Direkte til indholdet Link til Min Digitale Arbejdsplads Login DAP

22. søndag efter trinitatis

Prædikener

Apostlen Paulus skriver i det uddrag af sit brev til menigheden i Efesus, som hører denne søndag til følgende: Al forbitrelse og hidsighed og vrede og råb og spot skal ligge jer fjernt, ja, al ondskab; men vær gode mod hinanden, vær barmhjertige og tilgiv hinanden, ligesom Gud har tilgivet jer i Kristus ( Ef 4,30-32).

Det er gode og vigtige ord at lægge sig på sinde. Og det er samtidig ord, som det er nødvendigt at høre igen og igen. For vreden tændes let, forbitrelsen i vi vores sind vokser så let som ukrudt på marken.

¤

Paulus taler fra udgangspunkt, at idet Gud har bragt håbet ind i vores liv, sagt til os, at vi mennesker skal leve i tillid til, ja i håbet om vores synders forladelse,  så skal vi løfte blikket og have øje for andre end os selv.

Det er netop også i ånd, vi skal lytte til og høre Jesu svar til disciplene i dag. Disciplene spørger Jesus: ”Hvem er størst i Himmerriget?” Og Jesus stiller da et lille barn i deres midte og svarer dem:

»Sandelig siger jeg jer: Hvis I ikke vender om og bliver som børn, kommer I slet ikke ind i Himmeriget. Den, der ydmyger sig og bliver som dette barn, er den største i Himmeriget; og den, der tager imod sådan et barn i mit navn, tager imod mig. Men den, der bringer en af disse små, som tror på mig, til fald, var bedre tjent med at få en møllesten hængt om halsen og blive sænket i havets dyb”.

Læg mærke til, at der er fire elementer i dette svar:

For det første: Jesus svarer, at det at komme ind i himmeriget kræver, man bliver som et lille barn. At være Gud nær handler ikke om at besidde en særlig viden, have opnået en vis modenhed, og udviklet en særlig kunnen. At være Gud nær begynder i Guds kærlighed og nåde. Og er at leve i tillid til og tro på, at ( med Paulus´ ord), at vi er tilgivet.

For det andet: Jesus svarer, at den, der ydmyger sig, og bliver som dette barn er den største i himmeriget. Ydmyge betyder her at give afkald på egen stolthed, og vide, at man står i gæld til andre og andet end sig selv. 

For det tredje: Jesus svarer, idet han peger på barnet i flokkens midt, at den, der tager imod et sådan lille barn i hans navn, tager imod ham. Der er en tæt forbindelse mellem Gud og vores næste. I dåben får vi at vide, at vi er Guds elskede barn, men det er ikke en status, som vi har for os selv. Gud har knyttet sig til vores næste, og det er med det blik, vi mennesker skal møde hinanden. Vi har ingen ret til at dæmonisere andre.

Og endelig for det fjerde: Jesus siger, at den, der bringer andre til fald, har forbrudt sig mod Gud. Det maleriske billede, Jesus bruger, er, at hvis man ødelægger livet for andre, så var det bedre om man fik en møllesten hængt om halsen og blev kastet i havet.

Det er voldsomme ord, men pointen er klar. Du og jeg, vi har et ansvar for vores næste.

Disciplene har spurgt, hvem er størst i himmeriget, at gøre ondt mod sin næste, er i alt ikke med til at løfte menneskets blik og være Gud nær. Tværtimod, det er det dybe fald.

Derfor er det også så vigtigt, at vi lægger os Paulus´ ord til menigheden i Efesos på sinde: at vi skal undgå forbitrelse, hidsig, vrede og spot af andre, ja vi skal sige nej til det onde og søge at gøre godt.

Det skal vi gøre – vel vidende, at vores kræfter er begrænsede og at vi ofte kan føle os magtesløse i forhold til os selv og den verden, vi lever i. Det skal vi gøre i lyset af alt det, vi er givet, i kraft af Guds kærlighed og nåde.

Gud

Vi beder dig

Hjælp os til at se på os selv med dine øjne

Og leve ud af din store kærlighed

I Jesu navn. Amen