197
- heraf afskrivninger0000
- heraf øvrige omkostninger168041127
Årest resultat114-519174

2.3.2.2. Personaleressourcer

Ribe Stift indgår sammen med Roskilde og Haderslev Stifter i Stifternes løncenter for menighedsråd (SLM). Løncentrets opgave er at bistå menighedsrådene med udbetaling af løn. Der er i Ribe-afdelingen ansat 3 årsværk til opgaven med at servicere menighedsrådene. Ribe-afdelingen har i 2019 udbetalt løn til kirkefunktionærerne i Ribe, Aalborg og Lolland Falster stifter

 Der ligger i gruppen få forskellige opgaver ud over løncenteropgaver, som f.eks. deltagelse i kirkefunktionærgruppen, kontrol af udbetaling af løn til præsterne, Nem-refusion på præster m.m. Hertil kommer at den ene medarbejder har en § 56, hvor sygerefusion stadig bliver registreret på formål 10 og ikke formål 16. Det er besluttet at fra 2020 vil refusionen blive registeret på formål 16.

Tabel 2.3.2.2 Ribe Stift centeradministration - årsværksforbrug20182019
 ÅrsværkÅrsværk
Stifternes Løncenter for Menighedsråd2,82,3
Centeradministration i alt2,82,3

 

2.4. Målrapportering

Stiftsadministrationernes opgavevaretagelse

Mål Kvalitetssikring af brugen af F2

Resultatkrav

Stiftsadministrationerne skal kvalitetssikre at arbejdsprincipperne i F2 følges korrekt i stiftet samt i stiftets provstier.  

 

Kirkeministeriet vil en gang i kvartalet lave et udtræk af stifternes og provstiernes akter og sager fra F2.

Delmål 1:

I forbindelse med de udsendte udtræk til stiftet udsendes også et bilag til opfølgning på kvalitetssikring af data, som indeholder de parametre der skal måles på. Bilaget vedrører kun kvalitetssikringen i stiftsadministrationen. 

Stiftsadministrationerne skal aflevere det udfyldte bilag til ministeriet i forbindelse med budgetopfølgningerne hhv. 24. april, 24. august og 24. oktober, og med afleveringen af årsrapporter.

Delmål 2:

Stiftsadministrationen skal hvert kvartal, i samarbejde med provstierne, sikre at der gennemføres en kvalitetssikring af brugen af F2 i provstierne.

Stiftsadministrationen skal i det udsendte bilag beskrive, hvordan kvalitetssikringen er gennemført.

Resultatkrav

Deadline

Målpunkter og skalering

Delmål 1:

  • Målet er opfyldt, hvis alle bilag til kvalitetssikring er indsendt rettidigt og hele bilaget er udfyldt.
 
  • Målet er delvist opfyldt, hvis ét af bilagene ikke er indsendt rettidigt. Eller hvis ikke bilaget er udfyldt fyldestgørende.  
 
  • Målet er ikke opfyldt, hvis to eller flere af bilagene ikke er indsendt rettidigt. Eller hvis bilagene ikke er udfyldte.

Delmål 2:

  • Målet er opfyldt, hvis der i alle kvartaler er gennemført kvalitetssikring i samarbejde med provsterne. 
 
  • Målet er delvist opfyldt, hvis der i ét af kvartalerne ikke er gennemført kvalitetssikring i samarbejde med provstierne.

Målet er ikke opfyldt, hvis der i to eller færre af kvartalerne er gennemført kvalitetssikring i samarbejde med provstierne.

Kvartalsvist

 

Resultat

Delmål 1

Afrapporteringen er indsendt med de kvartalsvise budgetopfølgninger i 2019.

Målet er nået.

Delmål 2

Stiftet har fremsendt kvartalsudtrækkene til provstierne med en påtegning om, hvilke kvalitetsparametre det enkelte provsti skulle være særligt opmærksom på.

Målet er nået.

Ledelsens vurdering

 

Resultatet er tilfredsstillende.

   

Stiftsadministrationernes opgavevaretagelse

Mål Succesfuld implementering og forankring af ”Ny præst ” i stifterne

Delmål 1

Hvert stift vælger forinden iværksættelsen af ”Ny præst” om de vil anvende minimumsmodellen for introduktion af den nye præst, eller om de vil anvende en udvidet model. Den valgte model er udgangspunktet for resultataftalen.

Resultatkravet er at alle præster, der første gang ansættes i folkekirken som præst med en ansættelseskvote på 50% eller derover kommer igennem den af stiftet valgte introduktionsmodel indenfor de i modellen fastsatte tidsrammer.

Delmål 2

Det er helt centralt, at der på det organisatoriske plan sker en koordinering af arbejdet i stifterne og i FUV. Uddannelseskoordinatoren er en helt central bærer af denne viden, men for at understøtte den fælles forventningsafstemning og videndeling, er det vigtigt at centrale aktører i både stifter og FUV indgår som aktive medspillere i opgaveløsningen.

Derfor sættes ”Ny præst” på som et fast dagsordenspunkt på alle møder mellem biskop og provster i 2019 ligesom der afholdes en fælles temadag mellem FUV og stifterne med deltagelse af uddannelseskoordinatorer, biskopper, provster (udvalgte?) og stiftskontorchefer senest i 4. kvartal 2019.

Resultatkrav

Deadline

Målpunkter og skalering

Delmål 1

  • Målet er opfyldt, hvis 90% af de nyansatte præster har været igennem hele forløbet indenfor de fastsatte tidsfrister med udgangen af 2019.
 
  • Målet er delvist nået, hvis 75% af de nyansatte præster har været igennem hele forløbet indenfor de fastsatte tidsfrister med udgangen af 2019.
 
