Direkte til indholdet Link til Folkekirkens intranet FIN

Fastelavns søndag

Prædikener

Gud har ører

Der er en egen både skønhed og styrke over det gudsbillede, som den gammeltestamentlige salmedigter udfolder i den første bibelske læsning til i dag Fastelavns søndag.

Prøv at lytte til de ord, salmedigteren her bruger om Gud

Salmisten skriver: Herre, hos dig søger jeg tilflugt, lad mig ikke for evigt blive til skamme, udfri mig i din retfærdighed! Vend dit øre mod mig, red mig i hast, vær min tilflugts klippe, den borg, hvor jeg finder redning. For du er min klippe og min borg, led mig og før mig for dit navns skyld! Befri mig fra det net, de har lagt ud for mig, du er jo mit værn. I dine hænder betror jeg min ånd, du udfrier mig, Herre, du trofaste Gud. Salmernes Bog 31,2-6

¤

Gud har ører. Han kan høre og han kan vende det mod menneske, lytte til vores bekymringer og sorger. Gud kan samtidigt redde mennesket, få det fri af de fælder, som vi mennesker lægger ud for hinanden.   Han er samtidigt så den, der de kan beskytte mennesket. Han er en klippe, en borg. Og dertil er Gud endda trofast. Han slipper ikke det menneske, han har skabt.

Gud er således en personlig Gud, ikke bare en abstrakt og fjern papirgud.

¤

Når vi har med Gud at gøre er det derfor heller ikke tilstrækkeligt at ty til sin egen visdom og ens formue. I forholdet til Gud handler det om kærlighed. Forholdet beror på Guds kærlighed. Og i alt, hvad gud har med at gøre, er kærligheden det bærende.

Det er ham, der gør det sandt, at både troen, håbet og kærligheden har betydning, og at størst af alt er kærligheden. Som Paulus skriver det i epistlen i dag, i sit brev til menigheden i Korinth: ”Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre. Men størst af dem er kærligheden”. Første Korintherbrev 13,1-13

¤

Guds øre og hånd, Guds trofasthed og nåde, bærer såvel troen, håbet og kærligheden frem. Han løfter vores liv.

Må Gud nu hjælpe os til tillidsfuldt at tage hans gaver til os og leve i hans ånd.

For vi sidder her i dødens mørke skygge, midt i en polariseret verden, hvor skyggerne er mange. Vi lader så let egoismen fylde os og glemmer vores medmenneske. Vi siger lettest: det er de andres skyld. Og værger for os, det bedste vi har lært.

Gud lær os at sige, som manden i evangeliet i dag, den blinde mand ved Jeriko. Da han mødte din søn Jesus Kristus sagde han: herre, forbarm dig over os! Lukasevangeliet 18,31-43

Vær hos os med din nåde og gør os seende.

Luk både vores øjne og øre op for din barmhjertighed, din trofasthed og nåde!

Amen