Jeg er den gode hyrde. Den gode hyrde sætter livet til for fårene. Sådan taler Jesus i evangeliet til i dag 2. søndag efter påske. Det er godt, at Jesus siger mere end, at han er den gode hyrde.

¤

Først lidt om hyrde og får:

Nogle vil måske tænke, at såvel hyrdernes som fårenes tid er ovre med undtagelse af hyrder i fjerne lande og får i enkelte egne som f.eks. her i vadehavsområdet, hvor fårene og de små lam nu springer på markerne ude ved diget.

Et vidunderligt syn i denne tid, hvor de små lam springer rundt. 

Hvad angår hyrder i gammeldagsforstand er der heller ikke mange af dem tilbage i Danmark i dag.

Hyrdebilledet skal imidlertid høres symbolsk. Hyrden er et billede på den, der fører an. Et billede på lederen, og hyrde og får billedet bliver således et billede på ledelse.

¤

Hvis nogen bare sådan siger om sig selv: ”jeg er den gode hyrde”, så har jeg svært ved ikke umiddelbart at blive noget mistænksom.

På samme måde, som når man hører, at et parti kalder sig f.eks. retfærdighedens parti. Det er bare for meget. Og gør én mistænksom.

Bestræbelsen i at søge retfærdighed kan være god nok, at man vil retfærdighed, men hvis et parti definerer sig som retfærdigt, hvad så med de andre partier. Er de så uretfærdige. Det kan være både farligt og ødelæggende for et demokrati sådan at tage patent på retfærdigheden. Og på samme måde med den leder, der forstår sig selv som den gode leder, som den gode hyrde. Tager han da ikke let patent på godheden, og hvem kan kalde sig selv for den gode hyrde.

¤

Under oprydning faldt jeg over et lille skrift fra 1939. Her var flere artikler om situationen i den tyske kirke der lige før Anden Verdens krig. En præst beretter om situationen i det daværende Tyskland, under nazismen, og om hvordan der blev ført sag og forfølgelse mod dem, der hørte til bekendelseskirken.

De, der i den forbindelse tog til genmæle mod en autoritær stat, og ytrede kritik af den stærke fører blev forfulgt og straffet. Modige folk, der stod op mod et diktatur.

En leder, som dengang i nazityskland havde nok en selvopfattelse af sig selv som en stærk hyrde og fører for folket. 

I selvopfattelsen hos denne leder lå nok en opfattelse af at han var den gode hyrde, fordi han ville føre sit folk og land til sejr. Det gik heldigvis anderledes, men denne leder førte sit land ind i ruin og ødelæggelser, og han medførte millioner af døde.

En sådan hyrde er ikke at regne som en hyrde i egentlig forstand, og det gør indtryk at læse om de præster dengang, som insisterede på, at stat og kirke ikke er et, og at det altid er vigtigt at kirken og dens forkyndelse også er saltet i forhold til tidens stærke ideologi og magthavere. Der er også modstandskraft i evangeliet.

I den forbindelse er det også så vigtigt og godt at huske, hvad Jesus siger om sig selv: ”Jeg er den gode hyrde. Den gode hyrde sætter livet til fårene”. Den gode hyrde går i brechen for dem, han fører og har ansvar for. Den gode hyrde er her den hyrde, som drager omsorg for sin hjord og netop gør det, som Gud viste os med Jesu liv, død og opstandelse: kærlighedens og forsoningens magt.

Her handler det ikke om at vise egen magt og at se stærk ud, men om at være til stede i skrøbelige menneskers liv, hjælpe og støtte og værne, ja om på det menneskelige plan at møde os med håbet om vores synderes forladelse og det evige liv

Gud, vær vores støtte og inspiration.

Det ske i Jesu navn. Amen