  • Målet er ikke nået, hvis 74% eller derunder har været igennem hele forløbet indenfor de fastsatte tidsfrister med udgangen af 2019

Delmål 2

  • Målet er opfyldt, hvis ”Ny præst” har været på som et punkt på 80% af møderne mellem biskopper og provster i stifterne i 2019, og der har været afholdt et fælles møde med FUV og stifterne inden udgangen af 4. kvartal 2019.
 
  • Målet er delvist opfyldt, hvis punktet ”Ny præst” har været på dagsordenen på mindre end 80% af møderne mellem biskopper og provster i 2019 eller hvis der ikke har været afholdt et fælles møde med FUV og stifterne inden udgangen af 4. kvartal 2019.

Målet er ikke opfyldt, hvis punktet ”Ny præst” har været på mindre end 80% af møderne mellem biskopper og provster i 2019 og der ikke har været afholdt et fælles møde med FUV og stifterne inden udgangen af 4. kvartal 2019.

Ultimo 2019

 

Resultat

Der har været 9 nye præster. 8 har deltager i forløbet. Heraf har hhv. 8, 7, 6 eller 4 ud af 8 overholdt de i alt 12 tidsfrister, der ligger i forløbet. Det svarer i gennemsnit til at tidsfristerne er overholdt i 67% af tilfældene.

Årsager til at tidsfristerne ikke er overholdt er:

1. Kursus har været placeret, hvor personen er tilmeldt andet kursus eller kursus har ikke været udbudt indenfor tidsramme på 8 mdr. Kan man ikke deltage i kursus indenfor tidsrammen, er det heller ikke muligt at den opfølgende vejledningssamtale kan gennemføres indenfor tidsrammen på 8 mdr.

2. I vejledningssituationer er der taget individuelle hensyn, så man kan efterkomme, hvis personen ønsker, at vejledning af forskellige årsager ligger senere end 8 måneder fra ansættelsesstart.

3. Der er taget individuelle hensyn i kursuskrav og vejledningskrav, så funktionspræster uden højmesser eksempelvis ikke skal have højmessevejledning, eller præster, der har været ansat i lang tid ikke skal på Introkursus for nye FK ansatte.

4. Personen har været på barsel under introforløb eller er overflyttet fra andet stift, hvorefter det giver mening, at lade den nye præst falde til i nyt embede inden man påbegynder vejledning i eksempelvis højmesse og konfirmander og derfor kan det give mening at lade tidsramme på 8 mdr overskrides.

 

Ledelsens vurdering

 

Der er her tale om et forsøg, hvor det bl.a. er vigtigt at blive klogere på, om de fastsatte tidsfrister er hensigtsmæssige. Det er erfaringen at forløbet med fordel kan tilrettelægges for hver enkelt ny præst inden for den tidsmæssige ramme på 2 år.

Resultatet er fuldt tilfredsstillende.

   

Byggesager

Mål: Hurtig og effektiv sagsbehandling

Stiftsøvrigheden har godkendelseskompetencen i en række sager efter lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde. Behandlingen af sagerne skal - under hensyn til konsulenthøring – ske hurtigt og effektivt.

Der måles på den samlede behandlingstid hos stiftsadministrationen og konsulenter, samt på sagsbehandlingstiden i stiftsadministrationen alene.

 

Resultatkrav

Deadline

Målpunkter og skalering

Mål 1

  • Målet er opfyldt, hvis sagsbehandlingstiden isoleret set i stiftsadministrationen i 85% af sagerne sker indenfor 35 kalenderdage.
 
  • Målet er delvist nået, hvis sagsbehandlingstiden isoleret set i stiftsadministrationen i 70% af sagerne sker indenfor 35 kalenderdage.
 
  • Målet er ikke nået, hvis sagsbehandlingstiden isoleret set i stiftsadministrationen i mindre end 70% af sagerne sker indenfor 35 kalenderdage.

Mål 2

  • Målet er opfyldt, hvis 85% af alle byggesager er godkendt inden for 105 kalenderdage.
 
  • Målet er delvist opfyldt, hvis mere end 70% af alle byggesager er godkendt inden for 105 kalenderdage.

Målet er ikke nået, hvis 70% eller mindre af sagerne er godkendt inden for 105 kalenderdage.

Ultimo 2019

 

Resultat

Mål 1: Målet er ikke nået idet 52% af byggesagerne er behandlet indenfor 35 kalenderdage.

Mål 2: Målet er delvist nået idet 73% af sagerne er behandlet indenfor 105 kalenderdage.

 

Ledelsens vurdering

 

2019 var et turbulent år ift. personaleudskiftning generelt i Ribe Stift. De 2 stiftsfuldmægtige sagde op, og stillingerne blev i en overgangsperiode besat at vikarer pga. usikkerheden mht. budgettet for 2020. Fra hhv. 1. august og 15. august 2019 fik vi ansat de stiftsfuldmægtige, som i dag bestrider jobbet.

Målet på byggesager skal selvfølgelig overholdes, men set i lyset af vakancer, vikarer og nyansatte vurderes resultatet som tilfredsstillende.

 

   

Undervisning

Mål: Udarbejdelse af et undervisningsmateriale og afholdelse af uddannelsesdage.

Stifternes Løncenter Menighedsråd udarbejder et undervisningsmateriale målrettet de 2-3 typer af lønadministratorer/niveauer for systemanvendelse som vi forventer FIT`s afdækning af ”hvem lønadministratorerne er” vil vise.

SLM inviterer til uddannelsesdage målrettet de enkelte grupper af brugere.

Resultatkrav

Deadline

 
  • Målet er opfyldt hvis materialet er udarbejdet og de første uddannelsesdage er afholdt inden udgangen af 2. kvartal 2019
  • Målet er delvist opfyldt, hvis de første uddannelsesdage er afholdt inden udgangen af 3. kvartal
  • Målet er ikke opfyldt, hvis der ikke er afholdt uddannelsesdage i løbet af 2019.
 

