Direkte til indholdet Link til Folkekirkens intranet FIN

16. søndag efter trinitatis

Prædikener

Løs ham og lad ham gå

Jesus råbte: ”Lazarus, kom herud!” Og den døde kom ud med strimler af linned, viklet om fødder og hænder og med et klæde viklet rundt om ansigtet. Jesus sagde til dem: ”Løs ham og lad ham gå”. Sådan skildres Jesu opvækkelse af vennen Lazarus i Johannesevangeliets beretning til denne søndag.

¤

I Det sydlige Grækenland tæt på Sparta ligger der op af en bjergside et klosterområde. Spredt ud over arealet, som i dag er museum, ligger der en række meget fine middelalderlige kirker med smukke fresker. Her har man lejlighed til at studere østkirkens ikonografi, de enkelte motiver og samspillet i kirkerummet mellem billede og rum.

Et af motiverne, som har gjort stort indtryk på mig, er skildringen i Pantanassakirken af Lazarus opvækkelse:

Her står Lazarus, kaldt frem af graven, svøbt i liglagen. Ved siden af Lazarus står en mand og holder sig for ansigtet – med den ene hånd, mens han med den anden hånd peger frem – som for at vise den genopstandne Lazarus vej frem ud i livet. En anden mand er i gang med at løsne Lazarus fra sit liglagen, sådan som Jesus beordrer det i Johannesevangeliets beretning.

¤

Lazarus opvækkelse er en dramatisk fortælling, og det gamle vægmaleri i Mistras både illustrerer på markant vis dramaet og fremhæver samtidig i sin skildring af hændelsen nogle væsentlige pointer. Ikke mindst den, at der er så meget håb i denne fortælling.

¤

Tag manden, der på den ene side må holde sig for næsen og samtidig kan vise Lazarus vej væk fra graven. Døden er et vilkår i livet. Vi slipper ikke, men der er en vej, og Gud vil, at vi som denne mand, skal vidne om Guds kærlighed og kraft.

Ja, at vi skal huske, at Gud ikke slipper os, selv ikke i døden. Det ord skal vi også bære frem i tillid til Guds kraft og kærlighed.

Som den gammeltestamentlige salmedigter formulerer det i den første bibelske læsning til denne søndag: ”Stiger jeg op til himlen, er du dér, lægger jeg mig i dødsriget, er du dér. Låner jeg morgenrødens vinger og slår mig ned, hvor havet ender, så leder din hånd mig også dér”.

Gud slipper os ikke og ligeså skal vi heller ikke slippe hinanden. Som manden, der er ved at løsne den døde, skal vi hjælpe hinanden og være med til at skabe liv for hinanden.

Gud hjælpe os deri. Amen