Direkte til indholdet Link til Folkekirkens intranet FIN

Trinitatis søndag

Prædikener

Fotograf: Carsten Lundager

Nikodemus, en farisæer og lovkyndig, opsøger Jesus. Han gør det om natten, måske pga. en vis forlegenhed ved at opsøge Jesus. Vi ved det dybest set ikke, men angivelsen af, at det sker om natten giver i alt fald den slags associationer, at Nikodemus ikke vil, at andre skal vide det, og at han måske også er usikker på, hvad han skal mene om Jesus. Nikodemus sådan smugkigger; opsøger Jesus i det gedulgte, i det skjulte.

¤

Maleren Niels Larsen Stevns malede scenen med de to: Jesus og Nikodemus. Den er at finde i Vrensted kirke i Nordjylland.

Altertavlen viser: De to, Jesus og Nikodemus, sidder overfor hinanden. Jesus længst væk taler, udlægger og fortolker. Han bruger hånden til at understrege sit budskab om nødvendigheden af en ny fødsel, af dåbens betydning. Han fortæller om Ånden, Guds ånd, der blæser, hvor den vil. Mens Nikodemus sidder intenst lyttende.

Det er ikke tilfældigt, at Jesus sidder længst væk i billedet. Det er ham, der kommer udefra, fra et andet sted, fra himlen, Han er Guds søn, født på jord og det er ham, hvis ord og ånd kommer til os og fortæller os om livet, om sandheden og kærligheden. Det er ham, som bringer forsoningen ind.

Vi ligner mere Nikodemus, som sidder i kirken som os, vendt mod altret, søgende sjæle.

¤

Beretningen i Johannesevangeliet om Jesus og Nikodemus og Niels Larsen Stevns alterbillede fortæller og illustrerer samtidigt betydningen af mødet mellem vi mennesker. Der kan ske noget vigtigt mellem os.

Vi er det daglige brød i hinandens liv. Et er respekten, vi skal have for hinanden, men vigtigere er det at se, hvordan der i mødet mellem Jesus og Nikodemus er noget på færde i deres samtale, et anliggende.

Der er ingen behagesyge i deres samtale; og Jesus søger ikke at blive dyrket som en hero. Men modsat er hans anliggende her ikke at spidde Nikodemus og vise hans uforstand.

Nej, det er en samtale, der viser, at der er noget på spil. Den handler om de dybeste lag i tilværelsen, om menneskets forhold til Gud og om åndens betydning i vores liv. Her ser vi den gensidighed, som opbygger, og som er efterstræbelsesværdig.

¤

Endelig vidner samtalen mellem Guds søn og Nikodemus også om, at kristentro ikke er noget, hvor der ikke er plads til forståelse. Troen er ikke diktat, men den Guds møde og samtale med os her på jord. Kristentro er fremmed for den slags samtaleløs fundamentalisme. Der er i kristentroen plads til forståelse. Og det hjælper den gode Helligånd fortsat med til.

”Kom, Gud Helligånd, kom brat! Gennembryd den mørke nat”.(DDS 305)

Det ske i Jesu navn. Amen