2. kvartal 2019

 

Resultat

Uddannelsesdagene blev afholdt i 3. kvartal 2019.

 

Evalueringen af uddannelsesdagene viste stor tilfredshed med undervisningen.

Ledelsens vurdering

 

Det viste sig ikke at være realistisk at gennemføre uddannelsen inden sommerferien 2019 fordi der både skulle udarbejdes uddannelsesmateriale og fastlægges uddannelsesdage, samt bookes lokaler forud for udbuddet af uddannelsen. Derfor blev uddannelsen først iværksat i 3. kvartal 2019.

Det vurderes at være tilfredsstillende.

   

 

 

Statsadministrationens opgavevaretagelse

Mål: Implementering og forankring af teamarbejdet for Præste-team og Bygge-plansags-team.

Med udgangspunkt i Rambøll og Carves brugerundersøgelse og det efterfølgende arbejde vil Ribe Stift i 2019 have nedenstående resultatkrav. 

Resultatkrav

Der skal for begge teams foreligge en projektbeskrivelse med formål, mål og succeskriterier ved årets start, som skal danne udgangspunkt for samarbejdet omkring opgaveløsningen i hvert enkelt team (vedlagt).

Teamsamarbejdet skal resultere i, at der ved udgangen af 2019 er udarbejdet og implementeret mindst 3 effektive arbejdsgange og at der er udarbejdet en bruttoliste over hvilke arbejdsgange, det er nødvendigt at beskrive.

Resultatkrav

Deadline

Målpunkter og skalering

  • Målet er opfyldt, hvis begge teams har udarbejdet og implementeret alle arbejdsgange og udarbejdet bruttoliste  
 
  • Målet er delvist opfyldt, hvis det kun er det ene af de 2 teams, der har udarbejdet og implementeret alle 3 arbejdsgange og udformet bruttolisten
 
  • Målet er ikke opfyldt, hvis ingen af de 2 teams har implementeret alle 3 arbejdsgange eller udformet en bruttoliste.
 

Ultimo 2019

 

Resultat

Da 2019 blev et turbulent år i forhold til personaleudskiftning, blev fokus også lidt anderledes end forventet. I foråret 2019 gik en af præstesekretærerne på pension. Der blev efterfølgende ansat en ny, som blev langtidssygemeldt i september. I oktober 2019 blev der ansat en vikar i hendes sted.

Som det fremgår ovenfor var der også udskiftning ift. de to stiftsfuldmægtige, hvor stillingerne først er blevet besat i august 2019.

Fra august 2019 har alle arbejdet med kvalitet i opgaveløsningen i stiftsadministrationen – således også på områder udenfor hhv. præsteteamet og byggesagsteamet. Det har betydet, at der er udarbejdet arbejdsgange på en lang række opgaver både på byggesager og på opgaver knyttet til præsteansættelser.

Modsat udgangspunktet har vi erfaret, at det er hensigtsmæssigt at udarbejde og implementere arbejdsgange sideløbende – og vende tilbage til dem med henblik på justeringer.

Ledelsens vurdering

 

Målet er opfyldt idet der både er udarbejdet ”ønskelister” og implementeret arbejdsgange i både præsteteamet og i byggesagsteamet.

   

 

2.5. Forventninger til det kommende år

Forventningerne til de kommende år er først og fremmest, at vi får mindre personaleudskiftning og muligheden for at konsolidere de initiativer vi har iværksat i forbindelse med projektet ”Kvalitet i arbejdet i Ribe Stift”.

I 2020 har vi fået en ny bevilling til såvel stiftsadministration som til løncentret. Det vil betyde, at vi i 2020 skal lægge en plan for anvendelse af den nye bevilling for 2020 og de følgende år.

I forhold ti præstebevillingen er det forventningen, at den nye rollebaserede indgang i en overgangsperiode vil give stiftsadministrationen flere opgaver, og at det vil løse FLC for opgaverne. På den lidt længere bane, vil det arbejdsmæssigt sikkert finde samme leje som tidligere arbejdsgange i stiftsadministrationerne, men forhåbentlig fastholde et mindreforbrug for FLC.

Det er ligeledes forhåbningen, at ledelsesinformationssystemet for præstebevillingen vil komme til at fungere i 2020 med månedlige afrapporteringer.

I stiftsadministrationen er der ultimo 2019 søgt en anlægsbevilling til færdiggørelse af projekterne 5 og 6 i den indvendig renoveringsplan af stiftsadministrationen, som forventes igangsat efteråret 2020 eller foråret 2021, hvis bevillingen tildeles. Normalt skal indvendig renovering afholdes af stiftets egen driftsbevilling, men da Ribe Stift bliver berørt af den nye bevillingsmodel for stifterne, og ikke kender økonomien for 2020 er det årsagen til ansøgningen.

Esbjerg Kommune har udført renoveringsarbejde af Korsbrødregade i Ribe det meste af 2019, hvilket har haft indflydelse på adgangsforhold til bispegården og stiftsadministrationen. Det har betydet sammenholdt med vejrlig forhold, at anlægsbevillingen 2019 på t.kr. 350 til udvendig vedligeholdelse af Ribe Stiftsadmininstration, herunder kalkning og udskiftning af vinduer planlægges igangsat maj/juni og forventes færdig inden sommerferien i 2020. Bevillingen udløber ultimo 2020.
Renovering mest indvendig murerarbejde af grovbryggers i Ribe Bispegård er udført i september 2019 og betalt af stiftets egne driftsbevilling.

