Jesus Kristus
du er den levende Gud.
Vi takker dig
for alle dine gaver
og vi beder dig:
Læg os altid kærlighedens bud på sind,
du der er glædens Gud,
tilgivelsens kilde,
livets Ånd.

En nyhed, et billede, har forfulgt mig de sidste dage. Det angår det nye Taliban styre i Afghanistan, som i byen Herat har ladet kroppene af fire formodede forbrydere stille til skue fire forskellige steder i byen. De har hængt de døde op i kraner, som så er kørt ind på centrale pladser i det offentlige rum.

Selv om jeg ikke har set de henrettede hænge der, er det ikke svært at forestille sig dette skue.

Taliban gjorde også noget tilsvarende sidst de var ved magten i 1990érne. Ligesom de dengang foretog offentlige henrettelser og lemlæstelser af dømte.

Ingen forbrydere skal kunne føle sig sikre, udtalte den lokale kommandant forleden. Og en af landets religiøse ledere understreger, at ingen udefra skal lære dem noget. Vi vil følge de religiøse love, udtalte han.

¤

Forbrydelser straffes, det gælder overalt i verden. Er man dømt kan dommen være frihedsberøvelse en tid eller man kan få en bøde.

Men udstilling af den døde krop og henrettelser og lemlæster af folk på stadions og andre offentlige steder, er grundlæggende helt forkert og imod den ånd, der bør præge ethvert samfund.

En sådan religiøs fanatisme er fundamentalt forskelligt fra det evangelium, vi hører i dag.

Her hører vi også om en Herre, at Kristus er Herre, men hans bud hører vi er kærlighed til Gud og kærlighed til næsten.

Hvad er så det største bud, spørger nogle ham. Jesus svarer:

Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind. Det er det største og det første bud. Men der er et andet, som står lige med det: Du skal elske din næste som dig selv. På de to bud hviler hele loven og profeterne”

Jesus knytter her til ved den gammeltestamentlig lov. Kærlighed til Gud og kærlighed til næsten bliver hos ham imidlertid stærkt forbundne: Vi skal elske Gud, og vi skal elske hinanden. Og de to forhold hører helt og aldeles sammen.

Det, vi fordres i vores liv, er således ikke en kærlighed, vi kan trues til at udøve. Her er ikke brug for skræk og afskrækkelse for at elske Gud; tværtimod kærligheden vokser frem, ja træder frem som en fordring født af Guds kærlighed. Gud, som lod sin søn blive menneske, født i en stald, og som netop hang til skue højt oppe på kors, henrettet som en gemen forbryder.

Gud lod ham dø for at ingen nogensinde mere skulle behøve at hænge der til skræk og advarsel. Gud har sat en ny ånd i verden.

Så udstil aldrig andre! Døm ikke, men elsk Gud og elsk din næste.

I Jesu navn. Amen