I kommentarer til Matthæusevangeliet undrer man sig også, for en kamel og et nåleøje har jo ikke umiddelbart noget med hinanden at gøre.

Står der mon egentlig kamel, har der ikke i den oprindelige græske tekst stået noget helt andet. Det græske ord for ankertov minder meget om ordet for kamel, så mon ikke der oprindeligt har stået ankertov, altså har Jesus sagt: det er lettere for et ankertov at komme igennem et nåleøje end for en rig at komme ind i Guds rige.

En sådan forklaring er nu temmelig fersk, og det er i og for sig lige så unyttigt som at tænke i, om ikke der var tale om en meget stor nål eller om en meget, meget lille kamel. Pointen er jo netop, at det er umuligt for noget menneske selv at nå Gud. Det er lige så umuligt som for en kamel at komme igennem et nåleøje.

¤

Den unge mand, som i evangeliet i dag kommer til Jesus og spørger, hvordan han kan være fuldkommen perfekt, har viser det sig, holdt alle Guds bud og elsker sin næste som sig selv. Han er et godt og ansvarligt menneske, som gerne vil gøre det bedste i livet.

Hvorvidt den unge mand så egentlig blot kom til Jesus for at få anerkendelse for, at nu havde han gjort det han skulle, ved jeg ikke?

Men Jesus gør det i alt fald tydeligt, at selv om du holder alle Guds bud og elsker din næste som dig selv, så gør det dig ikke perfekt. Der vil altid være noget, vi mangler at gøre.

Det gode liv er ikke et du selv kan handle dig frem til. Jo, Jesus siger til den unge mand, da han spørger, hvad han mangler at gøre, at han kan sælge alt, hvad han ejer, og give det til de fattige.

Selv om den unge mand her møder, kan man sige muren, må gå bedrøvet fra Jesus, for det kan og vil han ikke, skille sig af med al sin ejendom, så ville det heller ikke have gjort ham fuldkommen, til det gode og perfekte menneske.

Jesus kortslutter her i en vis forstand vores gængse tankegang, og det som ansporer mange af os i dagligdagen, nemlig det at løse nogle opgaver og sætte sig nogle mål.

Her er der en ung mand, som gerne vil være et bedre menneske, og så stiller Jesus helt umulige krav til ham. Jesus efterlader ham og os så sært nøgne.

Nej, det er ikke sandt! Jesus siger jo: Følg mig! Og hvad han mener med det, udfolder han på smukkeste vis til sidst i sit svar til disciplene, da de spørger ham: Hvem kan så blive frelst? når nu den unge mand, der havde gjort så meget godt ikke af sig selv kan det.” Jesus svarer da: ”For mennesker er det umuligt, men for Gud er alting muligt.” At følge Jesus er netop at leve i den ånd. En ånd, hvor vi stadigvæk fordres alt, kærlighed til Gud og kærlighed til næsten, og så samtidig ved, at når vi gang på gang fejler og må stavre afsted, så er der dog stadigvæk håb for den største kamel - håb om at Gud vil kunne trække os gennem selv det mindste nåleøje.

Det ske i Jesu navn. Amen