Ribe Stift forventer, at der fortsat kan søges midler fra fællesfondens anlægsreserve til istandsættelse af bispeboligen på baggrund af bygningsrapporten, som udarbejdes af den kgl. bygningsinspektør, en rapport som har været gældende for en 2-årig periode. Stifterne er pt. uden Kgl. bygningsinspektør. Den nuværende ordning er ophørt ultimo 2019, efter en 1-årig forlængelse med daværende Kgl. bygningsinspektør fra 2018 til 2019. Kirkeministeriet har oplyst at Slots- og Kulturstyrelsen har meldt ud, at de forventer at kunne genudbyde rammeaftalerne ultimo 2019, og at kontrakterne med de nye Kgl. bygningsinspektører er klar til maj 2020 (Kirkeministeriet Akt.nr. 80223 fra 5/12-2019).
Først herefter vil der kunne udarbejdes en ny bygningsrapport som bliver gældende for Ribe Bispegård i en  2 årig periode frem i tiden.

2020 vil imidlertid blive præget af at regeringen i marts 2020 har besluttet, at hele det danske samfund i marts 2020 lukket ned på grund af coronavirus. Varigheden er ukendt og dermed er det også vanskeligt at spå om konsekvenserne. Den kortsigtede konsekvens bliver umiddelbart, at det bliver svært at implementere nye tiltag og at ansætte nye medarbejdere i relation hertil, samt at meget af det arbejde, der skulle gennemføres i foråret 2020 bliver udskudt til efteråret 2020. Det gælder både ift. den daglige drift, de nye tiltag, ift. arbejdet med en ny vision for Ribe Stift og for det interne kvalitetsarbejde.

 

Totaloversigt

Regnskab

Grundbudget

 

R-år

B-år

Bevilling

-90.385

-92.805

Øvrige indtægter

-2.450

-2.844

Omkostninger

91.012

95.649

Resultat

-1.823

0

Præstebevillingen

Regnskab

Grundbudget

 

R-år

B-år

Bevilling

-82.617

-83.152

Øvrige indtægter

-61

0

Omkostninger

80.276

83.152

Resultat

-2.401

0

Stiftsadministration

Regnskab

Grundbudget

 

R-år

B-år

Bevilling

-4.923

-6.819

Øvrige indtægter

-152

-110

Omkostninger

5.785

6.929

Resultat

710

0

Centeradministration

Regnskab

Grundbudget

(bevillingsfinansieret)

R-år

B-år

Bevilling

-1.064

-1.381

Øvrige indtægter

0

0

Omkostninger

1.155

1.381

Resultat

91

0

 

3. Regnskab

3.1. Resultatopgørelse mv.

Tabellen viser den samlede økonomiske aktivitet ved stiftet, hvor alle delregnskaber er summeret op.

Tabel 3.1 Resultatopgørelse for Ribe Stift
NoteKontokr.Regnskab 2018Regnskab 2019Budget 2020
  Indtægtbevilling   
 10xxIndtægtbevilling-89.229.927-90.385.168-92.804.714
  Salg af varer og tjenesteydelser   
 11xxEksternt salg af varer og tjenesteydelser-89.619-94.462-110.065
 12xxInternt salg af varer og tjenesteydelser-23.832-36.3340
  Ordinære driftsindtægter i alt-89.343.378-90.515.964-92.914.777
  Ordninære driftsomkostninger   
  Forbrugsomkostninger   
 161xHusleje000
 163xAndre forbrugsomkostninger4.4444.6640
  Forbrugsomkostninger i alt4.4444.6640
  Personale omkostninger   
 180x-182xLønninger80.653.86483.674.34286.670.035
 1883Pension2.780.6113.212.2020
 1885-1892Lønrefusion 1-3.258.677-5.190.046-737.316
 1838-1878Andre personaleomkostninger387.756255.5720
 18xxPersonaleomkostninger i alt80.563.55581.952.07085.932.719
 20xxAf- og neskrivninger000
 17xxInternt køb af varer og tjenesteydelser264.247588.854292.600
 15xx, 22xxAndre ordinære driftsokostninger 26.428.4856.194.8566.689.452
  Ordinære driftomkostninger i alt87.260.73088.740.44592.914.771
  Resutat af ordinær drift-2.082.648-1.775.519-6
  Andre driftomposter   
 21xxAndre driftsindtægter-48.518-73.8890
 30xx-33xxOverførselsindtægter06.9530
 43xxOverførelsesudgifter63.52527.4010
 46xxTilskud anden virksomhed000
 44xxPensioner, fratrådt personale000
 42xxUdligningstilskud og generelt tilskud000
  Resultat før finansielle poster-2.067.640-1.828.960-6
  Finansielle poster   
 25xxFinansielle indtægter0-960
 26xxFinansielle omkostninger3.7587.0910
  Resultat før ekstrordinære poster-2.063.882-1.821.965-6
  Ekstraordinære poster   
 28xxEkstraordinære indtægter0-1.0110
 29xxEkstraordinære omkostninger7.07400
  Årets resultat-2.056.808-1.822.976-6
      

1 Lønrefusion er inkl. fradrag af anløgsløn
2 Andre ordninære driftsomkostninger er inkl. fradrag for medgående ingerne omk. ved anlæg

Nærmere redegørelse vedrørende årets resultat og budget 2020 fremgår af henholdsvis pkt. 2. og 4.5.

Anvendt regnskabspraksis fremgår af bilag 4.8.
 

