Direkte til indholdet Link til Min Digitale Arbejdsplads Login DAP

sidste søndag i kirkeåret

Prædikener

I flere af de bøger, jeg har læst i det forgangne år, har jeg bidt mærke i, at der er noget, som særligt har mærket disse forfattere og motiveret dem til at skrive. En dramatisk og omvæltende begivenhed i verden, som har kaldt på deres refleksioner.

Hos en ældre nu afdød forfatter var det atombomberne, der faldt over Hiroshima og Nagasaki i 1945. Sådan var det vel hos mange i hans generation. Disse atombomber medførte en stadig anfægtelse og gjorde, at der måtte stilles mange spørgsmål til alt fra meningen med livet til hvorfor mennesket har sådan en destruktiv ødelæggelsestrang. Hos andre er udgangspunktet Murens fald i 1989, 11. september 2001 med terrorangrebene i New York, Finanskrisen nogle år senere, eller populismens indtog så stærkt synliggjort med valget af Trump som præsident i USA i 2016. Endelig er det nu i 2022 krigen i Ukraine og de klimamæssige forandringer, som nu ikke længere er til at komme udenom. Det er begivenheder, som for hver enkelt af disse forfattere har givet og giver anledning til overvejelser og betragtninger. Det er rystelser i tiden, som giver anledning at skrive bøger om samfund, politik, teologi, religion og filosofi.

Det er vigtigt, at det sker, at vi får hjælp til at gribe den tid, vi lever i, - at der sættes ord på de svære ting, der sker.

Der er brug for en fortsat refleksion over de begivenheder, der finder sted. Vi kan og må ikke leve upåvirket af det, som finder sted i verden og i det liv, vi deler med hinanden.

¤

Hvad enten disse refleksioner, så enten gør os realistisk optimistiske eller de får også at falde i dystopiske tanker, så er der grund til at møde dagen i dag og al fremtid med tillid til Jesu ord, når han i evangeliet til denne sidste søndag i kirkeåret siger: ”Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile.”

Jesu ord fjerner ikke mørket i verden, krigen og volden og de trusler, som ligger også foran os i tiden, men de nærer både håbet og modet i os.

¤

”Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile.”

De ord står så fint på Torvaldsens skulptur af Jesus i Vor Frue, Københavns domkirke.

Den store marmorfigur af Kristus står der og peger så fysisk konkret på håbet og modet. Kristus inviterer her os alle ind. Hver og en.

Det er forståeligt, at kopier af denne Kristusfigur blev så udbredt og engang stod i mange kirker, missionshuse, konfirmandstuer og vel også i flere hjem. Den viser netop håbet i en mørk tid.

¤

Hvad vi hører denne sidste søndag i kirkeåret er den store invitation. Vi er ikke alene i verden, og vi behøver ikke bare stå for os selv med vores anfægtede sind.

Jesus byder alle ind. Den, som slider sig træt og bærer store byrder, kom til mig, siger han. Hør Jesu fornemmelse og blik for menneskelivets tyngde og de byder, vi bærer.

Det græske ord ”kopiaw”, betyder at blive træ og udmattet. Det kan være af en vandretur, altså fysisk, men i det græske ord ligger også det, at man kan føle sig slidt både sjæleligt og åndeligt.

Et sådant slid kan skyldes arbejdets omfang, men det kan også skyldes så meget andet; ligge i følelsen af ikke at slå til og i direkte mistrivsel.

Der er vist ingen tvivl om at tempoet i vores samfund og så det, som vi har oplevet gennem de sidste år og også nu i denne tid , påvirker os. Krigen i Ukraine, uroen i verden og pandemien.

¤

Derfor er der også al god grund til at glæde sig over Jesu invitation: ”Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile.” For i ham kan vi finde tryghed, nærvær og ro.    I ham er vi givet et liv, som kan leves i tillid til, at Guds forsonende kærlighed virkelig er det bærende.

Og siger Jesus, at han vil give os hvile, så hør det ikke som søvnens og sofaens ro, men hør det dynamisk. Det græske ord ”anapausis” , som vi oversætter med hvile, rummer betydningen at blive rekreeret, opfrisket og genskabt.

Jesu imødekommenhed og inviteren ind kalder os netop til nærvær og liv i verden, lige her, kalder os til virke og liv.

I Jesu navn Amen