Direkte til indholdet Link til Folkekirkens intranet FIN

1. Deltagende menighedsråd:

Ballum Sogns Menighedsråd

Brede Sogns Menighedsråd

Sdr. Skats Sogns Menighedsråd

Randerup Sogns Menighedsråd

Hjerpsted Sogns Menighedsråd

Emmerlev Sogns Menighedsråd

Visby Sogns Menighedsråd

 

1.2 Formålet med samarbejdet er:

  • at sikre en kvalificeret ledsagelse af menigheden i sang til gudstjenester og kirkelige handlinger
  • at sikre de nødvendige personalemæssige ressourcer til kirkesanger
  • at opnå visse driftsmæssige fordele

 

2. Samarbejdsperiode

2.1 Samarbejdet gælder fra den 1. juni 2020.

 

3. Samarbejdets opgaver m.v.

Opgaver i samarbejdet er:

  • gensidig vikarforpligtigelse mellem kirkesangere ansat ved de deltagende sogne som nævnt i punkt 1.
  • at lede menigheden i sang i forbindelse med gudstjenester og bisættelser/begrævelser.
  • korarbejde.
  • Andre opgaver omkring sang i henhold til kirkesangernes arbejdsbeskrivelse.

3.1 Behovet for kirkesanger vil blive vurderet løbende i forbindelse med ledighed i stillinger som kirkesanger.

3.2 Til planlægning af aktiviteter anvendes kalendersystemet Kaboo. Der udpeges en medarbejder eller et menighedsrådsmedlem pr. sogn til at være ansvarlig for opdatering i Kaboo vedrørende aktiviteter for netop det sogn. Der skal være personsammenfald i forhold til andre samarbejdsaftaler mellem parterne.

 

4. Bestyrelse

4.1 Der nedsættes et udvalg for samarbejdet bestående af 7 medlemmer. Hvert af de deltagende sogne vælger blandt de valgte medlemmer 1 medlem til udvalget.

4.2 Bestyrelsen foretager vurdering af behovet for ressourcer til samarbejdet i forbindelse med ledighed i stillinger. Vurderingen skal finde sted forinden stillinger opslås ledige.

I forbindelse med vurdering af ressourcebehovet aftales at de øvrige sogne leverer nødvendige oplysninger til formålet.

4.3 Bestyrelsen sender indstilling om stillingsstørrelse til det sogn hvor ansættelsesforholdet har hørt til. Det enkelte sogn træffer afgørelse om stillingens fremtidige størrelse.

 

5. Ressourcer

Der er ved samarbejdsaftalens indgåelse afsat følgende ressourcer til samarbejdet:

Ballum: ingen fastsat

Brede: 15 timer gennemsnitligt pr. uge.

Sdr. Skats: 4 timer gennemsnitligt pr. uge.(fælles med Randerup)

Randerup: 4 timer gennemsnitligt pr. uge.

Hjerpsted: ingen fastsat

Emmelev: 4 timer gennemsnitligt pr. uge.

Visby: ingen fastsat

 

De nævnte tal er inkl. ferieperioder.

 

6. Økonomi

Der er i stillingerne som kirkesanger ved de menighedsråd der stiller kirkesanger til rådighed for samarbejdet indregnet timer til samarbejdet. Der vil derfor ikke ske betaling ud over de i punkt 5 nævnte stillingers størrelse.

De sogne som ikke stiller kirkesanger til rådighed for samarbejdet, nedjusterer deres budget med de udgifter der er hensat til kirkesangerbetjening.

Ved ledighed i stillinger som kirkesanger aftales, at der sker vurdering af det samlede behov for ressourcer til funktionen som kirkesanger i pastoratet - jf. punkt 4.

Parterne i aftalen forpligter sig til at foretage nødvendige budgetmæssige tilpasning i forhold til behovet for ressourcer til kirkesangerbetjening.

 

7. Tilsyn og ophævelse mv.

Hvert af de deltagende Menighedsråd kan uafhængigt af hinanden træffe beslutning om udtrædelse af samarbejdet.

Meddelelse om udtræden af samarbejdet skal ske skriftligt til de øvrige deltagende menighedsråd inden 1. marts med virkning fra udgangen af kalenderåret.

 

8. Ikrafttrædelse

Aftalen træder i kraft den 1. juni 2020.

 

9. Underskrifter