3.1.1. Resultatdisponering

Tabel 3.1.1.1 Ribe Stifts disponiering af årets resultat 2019 (t.kr.)
Årets resultat-1.823
Stiftsadministrationen 
-Videreført fri egenkapital710
Center administration 
-Viderført fri egenkapital91
Projekter med særskilt bevilling 
-Videreført til projekter - særskilt beviling68
Anlægspuljen 
- Videreført anlægsprojekter-550
  
Heraf resultat fra delregnskaber, der ikke kan videreføres (bortfald)-2.142
Resultat i alt-1.823
Tabel 3.1,1.2 Ribe Stifts reservation til projekter 2019 (t.kr.)
 Ovf. fra tidl. årBudgetIndtægtOmkostningResultatOvf egenkap.Ovf. til flg. år
a. projekter - intern (driftsbevilling)       
1. Teologisk rådgiver-11000175175-650
2. Udd. koordinator - Ny præst-2500165165-1400
I alt projekter - intern (driftsbevilling)-13500340340-2050
        
b. Særskilt projektbevilling iflg. bevillingsbrev       
1. Kirken på landet -sommerlandet-6800686800
I alt særskilt projektbevilling-6800686800
        
c. Anlægspuljen       
1. Murerarb. bispegård udv. anl.res 2018-5100515100
2. Udv. vedl. adm. byg. Kalning reno mur skift vind035000-3500-350
I alt anlægspuljen-51350051-2990-350
        
Total reservation til projekter-2543500459109-205-350

Ribe Stift har i forbindelse med årsskønnet i august 2019, anmodet om fortsættelse af  bevilget videreførsler på løn fra 2018 til 2020 på hhv. teologisk konsulent med t.kr. 110 til (projekt Grænsen) og t.kr.25 til uddannelseskonsulent projekt (udvidet dialog med provster). Begge projekter færdiggøres i 2020.

Projektet ”Kirken i sommerlandet” er afsluttet i  august 2019, hvor ej forbrugte midler på t.kr. 20 er returneret til Kirkeministeriet fællesbevilling.

Anlægsbevilling 2018 på rest t.kr. 51 er afsluttet og det sidste murerarbejdet er pga. vejrlige forhold færdiggjort i juni 2019.

Anlægsbevilling 2019 på t.kr. 350 som er tildelt til udvendig vedligholdelse af Ribe Stifts administrationsbygning herunder kalkning og renovering af murværk, samt udskiftning af vinduer.
Arbejdet er udsat til maj/juni 2020, årsagen er dels Esbjerg Kommunes renovering af hele Korsbrødregade i det meste af 2019, som har medført manglende adgangsforhold fra Korsbrødregade til Ribe

Stiftsadministration samt dårlige vejrlige forhold. Anlægsarbejdet er planlagt og forventes færdig inden sommer 2020, hvor anlægsbevillingen skal være anvendt senest ultimo 2020.

Tabel 3.1.1.3 Specifikation af projekter med særskilt projektbevilling ultimo 2019 (t.kr.)
 Ovf. fra tidl. årBudgetIndtægtOmkostningResultatOvf. egenkapitalOvf. til flg. år
Projekt: Kirken på landet -sommerlandet       
Løn4330000-4330
Drift-5010068684330
I alt Projekt: Kirken på landet  - sommerlandet-6800686800
Total særskilte projekter-6800686800

Projektet ”Kirken på landet – sommerlandet” som er en fællesbevilling Ribe Stift har fået tildelt sammen med Viborg og Aalborg Stifter, er efter anmodning blevet forlængelse til 2019. Årsagen var manglende færdiggørelse og trykning af selve rapporten samt ide-kataloget som blev færdig sommer 2019, hvorefter ej forbrugte midler på t.kr. 20 blev returneret til Kirkeministeriet fællesbevilling.

Ribe Stift indgår sammen med Viborg, Roskilde og Københavns stifter i et fælles arbejdsmiljøprojekt kaldet ”Paraplyprojektet”. Projektbevillingen administreres af Viborg Stift.

3.2. Balance (Status)

Tabel 3.2.1. Balance for Ribe Stift         
           
NoteAktiver (t. kr.)Konto20182019 NotePassiver (t. kr.)Konto20182019
           
4.1.2.1Immaterielle anlægsaktiver    3.3Egenkapital   
 Udviklingsprojekter under opførelse505X00  Fri egenkapital71-7459XX-15.216-17.608
 Færdiggjorte udviklingsprojekter501X00  Overført ikke-disponeret740610-740630-1.314-513
 Immaterielle anlægsaktiver i alt 00  Reserveret projekter740640-75XX-119-350
       Likviditetsoverførsler7468XX23.19124.903
4.1.2.2Materielle anlægsaktiver     Egenkapital i alt 6.5426.431
 Grunde, arealer og bygninger513X00      
 Inventar og IT-udstyr517X-518X00 4.1.2.5Hensættelser76-77XX00
 Materielle anlægsaktiver i alt 00      
      4.1.2.6Langfristede gældsposter   
       Prioritetsgæld84-85XX00
 Finansielle anlægsaktiver     Anden langfristet gæld84-85XX00
 Udlån54XX00  Låneramme IT-projekter84142000
 Værdipapirer58XX00  Langfristede gældsposter i alt 00
 Finansielle anlægsaktiver i alt 00      
      4.1.2.7Kortfristede gældsforpligtelser   
 Anlægsaktiver i alt 00  Leverandører af varer og tjenesteydelser95XX-1.142-1.964
       Igangværende arbejder93XX0-650
       Anden kortfristet gæld97XX-471-483
 Omsætningsaktiver     Anden kortfristet gæld lokalt niveau973020-555-626
 Varebeholdninger60XX00  Skyldige feriepenge94XX-13.542-13.936
4.1.2.3Tilgodehavender6100-6189255588  Periodeafgrænsningsposter96XX-64-8
4.1.2.4Periodeafgrænsninger61905.5505.731  Kortfristet gæld i alt -15.773-17.667
 Likvide beholdninger63XX3.4264.917      
 Omsætningsaktiver i alt  9.23111.236  Gæld i alt  -15.773-17.667
           
 Aktiver i alt 9.23111.236  Passiver i alt -9.231-11.236

 

Likviditet stilles til rådighed af fællesfonden – jf. Fællesfondens årsrapport.

