Direkte til indholdet Link til Folkekirkens intranet FIN

Trinitatis søndag

Prædikener

Gud
Fader, Søn og Helligånd.
Du fylder tomheden ud,
Opbygger og forankrer vores liv.
Tak fordi du gør brug af os.
Du siger, at vi skal bære dit lys frem i verden,døbe og lære fra os
så vi alle mærker og forstår,
hvad det vil sige, at du er vores far.
Vi beder dig:
Form vores læber,
Så de bærer din nåde og velsignelse frem.
Vær med os alle dage indtil verdens ende, du som er fra evighed til evighed. Amen

¤

Mig er givet al magt i himlen og på jorden, siger Jesus i sin afskedstale til disciplene. Det siger han lige efter, han har sagt, hvad han vil, at de og vi skal gøre: ”I skal døbe og lære det videre, jeg har sagt”. Og så lover Jesus dem så også, at han vil være med dem alle dage indtil verdens ende.

Et er fordringen til os om at bringe Jesu budskab videre og at døbe, men afsættet for disse opgaver er det er værd at huske og at tage til sig. Vi går nu afsted ud i livet og ind i nye dage i tillid til, at Jesus bærer Guds almagt i sig og at han,Guds egen søn, vil være med os alle dage indtil verdens ende.

Vi mennesker bærer på noget, som vi er givet af den gode Gud, og som er større end os selv. Vi kan nu gå i tillid, ja leve vores liv i tillid til, at vi altid har en følgesvend. Jesus fra Nazareth er vores rejseven.

¤

Der er en verden til forskel på, hvordan Gud møder os.

Jesus gør Gud nærværende, konkret og virkeligt, og han sikrer med sit liv, at vi i vores gudsforståelse, ikke fortaber os i abstraktioner. Jesus binder os til livet, eller han måske rettere forbinder Guds virkelighed med vores skrøbelige liv.

Det er så håbefuldt, at det netop er Jesus, som er givet al magt i himlen og på jorden, og som vil være med os alle dage indtil verdens ende.   

Han var jo et virkeligt menneske, som levede og talte med andre og tilsidst led døden på et kors. Jesus kender til alt det, vi mennesker rummer og fik det selv at mærke på sin egen krop. Han ved, at mennesket er en tvetydig størrelse, at egoismen og vreden huserer i os, at vi kan være nøjeregnende og ondskabsfulde.     

Han, Guds egen søn, sidder så ikke kun i sin himmel og peger fingre af os og dømmer os nede og ude, men han ved, at han vi har brug for at det høre det igen og igen: Du er et gudselsket mennesket og alt givet. Så elsk Gud og elsk din næste.

Ord som barmhjertighed, ydmyghed, hjælpsomhed og godhed glider ikke kun let ud af vores ordbog, men også ud af vores liv. Og fordringen om at lade nåde gå for ret, glemmer vi så let i vores indbyrdes stridigheder og selviske blik om andre. 

Det er da så håbefuldt, at Jesus som selv har oplevet det alt sammen, oplevet mennesker, når vi handler værst, at han alligevel er den, der vil gå med os være med os hvor vi end går og endda helt til verdens ende.

Hvor er løfterigt at høre det sagt, at netop han, den korsfæstede Kristus, at ham er al magt givet i himlen og på jord. Og at han vil følge os indtil verdens ende.

Gud da afsted på dette løfte. I Jesu navn Amen