Evangeliet i dag fortæller om en lam mand, der bliver helbredt. Jesus helbreder ham, og folk bliver målløse, de ser den nu helbredte rejse sig, tage sin båre og gå. ”Aldrig har vi set noget lignende”, siger folkemængden, fuld af forundring.

Vi er i begyndelsen af Markuskapitlet, og fortællingen er et signal om, at noget særligt sker. Guds søn er kommet til verden. Guds rige er nær.

En særlig tanke må dog gå til de fire foretagsomme venner til den syge, som bærer ham frem foran Jesus. Hvilken iver, de udviser. Gør ligeså!

Da de ikke kan bære syge deres ven fremfor Jesus, fordi folkemængden er så stor, at de slet ikke kan komme frem, går de op på taget af det hus, Jesus er i. Og de firer deres lamme ven ned på en båre foran Jesus.

¤

På den ene side kan jeg høre mig selv vrisse, hvis jeg havde været der den dag i Kapernaum: ”Det er da utroligt, som de fire mænd maser sig frem. Kender de ikke Emma Gad og almindelig køkultur. Det er da utroligt, som de går foran andre i køen”.

Uanset, hvor berettiget en sådan kritik kan være i forhold til almindelig omgang mellem mennesker, så frakender det ikke de fire mænd, at de har gjort noget vigtigt for deres ven i situationen.

I stedet for at blive mugne på dem, må vi glæde os over deres iver, ligesom vi må glæde os over nogle af de andre personer, som evangelisterne trækker frem. F.eks. den kanaanæiske kvinde, som svarede Jesus igen, for at insistere på at komme ham nær. Eller den snu godsforvalter, som Jesus i en lignelse fortæller om. Han skaffede sig venner ved at nedskrive sin herres gæld til andre.

Sidstnævnte gør det så nok for at sikre sin egen fremtid, men de fire venner de skal virkelig roses for deres iver. De gør det jo ikke for sig selv og egen vindings skyld. De gør det for deres ven, for et andet menneskes skyld. Dermed virkeliggør de noget centralt i det, vi skal: Er Guds riget nær, så er opgaven også klar. Vi skal elske Gud og elske vores næste. De to bud hører sammen. Og de fire mænd gør begge dele ved at klatre op på taget af huset og fire deres syge ven ned foran Jesus, Guds egen søn.

Må de to bud, kærlighed til Gud og kærlighed til næsten også følges af i vores liv og færd? Gud hjælpe os deri.

Gud
Fader, Søn og Helligånd,
du som er i himlen og på jorden,
du er vinden, der blæser skyerne væk
og opløser de mørke skylag
så solen kan trænge igennem.
Du tilgiver os vores synder.
de fire mænd firede deres lamme ven
ned foran dig i Kapernaum:
Vi beder dig:
Hjælp os med at fjerne
de bjælker og tagsten vi har lagt,
og som dækker for mødet med dig.
Gør vores sind nyt,
og giv os friske kræfter
så vi kan bære med på hinandens liv,
du som er fra evighed til evighed.
Amen