 

3.3. Egenkapitalforklaring

Tabel 3.3.1 Egenkapital 2019 (t. kr.) 
  
Primobeholdning 01.01.20196.542
           Heraf reserveret projekter-119
           Heraf overført ikke-disponeret-1.314
  
Primoregulering 0
  
Bevægelser i året 
Ifølge nedenstående specifikation1.712
  
Overført resultat 
Årets resultat-1.823
           Heraf reserveret projekter inkl. anlægspulje-483
           Heraf overført ikke-disponeret801
           Resultat fra delregnskaber, der ikke kan videreføres-2.142
Egenkapital pr. 31.12.20196.431

3.4 Likviditet og låneramme

Stiftets likviditet reguleres løbende gennem året ved likviditetsregulering fra fællesfonden – jf. tabel 3.3.3.

Tabel 3.3.3 Specifikation af bevægelser i egenkapital i året    
     
Egenkapitalbevægelser 2019 (t. kr.)   Beløb
Tilbageført reserveret egenkapital   0
Likviditetsoverførsel til Folkekirkens Adm. Fællesskab   1.712
     
Total   1.712

3.5. Opfølgning på lønsumsloft

Tabel 3.5 Opfølgning på lønbevilling Bev.fin. 
(t.kr.)StiftsadministrationCenterTotal
Lønbevilling4.0217924.812
Lønbevilling inkl. TB3.5591.0164.576
Lønforbrug under lønbevilling3.6381.1144.751
Total7898176
    
Akk. opsparing ultimo 2018-210-117-328
Løn overført til/fra drift000
Bortfald000
    
Akk. opsparing ultimo 2019-132-20-152

3.6. Bevillingsregnskab

Tabel 3.6 Bevillingsregnskabet for Ribe Stift     
 RegnskabBevillingRegnskabPeriodensForbrug
 201820192019Forskel i %
(t. kr.)     
      
DELREGNSKAB - 2 - Præster og provster                                     78.807      82.617                80.216                 -2.401             97
DELREGNSKAB - 3 - Stiftsadministrationer m.v.                                       6.602        5.987                  6.856                      869           115
DELREGNSKAB - 6 - Folkekirkens fællesudgifter                                       1.418        1.432                  1.440                          8           101
DELREGNSKAB - 7 - Folkekirkelige tilskud                                              -                -                          -                          - - 
DELREGNSKAB - 9 - Reserver                                          347           350                       51                    -299             15
DELREGNSKAB - 31 - Pension, tjenestemænd                                              -                -                          -                          - - 
      
Total87.17390.38588.562-1.823             98
      

 

4. Bilag
4.1. Noter til resultatopgørelse og balance

4.1.1. Noter til resultatopgørelse

Tabel 4.1.1 Gruppering af delregnskaberRegnskab 2018Budget 2019Regnskab 2019Periodens forskelForbrug i %
      
DELREGNSKAB - 2 - Præster og provster78.80782.61780.216-2.401              97
DELREGNSKAB - 3 - Stiftsadministrationer m.v.6.6025.9876.788801             113
Resultat der indgår i afsnit 285.40988.60387.003-1.600              98
      
DELREGNSKAB - 3 - Projektbevillinger006868 - 
      
DELREGNSKAB - 4 - Folkekirkens IT0000 - 
DELREGNSKAB - 5 - Folkekirkens uddannelser0000 - 
DELREGNSKAB - 6 - Folkekirkens fællesudgifter1.4181.4321.4408             101
DELREGNSKAB - 7 - Folkekirkelige tilskud0000 - 
DELREGNSKAB - 9 - Reserver34735051-299              15
DELREGNSKAB - 11 - Finansielle poster0000 - 
DELREGNSKAB - 21 - Tilskud til lokale kasser0000 - 
DELREGNSKAB - 31 - Pension, tjenestemænd0000 - 
DELREGNSKAB - 32 - Folkekirkens forsikring0000 - 
Resultat for øvrige1.7641.7821.491-291              84
      
Samlet driftsresultat87.17390.38588.494-1.891              98

Delregnskab 2 – Præster og provster

Bevillingen viser et overskud på t.kr. 2.401, som skyldes stram styring af præstebevillingen mht. vikardækning og vakante præstestillinger i stiftet, derudover har stiftet haft flere genopslag af præstestillinger, samt længere ventetid på renovering af præsteboliger, hvor energi tænkning af en præstebolig tænkes ind i renoveringsplanen fra provsti- og menighedsrådsside. Nye fremtidige strukturændringer i sognene har ligeledes haft indflydelse på præsteansættelser, som har medført længere ansættelsesprocedure en normalt. Fløs 3 har haft driftsudfordringer, som eksempelvis har betydet manglende korrekt registrering af stillinger på præster, samt korrekt registrering af feriepengeforpligtelsens størrelse.

I 2019 ses besparelsen af overgangen fra fast befordring til almindelig kilometer godtgørelse for præster tydeligt, bevillingen tilrettes fra 2020, der har været et lille mindre forbrug af flyttegodtgørelse og tjenesteddragter.

Stiftet har også været berørt af personaleudskiftning på stillingen som bispesekretær fra maj måned, hvor ny medarbejder er ansat fra 1/5-19 med efterfølgende sygdom vakance på posten fra juli måned. Vikar ansat fra 17/10-2019.

Delregnskab 3 – Stiftsadministration m.v.

