Direkte til indholdet Link til Folkekirkens intranet FIN

1. søndag efter trinitatis

Prædikener

 

Gud
Fader, Søn og Helligånd
Du som er i himlen og på jorden,
Du giver større rigdom og glæde i hjertet
End den vi får ved at puge penge sammen.
Vi beder dig:
Mind os om, at vi kom tomhændede til verden
Og går tomhændede herfra.
Gør det tydeligt og klart
At den der elsker penge,
Aldrig bliver mæt af dem,
Men at det som gør livet rigt
Og fylder vores liv med fryd
Er din kærlighed og nåde,
Du som er fra evighed og til evighed.
Amen

En mand kommer til Jesus for at få hjælp i en arvesag. Jesus bruger det som anledning til at kritisere menneskers griskked og grådighed.

Jesus spidder denne menneskelige trang til at rage til sig. Han formaner os til at vogte os for griskhed og påpeger, at det jo ikke er det, vi ejer, som gør os lykkelige. Og som for at sætte trumf på, fortæller han en lignelse:

Det er historien om en rig og foretagsom mand, som samler til huse, planlægger alt for snart at kunne få et behageligt otium. For som han siger: Jeg vil gerne have så megen gods og så mange, at jeg bare kan slå mig til ro og sige til mig selv: ”Slå dig til ro, spis, drik og vær glad”.

Men Gud kalder ham nu for tåbe, for hvad er al hans pugen sammen værd, når nu han skal dø den samme nat.

Denne mand lever, som om han selv er Gud og selv kan sætte alt i system.

Som Jesus konkluderer i den lille lignelses slutning: ” Sådan går det den, der samler sig skatte, men ikke er rig hos Gud”.

Lignelsen er en hård dom over denne mand i lignelsen, og det er en hudfletning af menneskets grådighed og griskhed.

¤

Men hvad vil så sige, sådan som Jesus slutter lignelsen af, at det i stedet gælder om at være rig hos Gud?

Rig hos Gud er at se sit liv i lyset af Gud, og i det lys, i lyset af Guds kærlighed, at se fordringen til os, om at det, vi gør, gør vi aldrig kun for egen vindings skyld, men det gør vi ud fra den grundforståelse, at vi dybest set er alt givet og derfor også skylder at bruge det, vi er givet, til gavn og glæde for andre end os selv.

Det er ok at planlægge og ordne, forvalte det gods, vi er givet, stort eller småt. Ja, egentlig at gøre det, som vi beder om til sidst i K.L. Aastrups salme Du gav mig, o herre, en lod af din jord:

Så lær mig da, Herre, at dig til behag

Jeg bruger det pund, mig blev givet,

At fylde med hæderligt virke min dag,

At hjælpe og værne om den, som er svag,

At elske thi deri er livet.

Det er opgaven, og det giver et andet perspektiv på livet og den verden, vi lever i. Det er ikke nok at tænke på at samle til huse og sikre sig selv et godt otium.

Og det er heller ikke nok kun at lade os ryste af mandens død i lignelsen, som om det er det, at vi skal dø, der skal få os til at handle ansvarligt og til glæde for andre. Nej, hører vi i lignelsen i dag, vi skal gøre det, fordi det helt essentielle er at være rig hos Gud. Dvs. at leve ud af Guds kærlighed.

Gud hjælpe os dertil.

I Jesu navn. Amen