Bevillingen viser et underskud på t.kr. 801, som skal ses særskilt på formål 10 (stiftsadm.) og formål 16 (SLM). Efter udarbejdelse af en lønprognose i august 2019 for formål 10 og 16, hvor alle stifterne skal overgå til den nye bevillingsmodel fra 2020, er der blevet videreført opsparede midler til de øvrige stifter. For Ribe Stifts vedkommende har det betydet, at stiftet har skulle afgive t.kr. 1.190 på formål 10 og t.kr. -272 på formål 16, samlet har stiftet videreført t.kr. 918 til de øvrige stifter. Bogføringen er foretaget i efteråret 2019, hvor de tildelte bevillinger primo 2019 er blevet justeret i Stifternes regnskaber.  

 

Specifikation af øvrige delregnskaber:

Delregnskab 6 – formål 32 – provstirevision, bevilling er overhold jævnfør kontrakt mellem Ribe Stift og PWC.

Delregnskab 9 – formål 98 – anlægsreserve 2019, bevilling på t.kr. 350 overføres til 2020.
I 2019 er rest af optjent anlægsreserve fra 2018 på t.kr. 51 anvendt juni 2019.

 

4.1.2. Noter til balancen

Ribe Stift har ingen Immaterielle anlægsaktiver i 2019.

Ribe Stift har ingen materielle anlægsaktiver i 2019.

Tilgodehavender

Forklaring til tilgodehavender ses på debitorlisten pr. 31/12-2019 trukket fra Navision Stat.
Andre tilgodehavender skyldes hensatte udgifter til den Folkekirkelige Udviklingsfond 2019, hvor projektet ”Hvor er grænsen” – mellem himmel og jord har fået tildelt midler for samlet t.kr. 47, som kan søges refunderet juni 2020, ved indsendelse af regnskab til fonden. Stiftsrådet stiftudvalg Unge og Kirke er tovholder på projektet. Optjent andre tilgodehavender er ultimo 2019 på t.kr. 2.

Forklaring til periodeafgrænsningsposter:
Udgifter som er vedrørende 2019, men som først betales i 2020.
A-skat, 4x online Karnov abonnement, dagpengerefusion, hensat feriegodtgørelse.

Ribe Stift har ingen akkumulerede hensættelser i 2019.

Ribe Stift har ingen langfristet gæld i 2019.

Leverandører af varer og tjenesteydelser er bogført i 2019, men ikke forfalden ultimo 2019.
Periodeafgrænsninger skyldes køb af møbler plus skiltning i Ribe Bispegård udført i 2019, ej faktureret af leverandør ultimo 2019. Skyldige feriepenge vedrører hensættelser til præster/provster og stiftspersonale.
Over-/merarbejde er reguleret hensættelse af skyldig løn til stiftspersonale.

Der er udleveret 4 stk. rekvisitioner af t.kr. 22 til køb af præstekjoler i 2019.
Udgiften afholdes først i 2020.

I 2019 registreres huslejeordningen i regnskabet for stifterne, hver stift har fået tildelt en særskilt bevilling til huslejeordningen. Ribe Stift har i 2019 fået tildelt huslejebevilling på t.kr. 293, som udlignes hen over året i en 1/12 dels bogføring af udgiften.

Stiftet har ingen eventualforpligtelse til leasing udgifter.

4.2. Indtægtsdækket virksomhed
Stiftet har ingen indtægtsdækket virksomhed i 2019.

4.3. Specifikation af budgetafvigelser

På præstebevilling har Ribe Stift haft et overskud på samlet t.kr. 2.401, årsagen skal findes i at stiftet har været udfordret på vakante stillinger, flere genopslag af præstestillinger, vikarer og emeriti ansættelser samt længere ventetid på færdiggørelser af præsteboliger ved præsteansættelser samt kommende strukturændringer i sognene. Der ses store besparelser på godtgørelser, skyldes primært overgangen fra fast befordring til variabel kilometer godtgørelse for præster, bevillingen tilrettes fra 2020.

I Stiftsadministration har stiftet skulle forbedre sig på den nye bevillingsmodel som træder i kraft fra 2020, det har betydet at opsparede midler i stiftet skulle nulstilles og videreføres til gavn for de øvrige stifter. Stifterne skulle i august 2019, udarbejde en årsprognose for forventet forbrug for resten af 2019, hvorefter bevillingerne er blevet nedskrevet i efteråret 2019.

For Ribe Stifts vedkommende har det betydet at stiftet skulle afgive samlet t.kr. 918, fordelt på formål 10 med t.kr. 1.190 og formål 16 med t.kr. -272 til de øvrige stifter.

Folkekirkens fællesudgifter er udgiften til provstirevision, som betales i rater jævnfør kontrakt indgået med PWC i Ribe Stift. Der er en lille afvigelse som kan henføres til pristalsregulering.

Anlægsreserven 2019 videreføres til 2020, hvor bevillingen på t.kr. 350 anvendes maj/juni 2020, anlægsbevillingen 2019 har udløb ultimo 2020.

 

4.4. Specifikation af årsværksforbrug

I tabel 4.4.2. under administration og hjælpefunktioner indgår drift til havemand og servicemedarbejder i stiftet.

Opgørelsen ifølge M-tidsregistrering for de 3 SLM-afdelinger.

4.5. Projektregnskaber

4.5.1. Særskilt projektbevilling iflg. bevillingsbrev
Stiftet har ingen særskilte projektbevillinger.
 

4.5.1.1. Afsluttede projekter

Projektet ”Kirken på landet – sommerlandet” som er en fællesbevilling Ribe Stift har fået tildelt sammen med Viborg og Aalborg Stifter, er efter anmodning til Kirkeministeriet blevet bevilget forlænget til ultimo 2019. Årsagen er, at rapporten for projektet blev færdig ultimo 2018, men selve trykning af rapporten og ide-kataloget først kunne blive udarbejdet i foråret/sommeren 2019, og som konsekvens af det er der overført t.kr. 68 til 2019. Projektet er endelig afsluttet i august 2019, hvor t.kr. 20 er tilbagebetalt til Kirkeministeriets anlægspulje.

4.5.1.2. Igangværende projekter

Stiftet har ingen igangværende projekter fælles de andre stifter.

 

4.5.2. Anlægspuljen

4.5.2.1. Afsluttede projekter

Anlægsbevillingen fra 2018 samlet t.kr. 251, er afsluttet i sommer 2019 med t.kr. 51, arbejdet var murerarbejde og sidste etape af bygningsrapporten 2017/2018. Bevillingen er anvendt inden udløb ultimo 2019.

4.5.2.2. Igangværende projekter

Anlægsbevilling 2019 på t.kr. 350 til udvendig vedligeholdelse af Ribe Stiftsadministration, kalkning og renovering af murværk, samt udskiftning af vinduer er planlagt udført i maj/juni 2020. Årsagen er dels vejrlig forhold og Esbjerg Kommunes renovering af hele Korsbrødregade i Ribe det meste af 2019, det har betydet manglende adgangsforhold fra Korsbrødregade til Ribe Bispegård i 2019.
Bevillingen udløber ultimo 2020.

I bestyrelsen for Anna C.A.K. Bramsens mindelegat sidder Biskoppen over Ribe Stift.

I  bestyrelsen for Det Mathurinske legat og Tredelingen under det Mathurinske legat sidder stiftsøvrigheden i Ribe Stift. Der skal udarbejdes nye fundatsregler eller vedtægter for Det Mathurinske legat og Tredelingen under det Mathurinske legat fra regnskabsåret 2020, da stiftsamtmandens funktion har ændret sig og dermed har indflydelse på stiftsøvrighedens rolle i bestyrelsen.

4.7. Forvaltning af øvrige aktiver

Stiftet har ingen forvaltning af øvrige aktiver i 2019.

4.8. Anvendt regnskabspraksis i fællesfonden

Krav til regnskabsmæssigt materiale er beskrevet i bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden. Kapitel 7 om aflæggelse af regnskab i bekendtgørelsen fastsætter de generelle krav til regnskabsaflæggelsen, konsolidering og revision.

Årsregnskaberne udarbejdes under hensyntagen til tilgodehavender, forudbetalte og skyldige beløb m.v., så regnskabet giver et retvisende billede af indtægter og udgifter i det pågældende år samt af aktiver og passiver ved årets udløb.

Fra 1. januar 2017 er internt køb og salg af varer og tjenesteydelser registreret særskilt. Sådanne interne transaktioner elimineres ved konsolidering af fællesfondens samlede regnskab. Internt køb og salg af IT-varer og –tjenesteydelser registreres særskilt fra 1. januar 2018.

Fællesfondens regnskab er aflagt i henhold til de statslige regler for omkostningsbaserede regnskaber, jf. Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning med de undtagelser, der følger af fællesfondens særlige karakter.

Værdiansættelse

Fællesfondens aktiver omfatter bygninger, inventar, maskiner m.v. Udstyr og inventar optages under aktiver i regnskabet i henhold til de af Moderniseringsstyrelsens udfærdigede værdiansættelsesprincipper.

Bygningerne er registreret i det administrative fællesskabs regnskab. Der anvendes statens princip for værdiansættelse og regnskabsmæssig behandling af ejendomme, hvor aktivet optages til kostpris fordelt på grundværdi og bygninger og opskrives med større renoveringer, udvidelser m.m. Grundværdien afskrives dog ikke, og bygningsværdien afskrives over 50 år.  Kostprisen for fællesfondens bygninger og grunde blev pr. 31. december 2010 sat til den i 2010 udmeldte offentlige ejendomsvurdering for 2009.

Immaterielle og materielle aktiver måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Der foretages bunkning af IT-aktiver, og der aktiveres kun enkeltaktiver med en kostpris på 50.000 kr. eller derover og en forventet levetid på mere end ét år. Alle aktiver afskrives lineært over følgende perioder:

Forbedringer af lejemål   4 år
Bygningsforbedringer  10 år
Inventar    3 år
Programmel  3-8 år
IT-hardware      3 år
Bunket IT-udstyr    3 år

 

I forbindelse med investeringer af fællesfondens likvider, er den planlagte tidshorisont tre år. Derfor anvendes finansielle anlægsaktiver og ikke omsætningsaktiver. Der investeres i obligationer. Obligationer optages til købsværdi på balancen. Når obligationer sælges eller udtrækkes indgår en

gevinst/et tab målt i forhold til købsværdien i årets resultat. Er der ved køb/salg en vedhængende renteudgift/indtægt så indgår denne også i årets resultat ved købs-/salgstidspunktet, svarende til de skattemæssige regler for håndtering af vedhængende rente. Ved årets udgang beregnes/reguleres urealiseret kursgevinst/-tab på obligationsbeholdningen, dvs. forskellen mellem den bogførte købsværdi og den aktuelle kursværdi. Den urealiserede kursgevinst/-tab indgår i driftsresultatet, og på særskilt egenkapitalkonto. Finansielle anlægsaktiver er registreret i det administrative fællesskabs regnskab.

Fællesfondens egenkapital udgøres af egenkapitalen primo tillagt årets resultat, eventuelle reserveringer (Pensionsforpligtigelsen, igangværende projekter samt videreført fri egenkapital i fællesfondens institutioner) samt forskydninger i balancen. Gældsforpligtelser omfatter skyldige feriepengeforpligtelser, skyldigt over-/merarbejde og evt. forpligtelser i forbindelse med åremålsansættelse. Pensionsforpligtelsen er registreret i det administrative fællesskabs regnskab.